Hjælp din teenager i tiden op til eksamen

Hjælp din teenager i tiden op til eksamen

Lider din teenager af eksamensangst?

Tiden for eksamenerne nærmer sig. Du har måske endda mærket de første nervøse stresssymptomer fra din teenager her op til de skriftlige eksamener. Her kan du få nogle tips til hvordan du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen.

Den næste tid frem til sommerferien, er for mange teenagere enormt stressende. Det er nemlig her, de skal vise hvad de kan, når det virkelig gælder.

Som forælder til en teenager kan det virke underligt, hvor højt de går op i deres karakter. Det kan til tider nærmest virke som liv eller død for dem.

Mange teenagerne opbygger i deres hoveder, et enormt forventningspres til dem selv. For en del af dem bliver presset så stort, at de ender med fysiske symptomer, som ondt i maven, kvalme, rysten i kroppen og søvnproblemer mv. Læs meget mere om hvad eksamensangst er her.

Du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen

Som forældre kan du gå ind og støtte din teenager, således at eksamen bliver en god oplevelse ved at skabe en positiv tilgang til det. Du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen ved, at sikre at de er velforberedte til den forestående prøve. Således at de har styr på hvilke fag de skal op i hvornår og hvor stort pensum er. Hjælp dem med, at få lavet en realistisk læseplan, som de har mulighed for at overholde. Men husk, at de også skal have tid til fritid. Og snak med din teenager om, at eksamen ikke skal ses som en dårlig ting, men som en mulighed. En mulighed for at vise hvor dygtige de er. Oplever du at din teenanger har svær eksamensangst, er der hjælp at hente.

Lone som er coach hos Pigepotentiale kom med følgende udsagn: “Forældre skal tage presset af deres børns skuldre og stole på, at deres børn gør deres bedste.” Et udsagn jeg som ung ikke kunne være mere enig i.

Personligt var mine forældre lidt for gode til, at spørge hvor meget jeg havde nået, at lave i løbet af dagen. Hvilket for mig skabte et pres ift. hvad jeg BURDE have nået, men måske ikke helt havde nået. 

Det fik mig ofte til at føle, at jeg ikke havde gjort nok og ikke var velforberedt inden eksamen. Hvorfor jeg ofte gik ind til eksamen, med tanken om, at jeg kunne have ydet mere og at jeg derfor havde sat mig selv op til at blive en fiasko. 

Teenageren gør sit bedste

Uanset hvem vi er, så gør vi hver især, altid det bedste vi nu kan. Og “Når man gør sit bedste, er det godt nok – også til eksamen” – citat Lone fra pigepotentiale. Snak derfor også med jeres teenanger om forventninger. Hvad forventer teenageren af sig selv sig selv, hvad forventer mor og far, samt hvad forventer skolen og klassekammeraterne.

Mange forskellige parter har forventninger til teenageren, hvilket er med til at skabe et stort pres. Særligt hvis forventningerne er usagte. For som menneske har vi alle en tendens til, at gå selv og definere disse forventninger. Hvor vi ofte skyder andres forventninger til os, til at være højere end de egentlig er.

Husk også de unge på, at “Der findes ikke fiasko, kun læring – også til eksamen” – citat Lone fra pigepotentiale. Fortæl også den unge, at der faktisk ikke er nogen som ændre deres syn på dem ud fra udfaldet af en eksamen. Eksamen er kun et øjebliksbillede, og resultatet af den siger ikke noget om den unge som person.

Slutteligt skal en eksamen altid “fejres”, uanset resultatet. Det behøver ikke at være store fejringer, det kan blot være rosende ord. Som fx “vi er stolte af dig” og “du har virkelig arbejdet hårdt for det her”. For at minde teenageren om, at de virkelig har ydet og at de skal være stole af sig selv. Mind også teenageren om, at holde pause fra læsningen resten af dagen efter en eksamen. Det har de fortjent.

Vi udbyder også kurser til afhjælp af eksamensangst dem finder du her 

Sådan var min eksamensangst

Sådan var min eksamensangst

Sådan var min eksamensangst

Mit navn er Stine, jeg er 25 år og er de næste par måneder, er jeg praktikant her hos pigepotentiale. Jeg er uddannet ergoterapeut og er pt. i gang med en coachuddannelse. I mit praktikforløb hos pigepotentiale, er jeg dumpet ind oveni deres forløb omkring eksamensangst, “Slip din eksamensangst og gå til eksamen med ro i maven“. Hvilket er et emne der har forfulgt mig igennem de sidste mange år, på vejen op af uddannelsesstigen. Hvorfor jeg også har fået lov til, at skrive dette blogindlæg til jer om, det at have eksamensangst. Så her er en lille del af min historie med eksamensangst.

 

Sådan var det op til eksamen

Når eksamenerne nærmede sig, mærkede jeg dag for dag, hvordan presset steg. Tankerne kræsede om eksamen og jeg kunne slet ikke holde fokus på andet. Tænkte kun på, hvordan lærer og sensor ville slagte mig under eksamen, hvordan de ville opdage, hvor dårligt forberedt jeg var, på trods af mange timers læsning, hvordan de ville finde frem til, alt det jeg ikke vidste noget om og hvordan de ville opdage, hvor dum og mindre begavet jeg i virkeligheden var. Jeg var så bange for, at de ville se igennem min ydre skal, bygget op af perfektionisme og en udstråling af at have styr tingene.

Tankerne begyndte allerede længe inden, selve eksamen skulle finde sted. For mit vedkomne, helt op til et par måneder inden selve dagen. Det startede gerne med, at en underviser fortalte om, hvad han/hun forventede af os til eksamen og hvordan den pågældende eksamen skulle foregå. Allerede bare ved snakken om eksamen, kunne jeg mærke panikken fra mine tanker forplante sig i kroppen på mig. Jeg begyndte at ryste og fik helt kolde hænder, mens tankerne stak af i alle mulige retninger. Dagene efter oplevede jeg, at vågne om natten og være fortabt i tanker, der kredsede om eksamen. Jeg have en fuldstændig overbevisning om, at jeg på ingen måde ville kunne klare den forestående eksamen.

 

Den sidste tid inden eksamen

Jo tættere jeg kom på eksamen, desto mindre søvn fik jeg og desto flere timer brugte jeg på at spekulere. Spekulere over, hvordan jeg ikke var dygtig nok og hvordan jeg ville ende som en stor fiasko.

Den sidste tid op til en eksamen oplevede jeg flere fysiske gener. Jeg sov kun et par timer hver nat, have ondt i maven og svært ved at spise. Hvilket betød, at når jeg nåede frem til eksamensdagen, var jeg enormt træt og afkræftet, både fysisk og psykisk. Hvilket ikke gav de bedst forudsætninger for, at gå ind og præstere bedst mulig. De sidste timer op til en mundtlig eksamen, kunne for mig føleles uendeligt lange. Hjertet hamrede, jeg frøs og svedte på samme tid. Jeg havde meget svært ved, at holde ud at være i min egen krop. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og havde allermest lyst til, at stikke stikke af.

 

Hvad så nu?

Jeg er nyuddannet og har derfor eksamen i frisk erindring. Jeg har hele vejen igennem min gymnasietid og min bacheloruddannelse, kæmpet med eksamensangst, særligt ved de mundtlige eksamener. Personligt er jeg meget perfektionistisk og det i kombination med, at  vokse op i tidens præstationssamfund. Har for mig betydet, at jeg begyndte at stille alt for høje krav til mig selv. Hvilket udløste tanken om, at det næstbedste ikke var godt nok. Jeg hørte ofte sætningen om ”at så længe du gør dit bedste, så er der ingen der forventer mere af dig”, men hvad var mit bedste? Jeg vidste, at jeg tidligere havde fået top karakterer, dermed måtte det jo være mit bedste. Altså skulle jeg vel præstere til topkarakter igen og igen. Hvor igennem jeg fik skabt et alt for højt forventningspres på mig selv. Som blev nærmest ulideligt at leve op til.

Sidenhen har jeg fundet ud af, ”at det at gøre mit bedste” ikke altid handlede om, den karakter jeg endte ud med. Eller at jeg skulle være på niveau med det jeg tidligere havde præsteret. For så enkelt var livet ikke. Der var så meget andet, som også havde betydning for udfaldet af eksamen. Det kunne være små ting som, hvis jeg have trukket et andet spørgsmål, at faget ikke lige var mit bedste eller at der foregik andre ting i mit liv, som bare tog mit fokus på det daværende tidspunkt.

 

Er jeg kommet videre?

Jeg har igennem min seneste uddannelse arbejdet en del med, hvordan jeg bedst kunne håndtere min eksamensangst, ikke give den lov til blive altoverskyggende og have en invaliderende effekt på min hverdag. Det har for mig været en lang kamp, som jeg ville ønske jeg havde valgt at gå ind i noget tidligere, da jeg set i bakspejlet har brugt alt for meget tid på, at frygte eksamen uden grund. Min eksamensangst er ikke kurreret, men jeg har lært at håndtere den, lært strategier for hvordan jeg bedst kan være i det og stadig gå ind og præstere mit bedste til eksamen.

Til sommer skal jeg starte på en kandidatuddannelse. I den forbindelse har jeg da også haft mine bekymringer. Om hvorvidt jeg endnu engang er i stand til, at overkommer alle de eksamener, der nu engang hører med. Men jeg har besluttet mig for, at tage styringen. Således at angsten for at gå til eksamen ikke får lov til, at bestemme hvilken retning mit liv skal tage.

 

Lider du måske af eksamensangst?

Er du også mere end bare lidt nervøs for eksamen og vil du ikke risikere, at angsten får betydning for, din evne til at præstere? Læs mere omkring det at have eksamensangst, samt hvad eksamensangst egentligt er i blogindlægget “Hvad er eksamensangst”.

Kan du nikke genkendende til en eller flere af tingene i blogindlægget, så er der hjælp at hente ved PigePotentiale”Slip din eksamensangst – og gå til eksamen med ro i maven” og kom godt i gang med, at arbejde med din eksamensangst inden den vokser sig endnu større. For jeg kan af egen erfaring fortælle dig, at den ikke går over med tiden eller forsvinder af sig selv.

Selvkærlighed før kærlighed

Selvkærlighed før kærlighed

Er din kærlighedsbeholder tom?

Hvor tit går du rundt og føler dig halv tom? Som om der burde have været mere kærlighed til dig. Som om den kærlighed du fantaserede om ville komme din vej, aldrig kom?

Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, eller mærker et stik i hjertet er det ikke mærkeligt. Du er bestemt ikke den eneste. Mange af os går rundt og føler en sult efter kærlighed. Vi ser romantiske Hollywood film, hvor de forelskede par fuldender Selvkærlighed før kærlighedhinandens liv. Vi forestiller os derfor, at det er sådan kærlighed skal se ud. At vi ikke er tilstrækkelige i os selv. At en anden skal fuldende os.

Når kærligheden så ikke kommer til os, tror vi at det er derfor vi går og føler os tomme. Vi tænker: ”hvis jeg bare fik en kæreste”, ”hvis andre bare så hvor meget jeg gjorde”, osv.

Vi prøver at fylde dette tomrum, men vi ved ikke hvordan. Vi kommer derfor til at drikke for meget, spise for meget, shoppe for meget, eller flirte med for mange mænd for at nære os ved følelsen af opmærksomhed. Der er ikke noget at sige til at mange af os har en eller anden form for afhængighed – vores kærlighedsbeholdere er simpelhen tomme.

Men hvad hvis jeg fortalte dig, at du kunne fylde din kærlighedsbeholder med selvkærlighed. At du ikke behøver at vente på den rigtige kærlighed for at føle dig hel. Vi har evnen til at gøre os selv lykkelige og føle os elsket. Det er for mig at se en udbredt misforståelse, at der skal komme en og fuldende vores liv.

 

”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?”

Hvis vi tog sagen i egen hånd, og spurgte os selv: ”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?” – hver dag, ville vi ikke alene begynde at blive opmærksom på hvor vi forlader os selv, men også begynde at give os selv den kærlige opmærksomhed som vi går og længtes efter.

Kærlighed guideJeg siger ikke at vi dermed ikke behøver kærlighed, og intimitet – for det gør vi. Vi er jo mennesker af kød og blod. Og ægte betingelsesløs kærlighed og intimitet, er af den højeste frekvens i universet, og derfor også meget ekstatisk og healende at opleve.

Jeg siger derimod at vi selv har ansvaret for vores egen lykke og hvor meget vi føler os elsket. Når vi tager sagen i egen hånd, og begynder at tænke i selvkærlighed, vil vi også udstråle kærlighed og lykke. Dermed er vi ikke længere på jagt efter kærlighed og lykke, men når den kommer, er det bare ekstra meget oveni hatten.

På den anden side er det at være hungrende efter kærlighed heller ikke særligt tiltrækkende på andre mennesker. På et psykologisk plan tiltrækkes vi mennesker af andre som syntes at have masser af selvkærlighed, og leve et liv de elsker.

 

Selvkærlighed: Sådan gør du

Nu spørger du måske. ”Jamen hvordan fungerer selvkærlighed?”

Et godt sted at starte, er at begynde at lytte til dine følelser, og mærke dem i kroppen. Gør det på en udømmende måde, hvor du acceptere hvad der måtte komme, uden at kategoriserede dem som hverken positive eller negative.

Derefter spørg dig selv: Hvad længtes jeg efter at få eller mærke fra andre. Det kan være omsorg, accept, ros, fysisk berøring, at blive lyttet til. Næste gang du mærker denne længsel, giv det da til det selv. Ros dig selv, lyt til dig selv, rør ved dig selv.

Når du bliver god til at give dig selv det du længtes efter, vil du ikke have et lige så stort behov for at få dine lægsler opfyldt af andre.

Kærlighed pigeNår du derimod ikke længere er så opmærksom på det du ikke syntes at få fra andre – fordi du bliver god til at praktisere selvkærlighed. Syntes du pludselig at være i stand til at se alt det du i virkeligheden får fra andre mennesker, som du ikke var i stand til at se før, fordi du kun så hvad du ikke fik.

Når vi nærer os inde fra med kærlighed og lykke, vil vi finde ud af, at den kærlighed der kommer vores vej, er, og aldrig har været vores ret. Det der kommer til os er kun overflod, og vil – hvis vi fylder vores egen kærlighedsbeholder – få den til at flyde over.

Tænkt hvilken verden vi ville leve i, hvis vi alle gik rundt med fyldte kærlighedsbeholdere. Vi ville have en masse at give af, og fylde hinandens beholdere til bristepunktet. Da ville jorden blive oversvømmet i kærlighed.

 

Læs også: “En positiv indre dialog – en hjælp til bedre selvværd”, “De perfekte piger” eller “Unge og selvværd”.

Eller kig nærmere på vores selvværdsbooster

 

Christine er forfatteren bag dette blogindlæg om selvkærlighed.

Hun er 25 år ung og uddannet Coach hos mindjuice i København.

En positiv indre dialog – en hjælp til bedre selvværd

En positiv indre dialog – en hjælp til bedre selvværd

Lyt til dit selvværd

Hjælp til bedre selvværd

VI har mange gange hørt eller fået fortalt at vi skal lytte til os selv.  Det er i mange tilfælde også både godt og ganske givende. Lige her vil jeg have fokus på de gange, hvor det ikke er godt. Det skal forstås som de gange hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Det kan være direkte negativt for os, eller besværliggør det, vi inderst inde gerne vil. Så vil du ændre dine ord inden i hovedet fra negative til positive, så læs med her.

 

Vanens magt kan gøres magtesløs

Nogle gange har vores hjerne fået indøvet nogle vaner og sætninger som ikke er hensigtsmæssige for os.  Det kan være sket over tid, hvor vi har fået noget at vide så mange gange at vi tror på det, eller det kan være en ”dårlig vane”. Nogle af os har også forsøgt at passe på os selv, ved at bilde os noget ind, som egentlig ikke var særlig godt og støttende for os, og vores ønsker, på lang sigt.

Det kan vi heldigvis gøre noget ved, hvilket er dejligt at vide hvis vores indre dialog er blevet for negativ. Baggrunden for at jeg siger at vi kan ænder er at hjernen er plastisk, det vil sige at den kan forandres. Forstil dig hjernen som et træ med grene, hvor hver gren er en måde at anskue verden på. Vi kan hele livet igennem lave nye grene og derved få nye tankemønstre og derved lade andre ord være toneangivende i vores indre dialog. Disse nye, positive, måder at tale til os selv på skulle så gerne føre til at vi gør noget andet end vi plejer, og dermed skaber et nyt resultat.

 

Øvelse gør glad

En øvelse du kan bruge som led i at have et mere positivt syn på dig selv er denne:

Tænk på en ting du synes du gør dårligt eller noget negativt, du siger til dig selv. Sæt den ind på den stiplede linje.

”Jeg er dårlig til……….”

Her efter ændre du sætningen til: ”Jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til……..”

For eksempel; ”jeg er dårlig til at holde taler” ændres til ”jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til at holde taler”.

hjælp til bedre selvværdVed at tydeliggøre for os selv at vi kan ændre sætningen og ordene om os selv, kan vi også fortælle vores hjerne at den skal tænke noget andet.  Den laver således en ”ny sti” af ord, som er mere positive. Når den nye sti er etableret kan vi således også gøre noget andet end vi plejer.

Øvelsen her flytter fokus på at jeg er på en bestemt måde, til at jeg kan tænke noget om mig selv. Altså fra min person til mine handlinger.

 

At finde den ægte glæde

Når vi i vores arbejde møder piger som kun kan være glade når nogle andre gør noget og opfylder deres kriterier, så oplever vi at de faktisk synes det er svært og hårdt at finde ægte glæde. Deres indre dialog er præget af en negativ tone og således bliver handlingerne også med en undskyldende adfærd. Dette er dog kun hvis der er en handling. Mange unge piger (og drenge) er nemlig så bange for at gøre noget forkert at de helt undgår at gøre noget.

For at komme tættere på sig selv, få et bedre selvværd og dermed en større tro på sig selv, kræver det at vi gør noget andet end vi plejer. Ellers vil der ikke opstå forandring. Forandringen opstår kun i det omfang vi tør handle og det vil således være i vore tanker at vi først skal starte når vi vil noget nyt.

 

Vejen til et bedre selvværd

Hjælp til bedre selvværdI forhold til øvelsen du har lavet med at ændre sætningen vil du efter noget tid, kunne erstatte det du tænker om dig selv. Det gøres blandt andet ved aktivt at beslutte sig for at tale pænere til dig selv. Det kræver naturligvis øvelse, hvis det modsatte har været en vane gennem mange år. En anden måde at ændre sin indre dialog på at lytte til hvad ordene vil sige til dig. Altså hvad er den dybere mening med de sætninger der dukker op. Ofte er der en grund som er mere kompleks end det vi umiddelbart høre.

Det tager meget energi at lade ord, sætninger og historier fylde vores hoveder. Hvad med at bruge den energi på noget som er mere konstruktivt, rarere og mere støttende  – på vej mod et bedre selvværd?

 

Hos pigepotentiale tilbyder vi bl.a. et selvværdsboost – og det kan du læse mere om lige her

Trænger din datter til at få styrket sin selvtillid, kører vi i øjeblikket et super godt tilbud som du kan læse mere om her.

Læs også vores forskellige blogindlæg omkring selvværd f.eks. – “Giver du din teenager lavt selvværd?”, “De perfekte piger” eller “Selvkærlighed for kærlighed”.

 

Hjælp til bedre selvværdBlogindlægget er skrevet af Ninna Rosendahl Madsen, som er Pigepotentiale coach i Ballerup

Ninna er uddannet Life & Business Coach, og relationspraktiker. Som relationspraktiker har Ninna fokus på relationer mellem mennesker. Herunder samspillet mellem børn og forældre. Ninna har mange års erfaring med coaching. Hun underviser på kurser i feedback, og hun har vejledt og uddannet andre undervisere. Ninna har fokus på at øge selvværdet hos sine klienter, så de opnår en bedre relation til sig selv og derved også til andre.

 

 

Hvad er det der kropsbevidsthed egentlig?

Hvad er det der kropsbevidsthed egentlig?

Kroppen og kropsbevidsthed

Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder. Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.

I dag handler det om kropsbevidsthed, hvad man kan gøre for at styrke den og hvorfor den er vigtig.

 

Hvad er kropsbevidsthed? – og sådan styrker du den

 

Jeg hørte en mand sige noget klogt for nogle år siden. Ikke fordi det er første gang det er sket, men ham her havde virkelig bare fat i noget, der ramte mig. Hvem det helt præcist var der sagde det, kan jeg hverken huske eller google mig til. Måske du kan genkende budskabet og bidrage til opklaringen af mysteriet om den kloge mand! Anyways, det han sagde var at vi her i vesten har Hvad er kropsbevidsthed?mistet evnen til at mærke os selv. Vi lever i en så moderne og travl verden at vi nærmest lever adskilt fra vores krop. Vi er ikke i stand til at aflæse dens signaler og ender derfor med stress og andre ubehageligheder. Og som vi har kunne se og høre om de sidste par år, så bliver flere og flere børn og unge også ramt af stress, angst og depression.

Det er det der ligger til inspiration for dette blogindlæg. Og derfor vil jeg også slutte det af med et lille udvalg af øvelser du eller i kan lave derhjemme, for at styrke jeres kropsbevidsthed. Men først bliver vi nødt til at forstå hvad kropsbevidsthed egentlig er.

 

Det hele hænger sammen

Asien har forstået og praktiseret vigtigheden af at kunne mærke og lytte til sin krop og dens signaler i mange hundrede år. For dem har menneskets fysisk og psyke altid hængt sammen. Det har taget vesten noget længere tid at se og dernæst anerkende sammenhængen. Men det er efterhånden blevet til almen viden – også i den vestlige lægevidenskab.  Og det kunne ikke være en mere nyttig egenskab at besidde, i denne ofte overfladiske og ”selvfie”iscenesættende verden vi er en del af.

Men på trods af en større og bredere accept af kroppens og psykens uløselige forbindelser, er vi kun blevet dårligere til at mærke os selv. Og dermed nok også hinanden.

 

Hvad er kropsbevidsthed?

Din kropsbevidsthed bruger du mange gange i løbet af en dag. Det kan fx være når du mærker sult, smerte, glæder eller spændinger et eller andet sted i din krop. Overfor vores kropsbevidsthed, står selvbevidstheden. Med den har vi bl.a. med vores følelser, personlighedstræk, moral og refleksion over egne tanker, at gøre.

Vores kropsbevidsthed og vores selvbevidsthed opererer hvert deres sted i hjernen, og det er derfor ikke muligt at være både kropsbevidst og selvbevidst på samme tid. Derimod aktiverer fysisk og psykisk smerte, de samme områder i hjernen. Og det er også dette der gør at den psykiske smerte, kan opleves kropsligt.

Vrede, glæde, sorg og angst har alle et kropsligt udtryk. Og for at kunne håndtere disse følelser bedst muligt er det også vigtigt at vi kender de signaler vores krop sender til os. Først derefter kan vi gøre noget ved dem.

 

Ondt i maven

Da jeg selv var teenager havde jeg ofte ondt i maven og var sat til at myoser i skuldrene. Dengang var det for mig blot uforklarlige fysiske symptomer. Måske noget mad jeg hade spist. Måske fordi jeg sad dårligt på stolene og skolen. Med en større kropsbevidsthed – og selvbevidsthed – er jeg i dag ikke i tvivl om at mine mavesmerter mere var tydelige tegn på en undertrykt vrede. Ja jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at vise min vrede, så den blev til en hård og øm knude i maven, der har taget flere år at få løst. Anspændtheden i skuldrene var alle mine bekymringer, som fyldte mere end jeg kunne udtrykke. En større bevidsthed omkring min krops signaler, af mig selv såvel som mine nærmeste omgivelser, havde måske gjort at jeg var begyndt at forstå og bearbejde mine udfordringer som teenager. For udfordringerne er der, for nogle mere end andre, men de er der. Og de er noget nemmere at have med at gøre hvis man kan aflæse dem, forstå dem og tale om dem.

Det er jo ingen hemmelighed at man som teenager og som ungt identitetssøgende menneske, kan have utroligt mange signaler og følelser, der er svære at forstå og tolke på. Derfor kan det næsten heller ikke blive mere relevant at være sig bevidst om sin krop og hvad den prøver at fortælle dig. Når du så har lært at lytte til den, er det selvfølgelig også nødvendig at man handler på det.

 

Øvelse gør mester

Sørg for at der er god tid og ro til at lave øvelserne. Gentag dem 4-6 gange.

  1. Sæt jer på hver jeres stol, ret ryggen og kig ligeud.
    1. Brug dine øjne til at kigge op og ned og til siderne, uden at bevæge dit hoved.
    2. Fokuser på et bestemt punkt med dine øjne og bevæg derefter hovedet fra side til side, uden at miste fokus.
    3. Kig ligeud og tag herefter skiftevis din højre hånd op til dit venstre øre, venstre hånd op til højre øre, osv. osv.
    4. Rejs dig fra siddende til stående position, uden at bruge dine hænder. Gentag gerne øvelsen med lukke øjne. Stå op. Mærk fodsålerne
  2. Stå op, med ret ryg og benene i en hoftebreddes afstand. Fødderne skal være så flade som muligt.
    1. Klap på ydersiden af benene, fra anklerne og op til hoften og på indersiden og ned. Slut oppe ved hofterne
    2. Bank med knyttede næver på ballerne. Brug gerne lidt kræfter (Ca. 30-45 sek.)
    3. Klap med løs og flad hånd på maven (Ca. 30-45 sek.)
    4. Brug begge arme og sving håndfladerne tilbage og væk fra dig. Gentag evt. på 1 ben.
  3. Sæt dig ned igen, eller læg dig ned et sted hvor du kan slappe af.
    1. Lad håndfladerne mødes på midten af panden og lave nogle stryg udefter.
    2. Massér midtpunktet i panden med håndfladerne.
    3. Massér tindingen og kæbe med fingerspidserne.
    4. Lav til sidst nogle stryg ned over ansigtet.

 

Ta’ dig tid til at mærke

Hvad er kropsbevidsthed?Meditation, mindfulness og yoga, hvor man fokuserer på sin vejrtrækning er også en utroligt god måde at øge sin kropsbevidsthed på. Derudover er massage en super lækker måde at få bugt med nogle af alle de spændinger mange af os døjer med. De er ofte et signal fra vores krop om at vi går rundt med for mange bekymringer eller stresser for meget. Bedre undskyldning for at bestille en god gang massage, findes ikke. Hvis i ikke er bange for at komme hinanden ved derhjemme, kan i også stille og roligt prøve at massere hinanden. Lyder det ikke som en hyggelig søndag på stuegulvet? Og så koster det ikke noget!

 

 

Vi er vilde med Hella Joof her i Pigepotentiale og derfor får hun igen lov til at slutte dagens blodindlæg af.

 

“Du skal huske at slappe af. Trække stikket. Sove på sofaen midt på dagen. Lade opvasken stå. Gå på bare tær i græsset.”

 

 

Læs også: “Vi skal turde tale om kroppen”, “Hva’ så stankelben? Får du mad nok?” eller “Mor hvorfor har jeg ikke store bryster?”

Du kan også læse mere om vores workshoppen “Styrk din selvtillid”.