Lyt til dit selvværd

Hjælp til bedre selvværd

VI har mange gange hørt eller fået fortalt at vi skal lytte til os selv.  Det er i mange tilfælde også både godt og ganske givende. Lige her vil jeg have fokus på de gange, hvor det ikke er godt. Det skal forstås som de gange hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Det kan være direkte negativt for os, eller besværliggør det, vi inderst inde gerne vil. Så vil du ændre dine ord inden i hovedet fra negative til positive, så læs med her.

 

Vanens magt kan gøres magtesløs

Nogle gange har vores hjerne fået indøvet nogle vaner og sætninger som ikke er hensigtsmæssige for os.  Det kan være sket over tid, hvor vi har fået noget at vide så mange gange at vi tror på det, eller det kan være en ”dårlig vane”. Nogle af os har også forsøgt at passe på os selv, ved at bilde os noget ind, som egentlig ikke var særlig godt og støttende for os, og vores ønsker, på lang sigt.

Det kan vi heldigvis gøre noget ved, hvilket er dejligt at vide hvis vores indre dialog er blevet for negativ. Baggrunden for at jeg siger at vi kan ænder er at hjernen er plastisk, det vil sige at den kan forandres. Forstil dig hjernen som et træ med grene, hvor hver gren er en måde at anskue verden på. Vi kan hele livet igennem lave nye grene og derved få nye tankemønstre og derved lade andre ord være toneangivende i vores indre dialog. Disse nye, positive, måder at tale til os selv på skulle så gerne føre til at vi gør noget andet end vi plejer, og dermed skaber et nyt resultat.

 

Øvelse gør glad

En øvelse du kan bruge som led i at have et mere positivt syn på dig selv er denne:

Tænk på en ting du synes du gør dårligt eller noget negativt, du siger til dig selv. Sæt den ind på den stiplede linje.

”Jeg er dårlig til……….”

Her efter ændre du sætningen til: ”Jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til……..”

For eksempel; ”jeg er dårlig til at holde taler” ændres til ”jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til at holde taler”.

hjælp til bedre selvværdVed at tydeliggøre for os selv at vi kan ændre sætningen og ordene om os selv, kan vi også fortælle vores hjerne at den skal tænke noget andet.  Den laver således en ”ny sti” af ord, som er mere positive. Når den nye sti er etableret kan vi således også gøre noget andet end vi plejer.

Øvelsen her flytter fokus på at jeg er på en bestemt måde, til at jeg kan tænke noget om mig selv. Altså fra min person til mine handlinger.

 

At finde den ægte glæde

Når vi i vores arbejde møder piger som kun kan være glade når nogle andre gør noget og opfylder deres kriterier, så oplever vi at de faktisk synes det er svært og hårdt at finde ægte glæde. Deres indre dialog er præget af en negativ tone og således bliver handlingerne også med en undskyldende adfærd. Dette er dog kun hvis der er en handling. Mange unge piger (og drenge) er nemlig så bange for at gøre noget forkert at de helt undgår at gøre noget.

For at komme tættere på sig selv, få et bedre selvværd og dermed en større tro på sig selv, kræver det at vi gør noget andet end vi plejer. Ellers vil der ikke opstå forandring. Forandringen opstår kun i det omfang vi tør handle og det vil således være i vore tanker at vi først skal starte når vi vil noget nyt.

 

Vejen til et bedre selvværd

Hjælp til bedre selvværdI forhold til øvelsen du har lavet med at ændre sætningen vil du efter noget tid, kunne erstatte det du tænker om dig selv. Det gøres blandt andet ved aktivt at beslutte sig for at tale pænere til dig selv. Det kræver naturligvis øvelse, hvis det modsatte har været en vane gennem mange år. En anden måde at ændre sin indre dialog på at lytte til hvad ordene vil sige til dig. Altså hvad er den dybere mening med de sætninger der dukker op. Ofte er der en grund som er mere kompleks end det vi umiddelbart høre.

Det tager meget energi at lade ord, sætninger og historier fylde vores hoveder. Hvad med at bruge den energi på noget som er mere konstruktivt, rarere og mere støttende  – på vej mod et bedre selvværd?

 

Hos pigepotentiale tilbyder vi bl.a. et selvværdsboost – og det kan du læse mere om lige her

Trænger din datter til at få styrket sin selvtillid, kører vi i øjeblikket et super godt tilbud som du kan læse mere om her.

Læs også vores forskellige blogindlæg omkring selvværd f.eks. – “Giver du din teenager lavt selvværd?”, “De perfekte piger” eller “Selvkærlighed for kærlighed”.

 

Hjælp til bedre selvværdBlogindlægget er skrevet af Ninna Rosendahl Madsen, som er Pigepotentiale coach i Ballerup

Ninna er uddannet Life & Business Coach, og relationspraktiker. Som relationspraktiker har Ninna fokus på relationer mellem mennesker. Herunder samspillet mellem børn og forældre. Ninna har mange års erfaring med coaching. Hun underviser på kurser i feedback, og hun har vejledt og uddannet andre undervisere. Ninna har fokus på at øge selvværdet hos sine klienter, så de opnår en bedre relation til sig selv og derved også til andre.