Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder. Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.
I dag handler det om bryster og at elske sin egen krop.
Mor, hvorfor har jeg ikke store bryster?
Det er mandag og jeg er lige mødt i skole. Vores lærer er vist forsinket, for hun er stadig ikke dukket op. Mikkel kommer ind af døren lidt efter mig og sætter sig på bagerste række, ved siden af Peter.
”FÅrk hun er jo syyyygt lækker hende der! Tjek lige hendes kæmpe kasser! ” udbryder Mikkel pludseligt og afbryder min tankerække om forsinkelsen.
”Ja man! Min storebror siger at hun er vikar for Lene, så jeg tror vi skal have hende til Dansk i dag” siger Peter med et fedtet smil på læben.
Deres samtale generer mig på en måde jeg ikke rigtig kan forklare. Men at Mikkel synes hun er lækker, generer mig ret meget. Helst ville jeg jo gerne at han lagde mærke til mig og ikke en eller anden ny lærer.
Store bryster
”Heeeej alle sammen! Jeg skal være vikar for Lene de næste par dage. Hvor har jeg glædet mig til at møde jer”. Endnu engang blev mine tanker afbrudt af en stemme. Men denne gang tilhørte stemmen en flot kvinde sidst i 20’erne, med langt lyst hår og store runde bryster.
Uden at tænke over det, tager min ene hånd fat i mit skulderkorte mørke hår, idet jeg kigger ned på mit flade bryst. Hvorfor er jeg ikke lyshåret og hvorfor har jeg ikke store bryster? Hvis det er det der, Mikkel gerne vil have, så har jeg jo ikke en chance. Desuden har jeg jo også godt set Henriette i badet efter idræt. Hun er en af de eneste piger i klassen der ikke venter til hun er kommet hjem, med at gå i bad. Men det er der måske heller ikke noget at sige til. Hun har klassens største bryster og er endda også begyndt af få hår, dernede mellem benene. Og Henriette får massere af opmærksomhed fra drengene i klassen. Måske jeg skulle være mere ligesom Henriette tænker jeg for mig selv.
At tage brysterne med hjem
Tankerne tager jeg også med mig hjem og nede på mit værelse kigger jeg rundt og pludseligt ser jeg på alle mine plakater med helt andre øjne. Ændringen er nok kommet langsomt og snigende hen over et stykke tid, men nu lægger jeg tydeligt mærke til det. Mine idoler på de farverige plakater var pludseligt ikke længere noget der fik mig til at smile, men derimod blev jeg trist. For nu var jeg begyndt at sammenligne mig med dem. Mig, lige fyldt 15 år og lidt sent udviklet. Dem, i 20’erne, stylet af eksperter og photoshoppet til perfektion. Det var klart at jeg tabte den konkurrence og at selvværdet ville lide nederlag.
Brysterne kommer
Over aftensmaden får jeg taget mig sammen til at spørge min mor, hvorfor jeg ikke også har store bryster. Og selvfølgelig beroligede hun mig så godt som muligt. ”De skal nok komme skat. De er først færdige med at vokse når du er i starten af 20’erne, så du skal bare have lidt tålmodighed.” Hendes ord tog jeg med mig et godt stykke ind i 20’erne – for det ville blive fedt når mine bryster pludselig var store og fyldige. Det var også lidt ligesom om det gav mig lidt mere tålmodighed. For de skulle jo nok komme en dag – altså brysterne.
De kom aldrig
Men de store fyldige bryster kom aldrig. Og de sidste mange år har jeg svinget imellem en stor A skål og en lille B skål. Der er dog sket en væsentlig forskel med mine bryster, for den dag i dag har jeg ikke lyst til at bytte dem for noget. De er mine og jeg er stolt af dem. Alle tidligere tanker om at skulle have silikonebryster er for længst begravet med 20 ton jord over sig, så de aldrig får set dagens lys igen.
Havde du spurgt mig for år tilbage, om jeg kunne lære at elske mine bryster, så havde jeg nok sagt nej. I dag er jeg et levende bevis på at man godt kan. I stedet for at bruge en masse penge på forskønnende operationer, har jeg brugt en masse tid på at arbejde med mig selv og mit eget selvbillede. Og det har virkelig kunne betale sig.
Chokket
Jeg tør næsten ikke tænke på hvor omfattende kropsidealerne er blandt unge piger i dag. Den falske skønhed fandtes også i 90’erne og start 00’erne, men var langt fra ligeså almindelig og ekstrem som de er i dag.
En af mine kammerater gjorde mig for noget tid siden opmærksom på, at flere og flere unge piger får lavet botox og silikonebryster. Nogen endda så unge, at de har måtte indhentet en accept fra forældrene af først. Det gør helt ondt at høre, at dem der skal guide de unge mennesker i den rigtige retning, betaler for deres plastik operationer. Operationer som måske hjælper lidt på den korte bane, men så er det vist også det.
Jeg forstår godt at forældre gerne vil gøre deres børn glade. Og at det kan være svært ikke at gøre alt for at ens lille pige er glad. Men teenagere er slet ikke i stand til at overskue konsekvenserne af deres valg i den alder. Og når de 15 år senere skal have nye implantater i, er det svært at fortryde, medmindre man gerne vil rende rundt med tomme bryster.
Spejlet
Der er ingen tvivl om at vi har et ødelagt forhold til vores måder at opfatte kroppen på som samfund. Men den eneste måde vi kan gøre noget ved det på, er ved at starte med os selv og vores nærmeste. Unge mennesker spejler sig meget og opfanger rigtig mange signaler fra deres omgivelser. Og der er helt sikkert brug for en masse rollemodeller der kan vise hvordan man elsker sig selv for den man er.
1 tip, som har hjulpet mig rigtig meget er spejl-øvelsen. Den kræver en del overvindelse i starten, for det føles lidt specielt at skulle stå og rose sit eget spejlbillede. Jeg forsøger ikke at bruge for meget tid foran spejlet. Men når jeg er hoppet ud af badet og står der, sårbar og nøgen, så siger jeg til mig selv at jeg er en flot og dejlig pige, med smukke bryster. Og 9 ud af 10 dage tror jeg 110 procent på det. Det er en af de følelser der er svære at beskrive, men som man ville ønske alle andre kunne få at føle. For som vi også lærte af Helle Joof’s citat i går – så betyder det noget, at vi taler pænt til vores egen krop. For den lytter efter!
Så gør dig selv den tjeneste at tale pænt om dig selv, også i spejlet.
God fornøjelse!
Body confidence doesn’t come from trying to achieve the perfect body. It comes from embracing the one that you already got
Læs også: “Vi skal turde tale om kroppen” eller “Hva’ så stankelben? Får du mad nok?”
Læs mere om vores Workshop “Styrk din selvtillid”.