Kender du til nervøsiteten og spændingen, som kan melde sig på banen, når du skal starte på en ny skole, klasse, på gymnasiet eller på nyt studie? Kender du det? Det gør jeg!
Mit navn er Malou Kaastrup og jeg pigepotentiale coach i Aalborg sammen med min dygtige kollega Stine Prang.
Lærerstudiet på UCN i Aalborg
Onsdag d. 18 august starter jeg på lærerstudiet på UCN i Aalborg. Det bliver en helt ny start samt hverdag efter to sabbatår. Her har jeg bla. arbejdet som vikar på min gamle folkeskole, været ude at rejse og taget en coachuddannelse igennem Sofia Manning.
Nye spændende mennesker og ny læring står for døren. Det glæder jeg mig til, men mærker også nervøsiteten og spændingen komme snigende.
Du er ikke alene
Selvom jeg har taget en coachuddannelse og arbejdet med mig selv de seneste år, så oplever jeg stadigvæk, hvordan de tanker og følelser, som jeg havde inden gymnasiestart, på rejse højskolen og coachuddannelsen kan dukke op.
Tanker som for eksempel:
“Hvem mon jeg kommer til at snakke med?”
“Hvordan mon jeg får det på studiet?”
“Er der noget jeg bør sige/gøre anderledes for at blive set og anerkendt?”
Hvis jeg ser tilbage på min reaktion på de tanker inden min gymnasiestart tilbage i 2016, gik jeg i panik og blev handlingslammet nogle dage op til, fordi tankemylderet ville tage overhånd. Men det som har hjulpet mig, er at vide, at de destruktive tanker gerne må komme på besøg, men de skal ikke styre mine følelser og adfærd.
Noget andet som jeg synes, kan hjælpe er at dele mine tanker med min familie, mine veninder eller en helt anden. Turde være sårbar og ærlig. Jeg er næsten sikker på, at du vil blive mødt med åbne arme og forståelse. Måske finder du ud af, at du slet ikke er alene om, at være nervøs eller om at have en overvældende følelse over at skulle starte et nyt kapitel, et nyt sted og møde nye mennesker.
At tro på det hele nok skal gå
Det kan føles nemt for folk at sige, “det skal nok gå”, og måske kan det være svært for dig at tro på den sætning. Men at slippe behovet for at skulle kontrollere og skabe en ide i sit hoved om, hvordan tingene vil blive, kan hjælpe. For det er så lidt, vi kan kontrollere her i livet, men vi kan vælge vores fokus.
Pas på dig selv
Så længe du husker dig selv i opstarten af det nye, og husker at prioritere DIG-tid, hvor du gør noget, kun for dig selv (bare 10 minutter om dagen kan gøre en stor forskel i sidste ende), så er du et godt stykke. Tænk på at alle dem omkring dig på dit nye studie, skolen eller gymnasiet står i samme situation som dig. Vid at det er okay, at synes det kan være overvældende, men at det er i en periode og ikke for livstid.
Ønsker du støtte, hjælp og motivation, i din nye opstart, og har du svært ved at finde ud af, hvordan du skaber en hverdag, som giver dig glæde og energi, så tilbyder alle Pigepotentiale coaches coachsessioner og coachingforløb, som hjælper dig med at skabe en hverdag, som giver dig meningsfuldhed. Du er også velkommen til at skriv til mig på malou@ungepotentiale.dk eller ring til mig på tlf. 21491949 for en snak.
Du finder oversigten over alle vores coaches her
Vi i Pigepotentiale ønsker dig alt muligt held og lykke med din nye opstart!
Mandag d. 30/8 kl. 19-20 afholder Malou Kaastrup og Bente Brandstrup et online oplæg om alle de tanker og bekymringer der kan være – såvel for mor som datter – i forbindelse med skolestart. Oplægget afholdes via Zoom, Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig via følgende link: Tilmelding til online oplæg