Kroppen og kropsbevidsthed

Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder. Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.

I dag handler det om kropsbevidsthed, hvad man kan gøre for at styrke den og hvorfor den er vigtig.

Hvad er kropsbevidsthed? – og sådan styrker du den

Jeg hørte en mand sige noget klogt for nogle år siden. Ikke fordi det er første gang det er sket, men ham her havde virkelig bare fat i noget, der ramte mig. Hvem det helt præcist var der sagde det, kan jeg hverken huske eller google mig til. Måske du kan genkende budskabet og bidrage til opklaringen af mysteriet om den kloge mand! Anyways, det han sagde var at vi her i vesten har mistet evnen til at mærke os selv. Vi lever i en så moderne og travl verden at vi nærmest lever adskilt fra vores krop. Vi er ikke i stand til at aflæse dens signaler og ender derfor med stress og andre ubehageligheder. Og som vi har kunne se og høre om de sidste par år, så bliver flere og flere børn og unge også ramt af stress, angst og depression.

Det er det der ligger til inspiration for dette blogindlæg. Og derfor vil jeg også slutte det af med et lille udvalg af øvelser du eller i kan lave derhjemme, for at styrke jeres kropsbevidsthed. Men først bliver vi nødt til at forstå hvad kropsbevidsthed egentlig er.

Det hele hænger sammen

Asien har forstået og praktiseret vigtigheden af at kunne mærke og lytte til sin krop og dens signaler i mange hundrede år. For dem har menneskets fysisk og psyke altid hængt sammen. Det har taget vesten noget længere tid at se og dernæst anerkende sammenhængen. Men det er efterhånden blevet til almen viden – også i den vestlige lægevidenskab.  Og det kunne ikke være en mere nyttig egenskab at besidde, i denne ofte overfladiske og ”selvfie”iscenesættende verden vi er en del af.

Men på trods af en større og bredere accept af kroppens og psykens uløselige forbindelser, er vi kun blevet dårligere til at mærke os selv. Og dermed nok også hinanden.

Hvad er kropsbevidsthed?

Din kropsbevidsthed bruger du mange gange i løbet af en dag. Det kan fx være når du mærker sult, smerte, glæder eller spændinger et eller andet sted i din krop. Overfor vores kropsbevidsthed, står selvbevidstheden. Med den har vi bl.a. med vores følelser, personlighedstræk, moral og refleksion over egne tanker, at gøre.

Vores kropsbevidsthed og vores selvbevidsthed opererer hvert deres sted i hjernen, og det er derfor ikke muligt at være både kropsbevidst og selvbevidst på samme tid. Derimod aktiverer fysisk og psykisk smerte, de samme områder i hjernen. Og det er også dette der gør at den psykiske smerte, kan opleves kropsligt.

Vrede, glæde, sorg og angst har alle et kropsligt udtryk. Og for at kunne håndtere disse følelser bedst muligt er det også vigtigt at vi kender de signaler vores krop sender til os. Først derefter kan vi gøre noget ved dem.

Ondt i maven

Da jeg selv var teenager havde jeg ofte ondt i maven og var sat til at myoser i skuldrene. Dengang var det for mig blot uforklarlige fysiske symptomer. Måske noget mad jeg hade spist. Måske fordi jeg sad dårligt på stolene og skolen. Med en større kropsbevidsthed – og selvbevidsthed – er jeg i dag ikke i tvivl om at mine mavesmerter mere var tydelige tegn på en undertrykt vrede. Ja jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at vise min vrede, så den blev til en hård og øm knude i maven, der har taget flere år at få løst. Anspændtheden i skuldrene var alle mine bekymringer, som fyldte mere end jeg kunne udtrykke. En større bevidsthed omkring min krops signaler, af mig selv såvel som mine nærmeste omgivelser, havde måske gjort at jeg var begyndt at forstå og bearbejde mine udfordringer som teenager. For udfordringerne er der, for nogle mere end andre, men de er der. Og de er noget nemmere at have med at gøre hvis man kan aflæse dem, forstå dem og tale om dem.

Det er jo ingen hemmelighed at man som teenager og som ungt identitetssøgende menneske, kan have utroligt mange signaler og følelser, der er svære at forstå og tolke på. Derfor kan det næsten heller ikke blive mere relevant at være sig bevidst om sin krop og hvad den prøver at fortælle dig. Når du så har lært at lytte til den, er det selvfølgelig også nødvendig at man handler på det.

Øvelse gør mester

Sørg for at der er god tid og ro til at lave øvelserne. Gentag dem 4-6 gange.

1. Sæt jer på hver jeres stol, ret ryggen og kig ligeud.
   1. Brug dine øjne til at kigge op og ned og til siderne, uden at bevæge dit hoved.
   2. Fokuser på et bestemt punkt med dine øjne og bevæg derefter hovedet fra side til side, uden at miste fokus.
   3. Kig ligeud og tag herefter skiftevis din højre hånd op til dit venstre øre, venstre hånd op til højre øre, osv. osv.
   4. Rejs dig fra siddende til stående position, uden at bruge dine hænder. Gentag gerne øvelsen med lukke øjne. Stå op. Mærk fodsålerne
2. Stå op, med ret ryg og benene i en hoftebreddes afstand. Fødderne skal være så flade som muligt.
   1. Klap på ydersiden af benene, fra anklerne og op til hoften og på indersiden og ned. Slut oppe ved hofterne
   2. Bank med knyttede næver på ballerne. Brug gerne lidt kræfter (Ca. 30-45 sek.)
   3. Klap med løs og flad hånd på maven (Ca. 30-45 sek.)
   4. Brug begge arme og sving håndfladerne tilbage og væk fra dig. Gentag evt. på 1 ben.
3. Sæt dig ned igen, eller læg dig ned et sted hvor du kan slappe af.
   1. Lad håndfladerne mødes på midten af panden og lave nogle stryg udefter.
   2. Massér midtpunktet i panden med håndfladerne.
   3. Massér tindingen og kæbe med fingerspidserne.
   4. Lav til sidst nogle stryg ned over ansigtet.

Ta’ dig tid til at mærke

Meditation, mindfulness og yoga, hvor man fokuserer på sin vejrtrækning er også en utroligt god måde at øge sin kropsbevidsthed på. Derudover er massage en super lækker måde at få bugt med nogle af alle de spændinger mange af os døjer med. De er ofte et signal fra vores krop om at vi går rundt med for mange bekymringer eller stresser for meget. Bedre undskyldning for at bestille en god gang massage, findes ikke. Hvis i ikke er bange for at komme hinanden ved derhjemme, kan i også stille og roligt prøve at massere hinanden. Lyder det ikke som en hyggelig søndag på stuegulvet? Og så koster det ikke noget!

Vi er vilde med Hella Joof her i Pigepotentiale og derfor får hun igen lov til at slutte dagens blodindlæg af.

“Du skal huske at slappe af. Trække stikket. Sove på sofaen midt på dagen. Lade opvasken stå. Gå på bare tær i græsset.”

Læs også: “Vi skal turde tale om kroppen”, “Hva’ så stankelben? Får du mad nok?” eller “Mor hvorfor har jeg ikke store bryster?”

Du kan også læse mere om vores workshoppen “Styrk din selvtillid”.

Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder. Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.

I dag handler det om bryster og at elske sin egen krop.

Mor, hvorfor har jeg ikke store bryster?

Det er mandag og jeg er lige mødt i skole. Vores lærer er vist forsinket, for hun er stadig ikke dukket op. Mikkel kommer ind af døren lidt efter mig og sætter sig på bagerste række, ved siden af  Peter.

”FÅrk hun er jo syyyygt lækker hende der! Tjek lige hendes kæmpe kasser! ” udbryder Mikkel pludseligt og afbryder min tankerække om forsinkelsen.

”Ja man! Min storebror siger at hun er vikar for Lene, så jeg tror vi skal have hende til Dansk i dag” siger Peter med et fedtet smil på læben.

Deres samtale generer mig på en måde jeg ikke rigtig kan forklare. Men at Mikkel synes hun er lækker, generer mig ret meget. Helst ville jeg jo gerne at han lagde mærke til mig og ikke en eller anden ny lærer.

Store bryster

”Heeeej alle sammen! Jeg skal være vikar for Lene de næste par dage. Hvor har jeg glædet mig til at møde jer”. Endnu engang blev mine tanker afbrudt af en stemme. Men denne gang tilhørte stemmen en flot kvinde sidst i 20’erne, med langt lyst hår og store runde bryster.

Uden at tænke over det, tager min ene hånd fat i mit skulderkorte mørke hår, idet jeg kigger ned på mit flade bryst. Hvorfor er jeg ikke lyshåret og hvorfor har jeg ikke store bryster? Hvis det er det der, Mikkel gerne vil have, så har jeg jo ikke en chance. Desuden har jeg jo også godt set Henriette i badet efter idræt. Hun er en af de eneste piger i klassen der ikke venter til hun er kommet hjem, med at gå i bad. Men det er der måske heller ikke noget at sige til. Hun har klassens største bryster og er endda også begyndt af få hår, dernede mellem benene. Og Henriette får massere af opmærksomhed fra drengene i klassen. Måske jeg skulle være mere ligesom Henriette tænker jeg for mig selv.

At tage brysterne med hjem

Tankerne tager jeg også med mig hjem og nede på mit værelse kigger jeg rundt og pludseligt ser jeg på alle mine plakater med helt andre øjne. Ændringen er nok kommet langsomt og snigende hen over et stykke tid, men nu lægger jeg tydeligt mærke til det. Mine idoler på de farverige plakater var pludseligt ikke længere noget der fik mig til at smile, men derimod blev jeg trist. For nu var jeg begyndt at sammenligne mig med dem. Mig, lige fyldt 15 år og lidt sent udviklet. Dem, i 20’erne, stylet af eksperter og photoshoppet til perfektion. Det var klart at jeg tabte den konkurrence og at selvværdet ville lide nederlag.

Brysterne kommer

Over aftensmaden får jeg taget mig sammen til at spørge min mor, hvorfor jeg ikke også har store bryster. Og selvfølgelig beroligede hun mig så godt som muligt. ”De skal nok komme skat. De er først færdige med at vokse når du er i starten af 20’erne, så du skal bare have lidt tålmodighed.” Hendes ord tog jeg med mig et godt stykke ind i 20’erne – for det ville blive fedt når mine bryster pludselig var store og fyldige. Det var også lidt ligesom om det gav mig lidt mere tålmodighed. For de skulle jo nok komme en dag – altså brysterne.

De kom aldrig

Men de store fyldige bryster kom aldrig. Og de sidste mange år har jeg svinget imellem en stor A skål og en lille B skål. Der er dog sket en væsentlig forskel med mine bryster, for den dag i dag har jeg ikke lyst til at bytte dem for noget. De er mine og jeg er stolt af dem. Alle tidligere tanker om at skulle have silikonebryster er for længst begravet med 20 ton jord over sig, så de aldrig får set dagens lys igen.

Havde du spurgt mig for år tilbage, om jeg kunne lære at elske mine bryster, så havde jeg nok sagt nej. I dag er jeg et levende bevis på at man godt kan. I stedet for at bruge en masse penge på forskønnende operationer, har jeg brugt en masse tid på at arbejde med mig selv og mit eget selvbillede. Og det har virkelig kunne betale sig.

Chokket

Jeg tør næsten ikke tænke på hvor omfattende kropsidealerne er blandt unge piger i dag. Den falske skønhed fandtes også i 90’erne og start 00’erne, men var langt fra ligeså almindelig og ekstrem som de er i dag.

En af mine kammerater gjorde mig for noget tid siden opmærksom på, at flere og flere unge piger får lavet botox og silikonebryster. Nogen endda så unge, at de har måtte indhentet en accept fra forældrene af først. Det gør helt ondt at høre, at dem der skal guide de unge mennesker i den rigtige retning, betaler for deres plastik operationer. Operationer som måske hjælper lidt på den korte bane, men så er det vist også det.

Jeg forstår godt at forældre gerne vil gøre deres børn glade. Og at det kan være svært ikke at gøre alt for at ens lille pige er glad. Men teenagere er slet ikke i stand til at overskue konsekvenserne af deres valg i den alder. Og når de 15 år senere skal have nye implantater i, er det svært at fortryde, medmindre man gerne vil rende rundt med tomme bryster.

Spejlet

Der er ingen tvivl om at vi har et ødelagt forhold til vores måder at opfatte kroppen på som samfund. Men den eneste måde vi kan gøre noget ved det på, er ved at starte med os selv og vores nærmeste. Unge mennesker spejler sig meget og opfanger rigtig mange signaler fra deres omgivelser. Og der er helt sikkert brug for en masse rollemodeller der kan vise hvordan man elsker sig selv for den man er.

1 tip, som har hjulpet mig rigtig meget er spejl-øvelsen. Den kræver en del overvindelse i starten, for det føles lidt specielt at skulle stå og rose sit eget spejlbillede. Jeg forsøger ikke at bruge for meget tid foran spejlet. Men når jeg er hoppet ud af badet og står der, sårbar og nøgen, så siger jeg til mig selv at jeg er en flot og dejlig pige, med smukke bryster. Og 9 ud af 10 dage tror jeg 110 procent på det. Det er en af de følelser der er svære at beskrive, men som man ville ønske alle andre kunne få at føle. For som vi også lærte af Helle Joof’s citat i går – så betyder det noget, at vi taler pænt til vores egen krop. For den lytter efter!

Så gør dig selv den tjeneste at tale pænt om dig selv, også i spejlet.

God fornøjelse!

Body confidence doesn’t come from trying to achieve the perfect body. It comes from embracing the one that you already got

Læs også: “Vi skal turde tale om kroppen” eller “Hva’ så stankelben? Får du mad nok?”

Læs mere om vores Workshop “Styrk din selvtillid”.

Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder. Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.

I dette blogindlæg snakker jeg bl.a. om: Får du mad nok?

Hva’ så stankelben? Får du mad nok?

Vægt! Kg! Overvægt! For mange kilo! Vil du gerne tabe dig? Får du nok af den rigtige mad? Så har du nu flere tusinde valgmuligheder inden for slankekure, kostomlægninger og livsstilsændringer. De findes i et utal af gratis og betalte udgaver og har du brug for en ekstra motivation, findes der diverse tilbud og pakkeløsninger i fitnesscentrene rundt omkring i verden. Og de lover selvfølgelig højt og helligt at kunne hjælpe dig af med de ekstra kilo. Det er bare med at komme i gang!

Hvis du kender til det at have for mange kilo på kroppen, du gerne vil af med, så ved du nok også godt at det ikke bare lige altid er så nemt at komme i gang og få gjort noget ved den vægt. Og tro det eller ej, men så har vi faktisk noget til fælles!

Får du mad nok?

Vægt har på mange måder været et svært emne for mig at snakke om. Og der er der flere forskellige grunde til. I 6. klasse begyndte de første piger at udvikle bryster, hår og få deres menstruation. Jeg var én af dem hvis bryster ikke rigtig voksede og hvis menstruation var utroligt længe om at dukke op. Men min højde gav den gas og til og med 8 klasse var jeg d. 3 højeste pige i klassen. Og så var jeg tynd. Meget tynd. Åbenbart også så tynd at folk der næsten var fremmede for mig, kunne finde på at spørge: “Får du mad nok?”. Drengene i min klasse, var dog ikke helt så venlige i deres måde at anskue min vægt på.

Er du nu helt sikker?

Derfor var jeg også kendt som stankelbenet. Hende med anoreksi. Og så selvfølgelig strygebrættet. Jævnlige kommentarer såsom “For du mad nok?” “Forder de dig ikke derhjemme?” og “Har du glemt hvordan man spiser?”, blev også skudt afsted mod mig, med store flabede grin på deres bumsede ansigter. Jeg husker også hvordan voksne med en oprigtig bekymring troede at jeg havde anoreksi. Jeg husker specielt en lærer som nægtede at tro på at jeg ikke havde et problem med mad. Da jeg forsøgte at forklare hende hvor meget jeg egentlig spiste derhjemme (og det var MEGET), ændrede det ikke andet end at min sygdom nu hed bulimi i stedet. Hun havde besluttet sig for at der var noget galt med mig, siden jeg kunne være så tynd. Hendes ord fyldte meget dengang, men der var ingen handling bag dem eller reel lyst til at forstå min vægt, igennem mine øjne.

Ja, jeg får mad nok!

Men til sidst fik jeg nok! Jeg elsker mad og har altid gjort det og jeg var så forbandet træt af at skulle konfronteres med andres holdning til min vægt. Min mor fik derfor lavet en tid hos lægen, som mente at det var en god ide hvis jeg kom på p-piller. Jeg var slet ikke seksuelt aktiv endnu og havde kun lige fået mine første menstruationer, men nu skulle jeg lige pludselig til at spise hormoner som 15-årig. På 3 måneder tog jeg 10 kilo på, bare lige sådan. Og det ku’ ses – tydeligt. Jeg var stadig en slank pige, men nu behøvede jeg ikke længere gemme mig bag løse bukser og store trøjer, for nu så jeg ud på en måde, der var mere accepteret i vores sociale konstruktion. Der var bare en ting der til min store skuffelse ikke ændrede sig. Mine små bryster. Men dem kommer jeg tilbage til i næste blogindlæg!

Mad og misforståelser

Som jeg blev ældre og ældre, blev min vægt et mindre problem for verden omkring mig, men et større problem for mig selv. Jeg følte mig tynd og ranglet og ikke mindst magtesløs. Jeg ønskede brændende at få nogle former og komme til at ligne en kvinde i stedet for en pige. Så jeg fik en ny tid hos lægen som 19-årig. Han kigger hurtigt på mig og konstaterede at jeg var en sund og frisk pige. Indeni var jeg grædefærdig. For jeg følte mig ikke sund og frisk. Men jeg accepterede at det var sådan det var.

I starten af 20’erne begyndte at jeg åbne mere op for mine problemer med min vægt. Det gav desværre bare tit bagslag, da de fleste af mine veninder var en smule eller meget overvægtige. Stemningen blev ofte tung og akavet når jeg forsøgte at snakke om det. Og en veninde sagde endda til mig at hun ikke ville snakke om vægt med mig, for jeg var jo tynd så det kunne jo ikke ikke være svært for mig. Jeg følte mig så utroligt alene og misforstået. Hvorfor var min tanker og følelser omkring min undervægt ikke ligeså ok som hendes tanker og følelser omkring sin overvægt? I det mindste spurgte hun mig da aldrig – “Får du mad nok?”.

At tage maden og vægten i egen hånd

Derfor var det også først da jeg var midt i 20’erne at jeg selv fandt energien og gåpåmodet til at få gjort noget ved min vægt. Først googlede jeg ALT hvad jeg kan. Men der er ikke meget at hente for én der søger hjælp til at tage på. Jeg fandt derfor nogle lister over råvarer der havde et højt indhold af den sunde slags fedt og så købte jeg 1 kg. Weight-gainer jeg blandede op med mælk og drak en gang om dagen. Og med lidt træning ved siden af for at øge muskelmassen, begyndte jeg endelig at få lidt mere sul på kroppen. Men det krævede en stor del kreativitet og vilje, at få de sidste kilo til at sidde.  Kostplaner og diverse informationer vedrørende vægtøgning, var begrænset og ofte var de relateret til store pumpede fyre der ville være endnu større.

Og så skal det altså lige nævnes at jeg nogle år efter mit besøg hos den afvisende læge, blev taget seriøst af en ny læge, der kunne fortælle mig at mit stofskifte var en smule højt. Havde den første læge gidet at lytte på mig, veje mig og tage en enkelt lille blodprøve, var hjælpen måske kommet allerede dengang.

Du er hvad du tænker

Vi er utroligt mange forskellige kroppe i denne verden. Og inden du næste gang kigger på en andens krop og tænker ”hun er meget flottere end mig” eller ”hendes krop gad jeg virkelig godt have”, så stop lige op og tænk ”Jeg ved faktisk slet ikke hvordan det er eller har været, at leve i hendes krop”. En anden ting der er godt at have med sig, har Hella Joof sagt meget kort og præcist, efter min mening. Og derfor bliver det også de sidste ord, i dette blogindlæg og måske dagens gode råd.

”Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer det om sjælen.”

Læs også blogindlæggende: “Vi skal turde tale om kroppen”, “Mor hvorfor har jeg ikke store bryster”, eller “Hvad er kropsbevidsthed egentligt”. Blogs om selvtillid og velvære omkring sin krop.

Du kan også læse mere om vores Workshop “Styrk din selvtillid”. Den indeholder bl.a. 3 x coaching og er til dig der trænger til at få styrket dit selvværd.