Af Heidi Valbjørn, Pigepotentialecoach i Dronninglund.
Vær dig selv.
Når vi bruger energi på at tænke over, hvad andre mon tænker om os, så “roder” vi ovre ved “de andre”, og der har vi absolut intet at gøre.
Jeg ved, at folk tænker “noget” om mig, og jeg ved også, at dét noget ikke bekymrer mig en dyt.
Gennem årene er jeg blevet mødt med skepsis og modstand på mig og mine mange farver.
For mig er farver lige så vigtige og nødvendige som at trække vejret.
Farver er en måde jeg udtrykker mig på.
Farver giver mig masser af glæde i hverdagen.
Farver er kærlighed til livet.
Farver bringer smil og latter frem.
Farver skaber håb.
Farver skaber samtaler med nye mennesker.
Farver indbyder til kreativitet og leg, derfor blander jeg farver og mønstre som det passer mig, imens jeg udvikler nyt.
Farver nedbryder barrierer og fordomme.
Jeg er MIG og ingen andre. Jeg passer ikke i nogen form eller skabelon.
Jeg er modig, og går gerne min egen vej, hvis det mærkes rigtigt.
Jeg står ved dét, jeg tror på.
Jeg bruger ikke tid eller energi på at tænke “ kunne have” eller “skulle have”.
Jeg elsker at afprøve nyt, og jeg er ikke bange for at fejle. Jeg har kun én regel om det at lave fejl – jeg skal lære noget af den.
Jeg er autentisk, ærlig og vedholdende og har stor respekt for mine medmennesker. Har du modet til at vær dig selv.
I Pigepotentiale hjælper vi unge piger med at tænke og tale om sig selv i positive vendinger. Vi lærer unge piger at se alle de kvaliteter og styrker de har. I stedet for at tale grimt om dét, de ikke er eller ikke har.
Vi hjælper unge piger med at finde/genfinde håb, indre ro, stolthed og mod til at være dem de er, og det begynder med ét smil – og det smitter.
Vær dig selv og ingen andre.
Indlægget er skrevet af Heidi Valbjørn, som er Pigepotentiale coach i Dronningelund.
Til daglig arbejder Heidi som Bioanalytiker på Aalborg Universitetshospital, hvor hun fungerer som sundhedsfaglig supervisor med coaching som speciale.
Når du går fra at være barn til at være ung og videre til at blive voksen, udvikler du en måde at tænke på – en slags personlig tænkemåde. Tænkemåden består af nogle tanker, påstande og anskuelser, som du har om dig selv, dine oplevelser og om andre. Dem bruger du til at tolke og forstå forskellige situationer i dit liv. Når jeg møder unge med angst, stress eller depression i mit arbejde, er det ofte unge, der har fået tankemønstre om sig selv. Det kan være:
”Jeg er ikke god nok”
”Jeg er grim”
”Jeg kan sikkert ikke finde ud af det, for jeg er ikke klog nok ”
”De andre gider ikke være sammen med mig”
Tænkemåder kan både være realistiske og urealistiske. Når selvkritiske tanker er kommet ind i dit liv, kan det være svært at føle sig tilpas. For nogen kan det udvikle sig til angst, stress eller depression.
Selv regulerende tanker og afsætningen af en begrænset bekymringstid
Jeg har gode erfaringer med at bruge metakognitiv terapi, hvor du får værktøjer til at ændre din angst, stress eller depression. Hvad betyder denne metode i praksis? Tænkningen er ifølge Adrian Wells:
”Alle mennesker har negative tanker. Alle tror på dem engang imellem, men ikke alle udvikler angst, stress og depression.”
Metoden bygger på forskningen i, at sindet er selvregulerende og selvhelende. Dette betyder, at enhver tanke, følelse og fornemmelse vi får over tid vil selvregulere, hvis vi formår at lade være med at ”gå ind i tanken og lade den overtage.”
I mit arbejde med unge lærer jeg dem strategier til at undgå at gå “ind” i tankerne. Vi arbejder f.eks med at have en afsat begrænset bekymringstid.
Mange kan i starten have en overbevisning om, at de ikke kan styre grublerier og bekymringer. De tænker, at det er svært at tro på, at de selv kan styre, at det f.eks kun er 20 minutter om eftermiddagen, at de må bekymre sig. Det betyder, at det er overbevisningen, vi arbejder med, og ikke indholdet af tanken. Dette er i sig selv spændende at have fat i.
Det der her er anderledes er, at vi ikke går ind og forandrer tankerne og gør dem mere positive eller andet. Vi vælger det modsatte, nemlig ikke at give dem opmærksomhed, sådan at de har mulighed for at hele og dermed selvregulere sig.
Din datters værktøj til at tage styringen i hendes liv
For din datter kan dette være et effektivt værktøj til at overvinde sine symptomer, og forstå de nye mentale vaner. Du vil opdage, hvordan disse nye vaner vil reducere din datter stress, angst og depression. Det er hende, der tager styringen i sit eget liv, og ikke tankerne der styrer hende og giver hende dårlige tanker, følelser og fornemmelser om sig selv.
Når din datter lærer at bruge dette værktøj i sin hverdag, vil det jage angst, stress og depression på flugt. Min erfaring er, at det giver mere overskud og livsglæde i ens liv.
Ofte ser vi, at piger går med rigtig mange tanker, som man som mor har rigtig svært ved at få indsigt i. Så lær hende, hvordan hun kan benytte sig af dette værktøj hver eneste dag. Læg mærke til, hvordan det positivt forandrer hendes sind over tid.
Indlægget er skrevet af Anni Hauge, Psykoterapeut i Vejle.
Af Lise Marie Steinmüller, Pigepotentiale i Århus.
Oplever du nogle gange at din datter er ked af det, uden at du kan finde ud af, hvad grunden er? Tror du, at hun måske bliver udsat for mobning?
Prøv at tænk på, dengang du var i hendes alder. Hvad gjorde dig ked af det? Fortæl din datter om noget af det, du selv har oplevet, som kunne gøre dig ked af det. Måske mangler hun ord at sætte på det, hun har oplevet, og så kan en historie fra din teenagetid hjælpe. Måske er hun flov eller skamfuld. Måske tænker hun, at det er hende, der er noget galt med. Så hjælper det at høre, at du, som hendes mor, har oplevet noget der minder om.
Du skal regne med, at du skal prøve nogle gange før, du rammer noget, der giver respons. Giv hende tid og plads. Så kommer hun af sig selv og spørger måske – ”er det rigtigt, at du mor..”. Så skal du svare hende ærligt og fortælle, at det ikke er så ualmindeligt. Nu ved hun, at det er ok at tale om, at du har oplevet noget, der ikke var så rart, og at det er almindeligt at opleve. Og så er hun nok ved at være klar til at fortælle dig om det, der er svært for hende lige nu.
‘Påskekylling’, bræklyde og andre kommentater, ofre for mobning, har oplevet
Lige nu coacher jeg tre piger, som alle har oplevet mobning. Det er her mødrene, der har opdaget, hvad der skete hos dem.
De tre piger har alle oplevet at blive holdt udenfor, at blive talt grimt om og de er alle skamfulde, fordi de tror, det er dem, der noget galt med.
De tre piger har tre forskellige historier med sig:
”Uanset hvilket tøj jeg har på, kan Lærke og Camilla finde noget at kommentere, igen og igen – hele dagen lang. Hvis jeg har gult på, ligner jeg en påskekylling, er mit tøj brunt eller gråt er jeg kedelig, en rød farve giver dagen lang kommentarer om, hvorvidt jeg har det røde”.
”Der er ingen der ser på mig. De siger bare ud i lokalet: ”Puha, hvad er det, der lugter af her”. Hvis jeg går gennem lokalet, bliver der lavet bræklyde.”
”Hver dag kommenterer de min mad. Den er ulækker, farveløs, for sund, har for meget kød, ligner noget katten har slæbt ind. Det er lige meget, hvad jeg har med – der er altid noget at kommentere.”
De tre piger er mobbeofre, og de kan tage alvorligt skade, men heldigvis opdagede deres mor, at der var noget galt. Hun kunne se, at de mistede selvværd og selvtillid. Hvis der ikke var blevet reageret, så pigerne fik hjælp, kunne de være kommet til at lide af angst og få destruktive tanker om deres liv. Mobning er utroligt skadende og det er vigtigt at tage hånd om.
Pigerne kan hjælpes. Du som mor er den første til at opdage, at noget er galt. Du skal aldrig sidde dine fornemmelser overhørig. Du skal reagere. Du er din datters sikkerhed for, at hun får den hjælp, hun har brug for. For mobning skal stoppes med det samme.
Hvad er mobning?
Tænker du, at din datter måske bliver udsat for mobning så søg hjælp til at få mobningen stoppet og hjælp til, at din datter kan få troen på sig selv tilbage.
Når din datter oplever mobning, har hun nok oplevet en eller flere af disse ting.
Det er ikke din datters skyld at hun er ofret. Det er nemlig som oftest helt tilfældigt, hvem der bliver et mobbeoffer. Men din datter skal vide, at det ikke er hende, der er noget galt med, og hun skal lære at afværge mobningen. Der findes måder at afværge på.
Er du i tvivl, om det er mobning, din datter oplever?
Det er mobning når:
Din datter igennem en periode har oplevet negative handlinger fra en eller flere i klassen. Prøv at se listen ovenfor.
En gruppe systematisk forfølger eller udelukker din datter i skolen eller et andet sted, hvor hun er nødt til at være.
Indlægget er skrevet af Lise Marie Steinmüller, som er Pigepotentiale coach i Aarhus.
Af Lotte Brix Bjørnskov, Pigepotentialecoach i Horsens.
Din tankegang styrer, hvordan du ser omverdenen. så pas godt på dine tanker – du ender med at få ret…
Du genkender det garanteret: Bedst som du har investeret en… sort Toyota, så vrimler det med sorte Toyota’er på gader og stræder. Eller da du allermest ønskede dig en kæreste, så var der irriterende mange ny-forelskede par rundt om dig. Eller måske dengang, hvor du var gravid med din datter, og fjernsynets reklamer pludselig prædikede om babymos, bleer og barnevogne på tilbud. Bare rolig, det er ikke dig, der noget i vejen med. Big Brother overvåger dig ikke – men det er der en anden der gør… Mere herom senere.
I coaching taler vi meget om vigtigheden af at være opmærksom på hvor man lægger sit fokus. Det er uhyre vigtigt at være bevidst om, hvilke tanker, som får lov at optage båndbredden. Hvorfor? Fordi det du fokuserer på, er det, som du får mere af. Ergo – er du trist og nedslået, så vil du være tilbøjelig til at bekræfte dig selv i, at livet er trist og nedslående. Din tankegang om negativ eller positiv sætter tonen. Nogle kender denne ”regel” som The Law of Attraction. Det kan måske lyde lidt hokus-pokus-agtigt, men der er en god forklaring på det hele – og nu tilbage til ”den anden”, som overvåger dig.
Din hjernes indbakke og udbakke
Menneskehjernen er en unik mekanisme, som er ganske genial skruet sammen. En lille del af hjernen er designet med det formål at passe på os ved at sortere kraftigt i de mange input, som vi får via vores sanseapparat. Hvert sekund bombarderes vi med millioner af informationer via vores fem sanser. Den stormflod af informationer ville vi slet ikke kunne håndtere, hvis den kom usorteret ind i vores hjerne. På ganske kort tid, ville vi opleve en nedsmeltning. Heldigvis har vi et filter i hjernen, der er designet til at beskytte os. Det filter – lad os kalde det ”Redaktøren” – klarer på et splitsekund at sortere alt det du oplever i to bunker: en indbakke og en udbakke. Indbakken er det, som redaktøren skønner er vigtigt for dig – og alt det, som redaktøren mener er overflødig information, det ryger i udbakken. Det betyder groft sagt, at disse informationer ikke kommer med videre ind i systemet. Ud til højre med dem, det bruger vi ikke energi på at bearbejde og forstå yderligere. Langt størstedelen, af det vi oplever, ryger i udbakken, og det er heldigt, for vi har slet, slet ikke energi nok til at bearbejde det hele.
Vores rene sandhed udfra et delvist billede
Problemet ved denne smarte mekanisme er, at du nu har et hullet datagrundlag til din disposition. Du har så at sige ikke hele billedet til rådighed. Det gør ikke så meget – for hjernen fylder selv hullerne ud med gammel viden fra arkivet (dine tidligere erfaringer), og det er langt hurtigere og mindre belastende for hjernen at genbruge noget information, som minder om det, du oplever lige nu. Dvs. at alle dine oplevelser er delvise billeder, hvor noget er helt sandt – men en stor del er ikke (nødvendigvis) sandt. Og først nu begynder vi som mennesker at tilskrive vores oplevelser betydning. Nu knytter vi følelser på og danner vores ”historie” om det, som vi netop har været vidne til. Det interessante er, at vi ikke aner, at det er en fabrikeret historie, som er bygget på et delvist billede. Så for os virker det som den rene sandhed. Og her har du forklaringen på, hvorfor tre vidner til et trafikuheld i ramme alvor kan give tre meget modstridende vidneudsagn til politiet. De TROR slet og ret på, at det, de har ”oplevet”, er den rene sandhed – og at det er de andre, som er helt galt på den. Men det er tre personer med hvert deres hullede billede, som de tolker på – og så er det nemt at blive uenige.
Dine tanker og fordomme bliver ofte bekræftet
Denne mekanisme – som redaktøren er ansvarlig for – den fungerer som en selvforstærkende mekanisme. Redaktøren lever for at tjene dig (og dine tanker), så den gør sit ypperligste for at lede efter beviser for det, du i forvejen gerne vil bekræftes i. Så pas på… Hvis du har en fordom, så bliver du sandsynligvis bekræftet i denne fordom – det hjælper redaktøren dig med ved at sortere hændelser, der støtter denne fordom, i din indbakke. Dvs. de informationer ryger videre ind i hjernen og bliver bearbejdet til oplevelser. Nu kan en fordom jo godt være positiv a la ”jeg har købt en sort Toyota, åh hvor jeg håber, det var et godt valg, jeg vil gerne, at sorte Toyotaer er et hit…” og VUPTI – pludselig ser du sorte Toyota’er overalt… Heldigt hva’, så mange mennesker kan vel ikke tage fejl? Det MÅ være en populær bil. Det pudsige er, at du ikke lægger mærke til de sølvgrå Skoda’er… For de er ikke på din radar og ryger derfor i udbakken.
Din sandhed stammer fra dit fokus – du bliver hvad du tænker
Så pas godt på med dine tanker og hold fokus – for redaktøren lytter med og øver sig i at finde beviser for, at du har ret. Så hvis du er optaget af, hvor ensom du er, hvor forkert du er, hvor anderledes du er, hvor uretfærdigt det hele er – ja så får du ret… Du vil blive bekræftet i, at sådan er sandheden. Det betyder, at du potentielt overser en udstrakt hånd. Sjovt nok virker det også modsat… Hvis du øver dig i at holde fokus på, hvad du har (fremfor hvad du mangler), så vil du opdage, hvor meget du faktisk har. Hvis du øver dig i taknemmelighed, ja så vil du opdage, hvor meget der faktisk er at være taknemmelig for. Derfor er det så powerfuldt at forstå denne mekanisme – denne ”Law of Attraction”, fordi du bliver, hvad du tænker. Dine tanker er det der giver din opfattelse af omverdenen.
Min opfordring til dig er at arbejde med en opadgående, selvforstærkende spiral (styrkende tanker) frem for en nedadgående, negativ spiral. Nogle folk benytter en taknemmelighedsdagbog til formålet – skriv tre ting hver aften, som du er taknemmelig for. Forsøg at holde dine tanker positive. Lær herefter din datter denne metode, så hun kan bruge samme metode til at højne sin egen trivsel og hverdagsglæde.
Så… pas godt på jeres tanker – I ender med at få ret.
Indlægget er skrevet af Lotte Brix Bjørnskov, som er PigePotentiale coach i Horsens.
Udover at være coach i PigePotentiale, laver hun også stresscoaching.
Hvor tit går du rundt og føler dig halv tom? Som om der burde have været mere kærlighed til dig. Som om den kærlighed du fantaserede om ville komme din vej, aldrig kom?
Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, eller mærker et stik i hjertet er det ikke mærkeligt. Du er bestemt ikke den eneste. Mange af os går rundt og føler en sult efter kærlighed. Vi ser romantiske Hollywood film, hvor de forelskede par fuldender hinandens liv. Vi forestiller os derfor, at det er sådan kærlighed skal se ud. At vi ikke er tilstrækkelige i os selv. At en anden skal fuldende os.
Når kærligheden så ikke kommer til os, tror vi at det er derfor vi går og føler os tomme. Vi tænker: ”hvis jeg bare fik en kæreste”, ”hvis andre bare så hvor meget jeg gjorde”, osv.
Vi prøver at fylde dette tomrum, men vi ved ikke hvordan. Vi kommer derfor til at drikke for meget, spise for meget, shoppe for meget, eller flirte med for mange mænd for at nære os ved følelsen af opmærksomhed. Der er ikke noget at sige til at mange af os har en eller anden form for afhængighed – vores kærlighedsbeholdere er simpelhen tomme.
Men hvad hvis jeg fortalte dig, at du kunne fylde din kærlighedsbeholder med selvkærlighed. At du ikke behøver at vente på den rigtige kærlighed for at føle dig hel. Vi har evnen til at gøre os selv lykkelige og føle os elsket. Det er for mig at se en udbredt misforståelse, at der skal komme en og fuldende vores liv.
”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?”
Hvis vi tog sagen i egen hånd, og spurgte os selv: ”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?” – hver dag, ville vi ikke alene begynde at blive opmærksom på hvor vi forlader os selv, men også begynde at give os selv den kærlige opmærksomhed som vi går og længtes efter.
Jeg siger ikke at vi dermed ikke behøver kærlighed, og intimitet – for det gør vi. Vi er jo mennesker af kød og blod. Og ægte betingelsesløs kærlighed og intimitet, er af den højeste frekvens i universet, og derfor også meget ekstatisk og healende at opleve.
Jeg siger derimod at vi selv har ansvaret for vores egen lykke og hvor meget vi føler os elsket. Når vi tager sagen i egen hånd, og begynder at tænke i selvkærlighed, vil vi også udstråle kærlighed og lykke. Dermed er vi ikke længere på jagt efter kærlighed og lykke, men når den kommer, er det bare ekstra meget oveni hatten.
På den anden side er det at være hungrende efter kærlighed heller ikke særligt tiltrækkende på andre mennesker. På et psykologisk plan tiltrækkes vi mennesker af andre som syntes at have masser af selvkærlighed, og leve et liv de elsker.
Selvkærlighed: Sådan gør du
Nu spørger du måske. ”Jamen hvordan fungerer selvkærlighed?”
Et godt sted at starte, er at begynde at lytte til dine følelser, og mærke dem i kroppen. Gør det på en udømmende måde, hvor du acceptere hvad der måtte komme, uden at kategoriserede dem som hverken positive eller negative.
Derefter spørg dig selv: Hvad længtes jeg efter at få eller mærke fra andre. Det kan være omsorg, accept, ros, fysisk berøring, at blive lyttet til. Næste gang du mærker denne længsel, giv det da til det selv. Ros dig selv, lyt til dig selv, rør ved dig selv.
Når du bliver god til at give dig selv det du længtes efter, vil du ikke have et lige så stort behov for at få dine lægsler opfyldt af andre.
Når du derimod ikke længere er så opmærksom på det du ikke syntes at få fra andre – fordi du bliver god til at praktisere selvkærlighed. Syntes du pludselig at være i stand til at se alt det du i virkeligheden får fra andre mennesker, som du ikke var i stand til at se før, fordi du kun så hvad du ikke fik.
Når vi nærer os inde fra med kærlighed og lykke, vil vi finde ud af, at den kærlighed der kommer vores vej, er, og aldrig har været vores ret. Det der kommer til os er kun overflod, og vil – hvis vi fylder vores egen kærlighedsbeholder – få den til at flyde over.
Tænkt hvilken verden vi ville leve i, hvis vi alle gik rundt med fyldte kærlighedsbeholdere. Vi ville have en masse at give af, og fylde hinandens beholdere til bristepunktet. Da ville jorden blive oversvømmet i kærlighed.
VI har mange gange hørt eller fået fortalt at vi skal lytte til os selv. Det er i mange tilfælde også både godt og ganske givende. Lige her vil jeg have fokus på de gange, hvor det ikke er godt. Det skal forstås som de gange hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Det kan være direkte negativt for os, eller besværliggør det, vi inderst inde gerne vil. Så vil du ændre dine ord inden i hovedet fra negative til positive, så læs med her.
Vanens magt kan gøres magtesløs
Nogle gange har vores hjerne fået indøvet nogle vaner og sætninger som ikke er hensigtsmæssige for os. Det kan være sket over tid, hvor vi har fået noget at vide så mange gange at vi tror på det, eller det kan være en ”dårlig vane”. Nogle af os har også forsøgt at passe på os selv, ved at bilde os noget ind, som egentlig ikke var særlig godt og støttende for os, og vores ønsker, på lang sigt.
Det kan vi heldigvis gøre noget ved, hvilket er dejligt at vide hvis vores indre dialog er blevet for negativ. Baggrunden for at jeg siger at vi kan ænder er at hjernen er plastisk, det vil sige at den kan forandres. Forstil dig hjernen som et træ med grene, hvor hver gren er en måde at anskue verden på. Vi kan hele livet igennem lave nye grene og derved få nye tankemønstre og derved lade andre ord være toneangivende i vores indre dialog. Disse nye, positive, måder at tale til os selv på skulle så gerne føre til at vi gør noget andet end vi plejer, og dermed skaber et nyt resultat.
Øvelse gør glad
En øvelse du kan bruge som led i at have et mere positivt syn på dig selv er denne:
Tænk på en ting du synes du gør dårligt eller noget negativt, du siger til dig selv. Sæt den ind på den stiplede linje.
”Jeg er dårlig til……….”
Her efter ændre du sætningen til: ”Jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til……..”
For eksempel; ”jeg er dårlig til at holde taler” ændres til ”jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til at holde taler”.
Ved at tydeliggøre for os selv at vi kan ændre sætningen og ordene om os selv, kan vi også fortælle vores hjerne at den skal tænke noget andet. Den laver således en ”ny sti” af ord, som er mere positive. Når den nye sti er etableret kan vi således også gøre noget andet end vi plejer.
Øvelsen her flytter fokus på at jeg er på en bestemt måde, til at jeg kan tænke noget om mig selv. Altså fra min person til mine handlinger.
At finde den ægte glæde
Når vi i vores arbejde møder piger som kun kan være glade når nogle andre gør noget og opfylder deres kriterier, så oplever vi at de faktisk synes det er svært og hårdt at finde ægte glæde. Deres indre dialog er præget af en negativ tone og således bliver handlingerne også med en undskyldende adfærd. Dette er dog kun hvis der er en handling. Mange unge piger (og drenge) er nemlig så bange for at gøre noget forkert at de helt undgår at gøre noget.
For at komme tættere på sig selv, få et bedre selvværd og dermed en større tro på sig selv, kræver det at vi gør noget andet end vi plejer. Ellers vil der ikke opstå forandring. Forandringen opstår kun i det omfang vi tør handle og det vil således være i vore tanker at vi først skal starte når vi vil noget nyt.
Vejen til et bedre selvværd
I forhold til øvelsen du har lavet med at ændre sætningen vil du efter noget tid, kunne erstatte det du tænker om dig selv. Det gøres blandt andet ved aktivt at beslutte sig for at tale pænere til dig selv. Det kræver naturligvis øvelse, hvis det modsatte har været en vane gennem mange år. En anden måde at ændre sin indre dialog på at lytte til hvad ordene vil sige til dig. Altså hvad er den dybere mening med de sætninger der dukker op. Ofte er der en grund som er mere kompleks end det vi umiddelbart høre.
Det tager meget energi at lade ord, sætninger og historier fylde vores hoveder. Hvad med at bruge den energi på noget som er mere konstruktivt, rarere og mere støttende – på vej mod et bedre selvværd?
Hos pigepotentiale tilbyder vi bl.a. et selvværdsboost – og det kan du læse mere om lige her
Trænger din datter til at få styrket sin selvtillid, kører vi i øjeblikket et super godt tilbud som du kan læse mere om her.
Blogindlægget er skrevet af Ninna Rosendahl Madsen, som er Pigepotentiale coach i Ballerup
Ninna er uddannet Life & Business Coach, og relationspraktiker. Som relationspraktiker har Ninna fokus på relationer mellem mennesker. Herunder samspillet mellem børn og forældre. Ninna har mange års erfaring med coaching. Hun underviser på kurser i feedback, og hun har vejledt og uddannet andre undervisere. Ninna har fokus på at øge selvværdet hos sine klienter, så de opnår en bedre relation til sig selv og derved også til andre.
Vi bruger cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivatlivspolitik
