Mor, hvorfor har jeg ikke store bryster?

Mor, hvorfor har jeg ikke store bryster?

af | Blog, Krop, Selvtillid, Teenager

Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder. Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.

I dag handler det om bryster og at elske sin egen krop.

 

Mor, hvorfor har jeg ikke store bryster?

Det er mandag og jeg er lige mødt i skole. Vores lærer er vist forsinket, for hun er stadig ikke dukket op. Mikkel kommer ind af døren lidt efter mig og sætter sig på bagerste række, ved siden af  Peter.

”FÅrk hun er jo syyyygt lækker hende der! Tjek lige hendes kæmpe kasser! ” udbryder Mikkel pludseligt og afbryder min tankerække om forsinkelsen.

”Ja man! Min storebror siger at hun er vikar for Lene, så jeg tror vi skal have hende til Dansk i dag” siger Peter med et fedtet smil på læben.

Deres samtale generer mig på en måde jeg ikke rigtig kan forklare. Men at Mikkel synes hun er lækker, generer mig ret meget. Helst ville jeg jo gerne at han lagde mærke til mig og ikke en eller anden ny lærer.

 

Store bryster

”Heeeej alle sammen! Jeg skal være vikar for Lene de næste par dage. Hvor har jeg glædet mig til at møde jer”. Endnu engang blev mine tanker afbrudt af en stemme. Men denne gang tilhørte stemmen en flot kvinde sidst i 20’erne, med langt lyst hår og store runde bryster.

Uden at tænke over det, tager min ene hånd fat i mit skulderkorte mørke hår, idet jeg kigger ned på mit flade bryst. Hvorfor er jeg ikke lyshåret og hvorfor har jeg ikke store bryster? Hvis det er det der, Mikkel gerne vil have, så har jeg jo ikke en chance. Desuden har jeg jo også godt set Henriette i badet efter idræt. Hun er en af de eneste piger i klassen der ikke venter til hun er kommet hjem, med at gå i bad. Men det er der måske heller ikke noget at sige til. Hun har klassens største bryster og er endda også begyndt af få hår, dernede mellem benene. Og Henriette får massere af opmærksomhed fra drengene i klassen. Måske jeg skulle være mere ligesom Henriette tænker jeg for mig selv.

 

At tage brysterne med hjem

Tankerne tager jeg også med mig hjem og nede på mit værelse kigger jeg rundt og pludseligt ser jeg på alle mine plakater med helt andre øjne. Ændringen er nok kommet langsomt og snigende hen over et stykke tid, men nu lægger jeg tydeligt mærke til det. Mine idoler på de farverige plakater var pludseligt ikke længere noget der fik mig til at smile, men derimod blev jeg trist. For nu var jeg begyndt at sammenligne mig med dem. Mig, lige fyldt 15 år og lidt sent udviklet. Dem, i 20’erne, stylet af eksperter og photoshoppet til perfektion. Det var klart at jeg tabte den konkurrence og at selvværdet ville lide nederlag.

 

Brysterne kommer

Over aftensmaden får jeg taget mig sammen til at spørge min mor, hvorfor jeg ikke også har store bryster. Og selvfølgelig beroligede hun mig så godt som muligt. ”De skal nok komme skat. De er først færdige med at vokse når du er i starten af 20’erne, så du skal bare have lidt tålmodighed.” Hendes ord tog jeg med mig et godt stykke ind i 20’erne – for det ville blive fedt når mine bryster pludselig var store og fyldige. Det var også lidt ligesom om det gav mig lidt mere tålmodighed. For de skulle jo nok komme en dag – altså brysterne.

 

De kom aldrig

Men de store fyldige bryster kom aldrig. Og de sidste mange år har jeg svinget imellem en stor A skål og en lille B skål. Der er dog sket en væsentlig forskel med mine bryster, for den dag i dag har jeg ikke lyst til at bytte dem for noget. De er mine og jeg er stolt af dem. Alle tidligere tanker om at skulle have silikonebryster er for længst begravet med 20 ton jord over sig, så de aldrig får set dagens lys igen.

Havde du spurgt mig for år tilbage, om jeg kunne lære at elske mine bryster, så havde jeg nok sagt nej. I dag er jeg et levende bevis på at man godt kan. I stedet for at bruge en masse penge på forskønnende operationer, har jeg brugt en masse tid på at arbejde med mig selv og mit eget selvbillede. Og det har virkelig kunne betale sig.

 

Chokket

Jeg tør næsten ikke tænke på hvor omfattende kropsidealerne er blandt unge piger i dag. Den falske skønhed fandtes også i 90’erne og start 00’erne, men var langt fra ligeså almindelig og ekstrem som de er i dag.

En af mine kammerater gjorde mig for noget tid siden opmærksom på, at flere og flere unge piger får lavet botox og silikonebryster. Nogen endda så unge, at de har måtte indhentet en accept fra forældrene af først. Det gør helt ondt at høre, at dem der skal guide de unge mennesker i den rigtige retning, betaler for deres plastik operationer. Operationer som måske hjælper lidt på den korte bane, men så er det vist også det.

Jeg forstår godt at forældre gerne vil gøre deres børn glade. Og at det kan være svært ikke at gøre alt for at ens lille pige er glad. Men teenagere er slet ikke i stand til at overskue konsekvenserne af deres valg i den alder. Og når de 15 år senere skal have nye implantater i, er det svært at fortryde, medmindre man gerne vil rende rundt med tomme bryster.

 

Spejlet

Der er ingen tvivl om at vi har et ødelagt forhold til vores måder at opfatte kroppen på som samfund. Men den eneste måde vi kan Brystergøre noget ved det på, er ved at starte med os selv og vores nærmeste. Unge mennesker spejler sig meget og opfanger rigtig mange signaler fra deres omgivelser. Og der er helt sikkert brug for en masse rollemodeller der kan vise hvordan man elsker sig selv for den man er.

1 tip, som har hjulpet mig rigtig meget er spejl-øvelsen. Den kræver en del overvindelse i starten, for det føles lidt specielt at skulle stå og rose sit eget spejlbillede. Jeg forsøger ikke at bruge for meget tid foran spejlet. Men når jeg er hoppet ud af badet og står der, sårbar og nøgen, så siger jeg til mig selv at jeg er en flot og dejlig pige, med smukke bryster. Og 9 ud af 10 dage tror jeg 110 procent på det. Det er en af de følelser der er svære at beskrive, men som man ville ønske alle andre kunne få at føle. For som vi også lærte af Helle Joof’s citat i går – så betyder det noget, at vi taler pænt til vores egen krop. For den lytter efter!

 

Så gør dig selv den tjeneste at tale pænt om dig selv, også i spejlet.

 

God fornøjelse!

 

Body confidence doesn’t come from trying to achieve the perfect body. It comes from embracing the one that you already got

 

Læs også: “Vi skal turde tale om kroppen” eller “Hva’ så stankelben? Får du mad nok?”

Læs mere om vores Workshop “Styrk din selvtillid”.

 

Hva så stankelben? Får du mad nok?

Hva så stankelben? Får du mad nok?

af | Blog, Krop, Selvtillid, Teenager

Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder. Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.

I dette blogindlæg snakker jeg bl.a. om: Får du mad nok?

Hva’ så stankelben? Får du mad nok?

Vægt! Kg! Overvægt! For mange kilo! Vil du gerne tabe dig? Får du nok af den rigtige mad? Så har du nu flere tusinde valgmuligheder inden for slankekure, kostomlægninger og livsstilsændringer. De findes i et utal af gratis og betalte udgaver og har du brug for en ekstra motivation, findes der diverse tilbud og pakkeløsninger i fitnesscentrene rundt omkring i verden. Og de lover selvfølgelig højt og helligt at kunne hjælpe dig af med de ekstra kilo. Det er bare med at komme i gang!

Hvis du kender til det at have for mange kilo på kroppen, du gerne vil af med, så ved du nok også godt at det ikke bare lige altid er så nemt at komme i gang og få gjort noget ved den vægt. Og tro det eller ej, men så har vi faktisk noget til fælles!

Får du mad nok?

Vægt har på mange måder været et svært emne for mig at snakke om. Og der er der flere forskellige grunde til. I 6. klasse begyndte de første piger at udvikle bryster, hår og få deres menstruation. Jeg var én af dem hvis bryster ikke rigtig voksede og hvis menstruation var utroligt længe om at dukke op. Men min højde gav den gas og til og med 8 klasse var jeg d. 3 højeste pige i klassen. Og så var jeg tynd. Meget tynd. Åbenbart også så tynd at folk der næsten var fremmede for mig, kunne finde på at spørge: “Får du mad nok?”. Drengene i min klasse, var dog ikke helt så venlige i deres måde at anskue min vægt på.

Billede af vægt med æble. Jeg er tit blevet spurgt om jeg får mad nok.

Er du nu helt sikker?

Derfor var jeg også kendt som stankelbenet. Hende med anoreksi. Og så selvfølgelig strygebrættet. Jævnlige kommentarer såsom “For du mad nok?” “Forder de dig ikke derhjemme?” og “Har du glemt hvordan man spiser?”, blev også skudt afsted mod mig, med store flabede grin på deres bumsede ansigter. Jeg husker også hvordan voksne med en oprigtig bekymring troede at jeg havde anoreksi. Jeg husker specielt en lærer som nægtede at tro på at jeg ikke havde et problem med mad. Da jeg forsøgte at forklare hende hvor meget jeg egentlig spiste derhjemme (og det var MEGET), ændrede det ikke andet end at min sygdom nu hed bulimi i stedet. Hun havde besluttet sig for at der var noget galt med mig, siden jeg kunne være så tynd. Hendes ord fyldte meget dengang, men der var ingen handling bag dem eller reel lyst til at forstå min vægt, igennem mine øjne.

Ja, jeg får mad nok!

Men til sidst fik jeg nok! Jeg elsker mad og har altid gjort det og jeg var så forbandet træt af at skulle konfronteres med andres holdning til min vægt. Min mor fik derfor lavet en tid hos lægen, som mente at det var en god ide hvis jeg kom på p-piller. Jeg var slet ikke seksuelt aktiv endnu og havde kun lige fået mine første menstruationer, men nu skulle jeg lige pludselig til at spise hormoner som 15-årig. På 3 måneder tog jeg 10 kilo på, bare lige sådan. Og det ku’ ses – tydeligt. Jeg var stadig en slank pige, men nu behøvede jeg ikke længere gemme mig bag løse bukser og store trøjer, for nu så jeg ud på en måde, der var mere accepteret i vores sociale konstruktion. Der var bare en ting der til min store skuffelse ikke ændrede sig. Mine små bryster. Men dem kommer jeg tilbage til i næste blogindlæg!

 

Mad og misforståelser

Som jeg blev ældre og ældre, blev min vægt et mindre problem for verden omkring mig, men et større problem for mig selv. Jeg følte mig tynd og ranglet og ikke mindst magtesløs. Jeg ønskede brændende at få nogle former og komme til at ligne en kvinde i stedet for en pige. Så jeg fik en ny tid hos lægen som 19-årig. Han kigger hurtigt på mig og konstaterede at jeg var en sund og frisk pige. Indeni var jeg grædefærdig. For jeg følte mig ikke sund og frisk. Men jeg accepterede at det var sådan det var.

I starten af 20’erne begyndte at jeg åbne mere op for mine problemer med min vægt. Det gav desværre bare tit bagslag, da de fleste af mine veninder var en smule eller meget overvægtige. Stemningen blev ofte tung og akavet når jeg forsøgte at snakke om det. Og en veninde sagde endda til mig at hun ikke ville snakke om vægt med mig, for jeg var jo tynd så det kunne jo ikke ikke være svært for mig. Jeg følte mig så utroligt alene og misforstået. Hvorfor var min tanker og følelser omkring min undervægt ikke ligeså ok som hendes tanker og følelser omkring sin overvægt? I det mindste spurgte hun mig da aldrig – “Får du mad nok?”.

 

At tage maden og vægten i egen hånd

Derfor var det også først da jeg var midt i 20’erne at jeg selv fandt energien og gåpåmodet til at få gjort noget ved min vægt. Først googlede jeg ALT hvad jeg kan. Men der er ikke meget at hente for én der søger hjælp til at tage på. Jeg fandt derfor nogle lister over råvarer der havde et højt indhold af den sunde slags fedt og så købte jeg 1 kg. Weight-gainer jeg blandede op med mælk og drak en gang om dagen. Og med lidt træning ved siden af for at øge muskelmassen, begyndte jeg endelig at få lidt mere sul på kroppen. Men det krævede en stor del kreativitet og vilje, at få de sidste kilo til at sidde.  Kostplaner og diverse informationer vedrørende vægtøgning, var begrænset og ofte var de relateret til store pumpede fyre der ville være endnu større.

Og så skal det altså lige nævnes at jeg nogle år efter mit besøg hos den afvisende læge, blev taget seriøst af en ny læge, der kunne fortælle mig at mit stofskifte var en smule højt. Havde den første læge gidet at lytte på mig, veje mig og tage en enkelt lille blodprøve, var hjælpen måske kommet allerede dengang.

 

Du er hvad du tænker

Vi er utroligt mange forskellige kroppe i denne verden. Og inden du næste gang kigger på en andens krop og tænker ”hun er meget flottere end mig” eller ”hendes krop gad jeg virkelig godt have”, så stop lige op og tænk ”Jeg ved faktisk slet ikke hvordan det er eller har været, at leve i hendes krop”. En anden ting der er godt at have med sig, har Hella Joof sagt meget kort og præcist, efter min mening. Og derfor bliver det også de sidste ord, i dette blogindlæg og måske dagens gode råd.

”Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer det om sjælen.”

 

Læs også blogindlæggende: “Vi skal turde tale om kroppen”, “Mor hvorfor har jeg ikke store bryster”, eller “Hvad er kropsbevidsthed egentligt”. Blogs om selvtillid og velvære omkring sin krop.

Du kan også læse mere om vores Workshop “Styrk din selvtillid”. Den indeholder bl.a. 3 x coaching og er til dig der trænger til at få styrket dit selvværd.

Vi skal turde tale om kroppen…

Vi skal turde tale om kroppen…

af | Blog, Krop, Selvtillid

Vi skal turde tale om kroppen

Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder.

Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.

Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.

 

Tør du tale om den?

Hvornår har du sidst talt om noget, der var svært for dig? Hvilken følelse fik du, efter at have åbnet op? Må jeg gætte? For så vil mit svar være: lettet. De fleste af os er fuldt ud klar over at man ofte ender ud med et positivt resultat. Efter at have snakket om noget af det der kan være svært at fortælle andre. Men alligevel går mange af os også rundt med noget vi ikke har delt med andre. Måske fordi der er risiko for at det vil åbne op for tårekanalerne eller måske fordi vi frygter at blive dømt.

De egentlige grunde kan være mange, men de har alle sammen det til fælles, at frygten for konsekvenserne af at åbne op, overskygger vores logik. For vores logik ved jo godt at slutresultatet højst sandsynligt vil være positivt. I nogle situationer føler vi os heldigvis trygge nok til at turde overskue frygten og jagte lettelsen. Og med alderens mange erfaringer, skulle vi gerne blive bedre og bedre til at turde snakke om det. For vi SKAL turde tale om kroppen!

Det er sårbart

Men som ung pige, kan det være SÅ grænseoverskridende og sårbart, at det er alt for uoverskueligt at skulle åbne op omkring. Men tit og ofte kan man med de rette virkemidler, få lukket op for posen med de svære ting og derved lette skulderne for det unge menneske lidt.

Min egen tid i folkeskolen, som teenagepige, var på mange måder udfordrende. Med 7 klasse, kom også en masse nye tanker og følelser omkring mit eget og andres udseende. De populære piger i klassen var begyndt at gå med makeup, så det skulle jeg jo også. Den allerhøjeste mode var på et tidspunkt korte bluser, der viste lidt mave. Og der sku’ altså ikke meget til, for bukserne var i forvejen meget lavtaljede.

Til min store frustration dengang, men til min store forståelse nu, blev jeg ofte bedt om at fjerne noget af min makeup og skifte bluse af mine forældre. Dengang kunne jeg ikke se at de var andet end strenge. I dag takker jeg dem, for at have tænkt over de signaler jeg sendte ud via mit udseende. Og for at de turde tale lidt om kroppen.

Jeg var aldrig pæn nok

Desværre ændrede det ikke på at jeg på mange måder følte mig utilstrækkelig i mine teenageår. Jeg var aldrig pæn nok! Nogle gange sammenlignede jeg mig selv med de andre og flottere piger i klassen. Andre gange var det popstjernerne der hang hjemme på væggen, der blev målt udseende med. Men hvilken chance havde min 14-årige krop mod færdigudviklet og photoshoppede kvinder? Absolut ingen. Og som jeg blev mere og mere bevidst om min krop og dens funktioner, blev jeg også gradvist mere og mere usikker på mig selv og mit eget værd.

At der i min klasse også var en flok drenge der satte dagsordenen på mange måder, gjorde det svært ikke at ligge under for ”hold kæft og vær smuk” mentaliteten. Det var også med til at jeg og de andre piger i klassen, fandt ud, at der kun var én måde af få drengenes opmærksomhed på. Vi sku helst være så flotte som muligt og ikke sige noget irriterende. Det lyder nok også ligeså naivt som det var, men det var den virkelighed vi befandt os i.

 

Tankemønstre kan ændres

Heldigvis har jeg med årene aflært mig den negative kropsbevidsthed, jeg fik tillært mig i teenageårene. Det kræver hårdt arbejde indefra, og der skal omlægges tankemønstre og nedlægges overbevisninger, som ikke styrker kropsglæden. Selvom man lærer meget af at kæmpe kampe og kommer stærkere ud på den anden side, ville jeg ønske at nogen havde turde taget bladet fra munden og snakket om de ting der gjorde det svært at være ung teenagepige. Nogen skulle have fortalt os at vi ikke skulle måle os selv, igennem drengenes øjne. At vi ikke behøvede at se ud som kvinderne i reklamerne og at vi gode nok som vi var. Vi manglede blot nogle, der turde tale om kroppen.

Det er heldigvis meget bedre nu

Jeg har endnu meget at lære og skal absolut ikke belære en masse mødre om hvordan man opdrager teenagepiger. Men ud fra mine egne erfaringer, kan jeg kun på det varmeste, råde alle forældre til at tale om kroppen, med deres børn. Vi har brug for nogle rollemodeller, der kan vise at det ikke er farligt at åbne op og snakke om de ting der er svære at gå rundt med alene. Og den bedste måde at få en teenagepige til at åbne sig op på, er at andre går forrest og viser vejen. Børn og unge kan lynhurtigt fornemme hvornår noget er tabuiseret, og de vil uden tvivl tage den viden med sig videre – bevidst som ubevidst.

Så lad os for åbnet op for nogle poser. Lad os få spurgt til de unges kropsbevidsthed og kropsglæde. Lad os blive stærkere af at få snakket om de ting, vi helst gerne vil flygte fra. Og lad os skabe nogle stærke unge mennesker, der ved hvilke mekanismer der er på spil, når de bliver usikre over deres egne kroppe. For vi SKAL turde tale om kroppen!

Brug denne uge til at få talt om kroppen – undskyldningen for at tage snakken er her allerede!

God fornøjelse 🙂

 

“Loving your body ONLY when it’s in perfect shape, is like loving your kids ONLY when they’re well-behaved”

Hos PigePotentiale afholder vi workshoppen “Styrk din selvtillid”, hvor vi hjælper dig til en hverdag med øget selvtillid og selvværd.

Læs også vores blogs “Mor hvorfor har jeg ikke store bryster?”, “Hvad så stankelben? Får du med nok?” eller “Hvad er kropsbevidsthed egentligt”. 

Tro på dig selv – hvad forhindrer dig?

Tro på dig selv – hvad forhindrer dig?

af | Blog, Selvværd

Hvad forhindrer dig egentlig i at tro på dig selv?

Alle mennesker oplever at miste troen på sig selv. Lige der hvor det allermest gælder, svigter troen dig, og din negative indre stemme tager over.

Men hvad er det egentlig der forhindrer dig i at tro på dig selv, også i de situationer hvor der er allermest på spil?

Kodeordet er dine overbevisninger, og her mener jeg dem der er begrænsende for dig.

Hvad er en overbevisning og hvad kan den?

  1. Overbevisninger er de regler vi lever efter.
  2. Overbevisninger er ikke sandheder, men vi handler som om de er.
  3. Overbevisninger kan blokere for det vi kan.
  4. Overbevisninger kommer ofte af vores erfaringer, eller erfaringer andre pådutter os.
  5. Vores forældre giver os ofte mange overbevisninger.
  6. Overbevisninger styrer vores adfærd.
  7. Overbevisninger er ofte ubevidste.

Overbevisninger er med til at bestemme dine tanker og handlinger

Hvis du, på et eller andet tidspunkt i løbet af din skoletid, har fået af vide du er dårlig til matematik, at du i hvert fald ikke skal vælge den matematiske linje i gymnasiet, så er der blevet anlagt et spor i din hjerne. Et spor som kan blive til en begrænsende overbevisning. Hvis personen, der har fortalt dig, du er dårlig til matematik, så ovenikøbet er en autoritet som eksempelvis en skolelærer, (som jo bør vide den slags), bliver overbevisningen forstærket.

Næste gang du oplever en negativ situation i forbindelse med matematik, vil din overbevisning blive bekræftet. Jo flere gange din overbevisning bliver bekræftet, jo større sandhed vil den være for dig. Der er faktisk en stor risiko for, at dit liv kan blive formet efter denne overbevisning. Du kommer måske til at fravælge jobs på baggrund af din overbevisning.

Af andre begrænsende overbevisninger som jeg har mødt for nyligt kan nævnes:

  1. Jeg har ikke læst nok, så min eksamen kommer garanteret til at gå dårligt
  2. Min kæreste synes andre piger er pænere end mig
  3. Jeg skal arbejde hårdt for at få succes
  4. Jeg skal have det pæneste tøj for at være populær
  5. Jeg kan ikke stole på nogen
  6. Jeg er ikke udadvendt
  7. Når jeg skal fremlægge noget, synes de andre jeg er kedelig
  8. Jeg fortjener ikke gode karakter
  9. Hvis jeg er rigtig god til noget, tror de andre jeg praler

Du får mere af det, du fokusere på.

Eller sagt på en anden måde, hvis du kun tæller fugle, er det svært at fortælle hvor mange katte der er gået forbi. Ligger dit fokus på, du ikke er udadvendt, vil din opførsel også afspejle denne overbevisning. Du vil derfor måske ikke tale med fremmede, ikke være den der siger noget først og højest i klassen og det vil formentlig heller ikke være dig, der får hovedrollen i skolens teaterstykke.

 

Hvad enten du tror, at du kan eller ikke kan, så har du sandsynligvis ret

Henry Ford

Hvad forhindrer dig egentlig i at tro på dig selv?

90% af de overbevisninger de fleste mennesker lever deres liv efter, er ikke sande.

Via mine coachsessioner med unge mennesker, er jeg stødt på rigtig mange begrænsende overbevisninger. Overbevisninger som ofte, er med til at

  1. Gøre livet svært for personen
  2. Forhindre drømme bliver til virkelighed
  3. Fastholder personen i deres roller, i forhold til andre
  4. Forhindre personen i at gøre ting som de ønsker
  5. Er med til at forme personens liv

Sommetider hænger begrænsende overbevisninger også sammen med et lavt selvværd. Vores indre dialog og vores begrænsende overbevisninger er med til, at vi tænker negative tanker om os selv. Men husk, tanker er blot tanker og overbevisninger er nødvendigvis ikke sandheder.

Så hvordan kommer du til at tro på dig selv?

Det første vigtige skridt til at tro på dig selv er, at blive opmærksom på dine begrænsende overbevisninger. At få sat spot på, hvad der forhindre dig i at tro på dig selv. Herefter skal de begrænsende overbevisninger erstattes af nye overbevisninger, der støtter dig i at nå dine mål og i troen på dig selv. Det gode ved begrænsende overbevisninger er, at du faktisk har muligheden for at ændre dem til at tro noget andet, der er mere støttende og hensigtsmæssig.

Prøv at spørg dig selv

  1. Hvilke konsekvenser har de begrænsende overbevisninger?
  2. Hvad får jeg ud af at tænke negative tanker om mig selv?
  3. Hvilke tanker kan jeg have i stedet for, der støtter mig?
  4. Hvordan husker jeg, at tænke tanker der støtter mig?
  5. Hvilke konsekvenser vil det have for mig, at jeg har støttende overbevisninger?

Og husk så, du gør altid det bedste du kan og der findes ingen fiasko, kun læring. Og med læring udvikler vi os hele tiden til at blive en bedre udgave af os selv.

Ønsker du, at arbejde med dit selvværd så læs om vores “Selvværdsbooster” og hvad vi kan gøre for dig. Læs også vores andre blogindlæg om selvværd “En positiv indre dialog”, eller “De perfekte piger” samt mange andre af vores blogindlæg.

Ønsker du, at begrænsende overbevisninger gennem coaching, er du velkommen til at kontakte mig, eller en af mine coach kollegaer. Du finder os lige her.

 

Blogindlægget er skrevet af Lone Løfvall Jensen, som er Pigepotentialecoach i Rudersdal og Hørsholm.

Lone er uddannet ICI Certificeret Coach hos EmpowerMind, som er en af Danmarks førende coaching virksomheder.

Til dagligt arbejder Lone som virksomhedskonsulent, og har sin egen virksomhed hvor hun coacher mennesker, der har brug for en forandring i livet.

Lone tror på, at alle mennesker har potentiale til at leve det liv, lige netop DE ønsker. Det handler om at blive opmærksom på sine ressourcer og sine begrænsende overbevisninger.

Du kan se mere om Lone her

Jul – en religiøs højtid

Jul – en religiøs højtid

af | Blog, Jul i Pigepotentiale

Jul, Eid, Hanukkah, Diwali…

Uanset hvorhen vi vender blikket, fejrer forskellige religioner hver deres egen højtid.

Højtiderne er mange og vidt forskellige fra den jul, vi kender i Danmark. Højtiderne falder på forskellige tidspunkter af året og har forskelligt indhold.

Fællesnævneren for højtiderne er, at de, for hver enkelt religiøs retning, har den samme følelsesmæssige og traditionsrige betydning, som julen har for den kristne dansker.

 

Julen – en kristen højtid

Julen er jo som bekendt en kristen højtid, men hvordan opleves den kristen jul, set med en muslimsk danskers øjne?

Vi har fået syriske Bayan på 16 år til at fortælle lidt om, hvordan hun oplever den kristne jul.

Bayan fortæller:

”Jeg synes, at jul er en meget hyggelig tradition, som bliver fejret på meget hyggelig vis i Danmark.

Folk fejrer jul af forskellige årsager. Og selvom jeg ikke selv fejrer det, så nyder jeg alle de ting der hører med julen. Jeg kan godt lide alle lysdekorationerne, julemusikken med hyggelige melodier i radioen, duften af kanel og brunkager. Generelt, synes jeg, også at folk er i bedre humør i juleperioden.

Ja, jeg kan godt lide jul.

Det er en dejlig tradition, som varmer og giver glæde i den kolde vintertid, selvom jeg ikke tror på den religiøse baggrund for højtiden”.

Eid – en muslimsk højtid

Den muslimske højtid, der minder mest om den kristen jul er Eid.

Eid afholdes to gange om året, og er en fest, der markerer afslutningen af muslimernes fastemåned, Ramadanen. Eid-festen indledes med bøn og herefter spises et traditionelt festmåltid.

Mange muslimer betaler i forbindelse med højtiden en særlig almisse. Zakat kaldes denne almisse, der har til formål at sikre, at de mindre velstillede også kan deltage i en eid-fest.

Sammenlignet med den kristen jul, rummer Eid mange lighedspunkter. Højtiden byder på gaver til børnene. Ligesom man også gør lidt ekstra ud af at besøge venner og familie.