Jul, Eid, Hanukkah, Diwali…

Uanset hvorhen vi vender blikket, fejrer forskellige religioner hver deres egen højtid.

Højtiderne er mange og vidt forskellige fra den jul, vi kender i Danmark. Højtiderne falder på forskellige tidspunkter af året og har forskelligt indhold.

Fællesnævneren for højtiderne er, at de, for hver enkelt religiøs retning, har den samme følelsesmæssige og traditionsrige betydning, som julen har for den kristne dansker.

Julen – en kristen højtid

Julen er jo som bekendt en kristen højtid, men hvordan opleves den kristen jul, set med en muslimsk danskers øjne?

Vi har fået syriske Bayan på 16 år til at fortælle lidt om, hvordan hun oplever den kristne jul.

Eid – en muslimsk højtid

Den muslimske højtid, der minder mest om den kristen jul er Eid.

Eid afholdes to gange om året, og er en fest, der markerer afslutningen af muslimernes fastemåned, Ramadanen. Eid-festen indledes med bøn og herefter spises et traditionelt festmåltid.

Mange muslimer betaler i forbindelse med højtiden en særlig almisse. Zakat kaldes denne almisse, der har til formål at sikre, at de mindre velstillede også kan deltage i en eid-fest.

Sammenlignet med den kristen jul, rummer Eid mange lighedspunkter. Højtiden byder på gaver til børnene. Ligesom man også gør lidt ekstra ud af at besøge venner og familie.

Det bedste ved julen, er ikke nødvendigvis store, dyre gaver. Selvfølgelig findes der mennesker, som skatter dette højest. Men vi møder (heldigvis) flest, der har nærvær som første prioritet på ønskesedlen.

Julen er forventningens tid.

Vi planlægger, ønsker os ting og sager, køber gaver, pakker ind og gemmer væk. Vi hører om de mange gaver; store ønsker, dyre telefoner og en økonomi, der bliver spændt hårdt for i mange familier.

Men hvad er egentlig det bedste ved julen?

Vi har snakket med tre unge piger, som giver os indsigt i, hvad det bedste og vigtigste ved julen er for dem.

Læs med her, og hør Julie, Melanie og Leahs bud på, hvad der betyder noget for dem, når det handler om jul!

Juletradition i familien. De traditioner, man som familie, vælger at lave eller følge, former minderne om jul.

Hjemme hos os har vi direkte forbindelse til Julemanden! Det er faktisk næsten ikke helt løgn. Vi har i alt fald købt vores juletræ af ham hver jul gennem de sidste 10 år.

Vores tradition er opstået ved lidt af et tilfælde. Vi skulle finde årets træ… Så ved en hurtig søgning på, hvor vi mon kunne finde et juletræ, og, hvor der samtidig var noget for børnene, faldt vi over en annonce, som lovede os et møde med selveste Julemanden ved køb af juletræ.

Sådan et løfte skal da udfordres!

På vej til en ny juletradition i familien

Så, vi pakkede børn og bedsteforældre i bilen, og fandt Julemandens juletræssalg. Og ganske som annoncen havde lovet os; da vi havde fundet og fældet vores træ, fik vi varm kakao og slikposer af Julemanden.

Han stod såmænd i sin lille træhytte på en bakke på marken, og skænkede varme drikke til det træfældende folk.

Ikke nok med det, var der også en lille pony, som vores børn – der dengang var små – kunne få en ridetur på.

Julestemningen var i top på en pløjemark på Fyn… Masser af flotte grantræer, halm strøet på stierne, fakler og glade mennesker, der alle ledte efter det perfekte træ til lige netop deres juleaften.

Lige siden er vi vendt tilbage til Julemandens juletræssalg – og der passerer ikke en december måned, hvor en af børnene ikke spørger, om vi – også i år – skal hente juletræ hos julemanden.

De små nære oplevelser

Det er oftest de små nære oplevelser, der former vores minder om jul, og andre højtider. Og det kan være en rigtig god idé at dele sine fortællinger om juletraditioner med andre. Der er uanet kreativitet og hyggelige idéer gemt i langt de fleste familier.

Byd gerne ind, og del din bedste juletradition med os andre.

Opskrift på Stress af – julesmåkager er opskriften til dig, som synes, det er hyggeligt at bage med børnene. Vi kalder dem stress af- julesmåkager, fordi kagerne kræver at du sætter dig ned, og er nærværende i arbejdet med at udstikke og dekorere.

Tidligere i december fik du en opskrift på “Feel good”-flødekarameller. En rigtig juleklassiker, som bare smager så dejligt af jul (du finder opskriften på karamellerne her).

Nu får du en anden klassiker; en opskrift på Stress af – julesmåkager. Dejlige sirupssmåkager, som du og familien kan lave sammen i en hyggestund.

Opskriften minder meget om svenske peberkager, og kagerne smager bare skønt.

Nu bæres lyset frem, lyder det landet over hvert år i december.

Luciadag er en tilbagevendende tradition. Hvert år d. 13. december fejrer vi Luciadag med sang, optog og lys.

Men, hvorfor er dagen egentlig noget særligt, og hvad er det vi fejrer?

Det kan du læse mere om her.

Historien om Lucia

Vi skal helt tilbage til 300-tallet for at møde Lucia – en ung kvinde fra Sykarus på Sicilien. Lucia var kristen, hvilket ikke var helt ufarligt for hendes samtid.

Den altdominerende romerske religion, der hyldede flere guder, tiltalte ikke den unge Lucia. Hun valgte i stedet at bekende sig til kristendommen, der jo som bekendt ikke tillader flere guder end én.

I 300-tallet kendte man ikke til begrebet ”religionsfrihed”. Det romerske rige anså kristendommen for at være en fjende, der skulle bekæmpes. Blev man som kristen angivet til romerne, var ens dage som regel talte. Man kunne i alt fald se frem til både fængsling og tortur.

Datidens kristen levede derfor i skjul, og om natten drog Lucia afsted for at bringe mad og vand til de forfulgte kristne. For at finde vej i mørket bar Lucia en krans med lys.

Lucia blev opdaget og dømt til døden. Hun døde som martyr d. 13. december i år 304.

Senere blev hun helgenkåret af den katolske kirke, og fejres hvert år d. 13. december, som skytshelgen for de blinde og folk med øjensygdomme.

Lyset spreder håb

Nu bæres lyset frem. Sådan finder vi vores vej igennem mørket og hårde tider. Traditionen med at bære lys i optog, har vi i Danmark, primært adopteret fra vores svenske naboer. Her bærer Lucia lys på hovedet og bringer brød til de der trænger mest. Svenskerne har tradition for at bage Luciabrød – har du lyst til at kaste dig ud i lidt bagværk til Luciadag, finder du en opskrift her.

I den danske Folkekirke er der ikke normalt tradition for at ære helgener, men netop Lucia har fået en særlig betydning. Hun er blevet symbol på medmenneskelighed.

Og når lyset bæres frem, fejres håbet og medmenneskeligheden.

På denne måde opstod traditionen i Danmark i 1944, som et lys i mørket med håb om at rædslerne under 2. Verdenskrig snart måtte ophøre.

En smuk tradition, der hylder noget af det vigtigste blandt mennesker: vores velvilje og evne til at tage os af hinanden, og de der trænger mest.

Hold jul uden bestillingsliste

Presser gaveræset økonomien i bund? Så er det helt ok at stå af. En god jul kan alligevel ikke gøres op i mængden af de gaver, der gives. Den gode jul afhænger heller ikke af prisen på gaverne.

I starten af december berettede flere nyhedsmedier om en markant stigning af fattige i Danmark (læs bl.a. på Politiken.dk). Flere end 46.500 har i år indsendt en ansøgning om julehjælp. Så for rigtig mange er julen lig med stort økonomisk pres. Og dårlig samvittighed over ikke at kunne give familie og venner de ting, de ønsker sig til jul.

Økonomi kan være en vanskelig størrelse. Og kan for mange menneskers vedkommende, være et livsvilkår, der kan være svært at ændre på. Står du i en situation, hvor økonomien er svær at overskue, så vær realistisk omkring dine muligheder.

Et punkt, hvor du kan skrue ned, er på gavebudgettet.

Lav aftaler for gavegiveri

Lav nogle aftaler i familien, så alle er med på at holde jul uden bestillingsliste. For eksempel kan du aftale med de øvrige voksne i familien, at gaver er noget man giver til børnene. Eller meld ud, at de gaver du giver i år, går til dine egne børn.

Så er der klare linjer for gavegiveriet, og du har gjort, hvad du kan for at være på forkant med eventuelle skuffelser.

Lær også dine børn, at en ønskeseddel ikke er en bestillingsliste. Julen varer længe, men behøver ikke koste mange penge.

Er børnenes ønskesedler fyldt med iPhones, og er privatøkonomien ikke til det, er det helt ok at fortælle sine børn at telefonen gerne blive på listen, men at samme liste også skal indeholde flere ønsker, der kan betales for penge.

Man må ønske sig alt hvad man vil – drømme har intet loft. Men hvad man ønsker og hvad man får, er ikke altid det samme . Det gør ikke en gave mindre værd.

Den gode jul – den man husker, er oftest den jul, hvor der har været ro på og tid til nærvær!