Lisbeth Lysdah har været på besøg på bloggen, og hun har skrevet et indlæg om unge og selvværd. Lisbeth er også coach, og hun har klinik i Roskilde.

Unge og selvværd – men hvad er selvværd? Selvværd er et af de begreber, der er svære at forstå. Det er samtidig et begreb, som man ofte hører i forbindelse med børn og unge. I rigtig mange sammenhænge hvor selvværd nævnes, er der ingen forklaring af hvad selvværd er. Det bliver taget for givet, at alle ved hvad samtalen drejer sig om.

Der findes tusind forklaringer, der meget tit er mere forvirrende end forklarende.

En helt simpel forklaring på selvværdselvaerdselefant

Den helt korte og simple forklaring på selvværd er, er ”Det jeg er”. Det du selv synes du er, og det du synes du er værd. Det er de tanker du har om dig selv – uden at drage andre eller andet ind. Det handler nemlig bare om dig. Ikke det du kan eller gør, ikke det du laver eller måden du ser ud på.

Måden, der blev talt til dig på, mens du var helt lille vil være den måde du taler til dig selv på senere. Den måde de voksne taler til hinanden på, den måde der tales til børnene i hjemmet, i dagplejen, vuggestuen, børnehaven og i skolen har betydning for hvordan du taler til dig selv.

 

Kommunikation

Når børnene starter i institution vil de andre børns måde at snakke om og til hinanden på også få en betydning. Gruppens sprog også kommer til at påvirke den enkelte. Det er faktisk det indre sprog som ender med at have den største indvirkning på selvværdet.

Derfor er det glædeligt, at der de senere år har været stor fokus på Anerkendende kommunikation og girafsprog i institutionerne. Desværre tager rigtig mange børn den måde, der kommunikeres i familien med sig. Det gælder både det sproglige, men sandelig også det non-verbale signaler børnene får. Kan de stole på de voksne? Er de gode nok? Er der overensstemmelse mellem det, der bliver sagt og det kropsprog eller tonefald, som det bliver sagt med?

De allerfleste forældre gør deres allerbedste for at styrke deres børns selvværd. Desværre har føromtalte misforståelser omkring selvværd gjort, at rigtig mange unge i dag har en enorm selvtillid, ser perfekte ud på overfladen, klarer sig godt i skolen. Alligevel ikke føler sig gode nok. Der har også været en tendens til, at børnene ikke skulle blandes ind i de voksnes konflikter, og det skal de så sandelig heller ikke. Men det nytter ikke at stå og ose af indestængt vrede og sige, at der ikke er noget galt.

Ros og ris på den gode måde

Normalt roser vi for andre er gode til, det er sjældent at høre ros, der handler om den man er.

Ros styrker selvtilliden, når den handler om det man gør, måden man ser ud på og det man kan.

Ros styrker selvværdet, når det handler om den man er, at man er ønsket og elsket uden betingelser og forbehold.

Ris skal altid gives, så der en aktiv handling kan rette op på det, der ønskes anderledes.

Perfektionisme er ofte et dække for dårligt selvværd

Når specielt unge piger ser perfekte ud, får høje karakterer i skolen, har alle de rigtige venner og deres værelse ligner noget fra et indretningsblad og altid er ryddet helt op – så er der grund til, at være bekymret. Al den ydre kontrol kan være et dække over et sårbart og kaotisk indre.

Det kan være nødvendigt, at søge hjælp til at få opbygget selvværdet.

3 tips, der kan styrke dit selvværd

Der er dog en række ting du kan gøre selv. Disse råd gælder uanset om du er barn, ung, voksen, mand eller kvinde.

Selvværdstip Nr. 1

Uanset om det bliver sagt højt eller bare er en indre dialog, så hører hjernen efter. Andre kan sagtens påvirke dit selvværd, men den der påvirker det allermest er faktisk dig selv.

Du skal tale pænt til dig selv.

Alle tanker du har, påvirker dig. Hvis du vil forbedre dit selvværd, så skal du til at ændre den måde du tænker og taler om dig selv på.

Du skal tænke positivt om dig selv – og hvis ikke lige falder dig naturligt, så tænk på det positive du ikke er..

Det kræver vist et par eksempler hvis nu du synes du er tyk, så skal du ikke gå rundt og tænke og sige jeg er tyk. Så skal du faktisk i stedet sige ”Jeg er ikke slank”. Hvis du er doven, så vil du skulle sige jeg er ikke så aktiv (eller hvilket ord, der nu passer til dig). Jeg er grim skal siges som jeg er ikke smuk, køn eller hvad du nu ønsker dig.

Umiddelbart virker det jo mærkeligt og modsat, men det er et lille simpelt trick der snyder hjernen og logikken. For din logik forstår og accepterer, det korrekte i at du ikke er…. Men din underbevidsthed kan ikke forstå det lille ord ”ikke” og derfor vil du alligevel få sagt det positive ord til dig selv.

 

Lyserød elefant

Prøv eventuelt lige den med ikke at tænke på en lyserød elefant… Stod den op eller sad den ned? For hver gang du ”ikke” må tænke på noget, så er du nødt til at tage det ind, for at skubbe det væk.

Når du har øvet dig så meget at du på et tidspunkt bliver modig eller tryg nok, så kan du begynde at sige de rigtig gode sætninger. Jeg er slank, jeg er smuk, jeg er værd at elske, og hvad du nu i øvrigt gerne vil være.

Når din indre dialog er blevet bedre. Og når I i familien har indgået aftaler om at tale til hinanden på en ny måde, så vil i også opleve at kropssproget ændrer sig. At de non-verbale signaler i sender til hinanden ikke længere har den samme betydning.

Forhåbentlig kommer der også en følelse af, at andres mening ikke længere er så betydningsfuld. Der er ikke længere brug for de andres anerkendelse og accept i samme grad som før.

Det skal selvfølgelig ikke forveksles med at være sløset og ligegyldig eller klovne med tingene. Det er faktisk lige så meget en advarsel om dårligt selvværd. At man sætter sig selv så lavt, at man er ligegyldig og ligeglad og mangler selvrespekt. Balancen er der et sted, og når selvværdet er på plads, så indfinder den sig helt naturligt.

Selvværdstip Nr. 2

Find ud af hvad der egentlig er vigtigt for dig. Vigtigt i de mere luftige, følelsesmæssige begreber. Er det vigtigt med ærlighed, loyalitet, mod, succes, kærlighed, tillid, nærvær, … fyld selv flere på – og hvis nu de kun måtte vælge en, hvad er så den allervigtigste. Lever du efter den? Værdsætter du dig selv nok til at vælge mennesker i dit liv, der hjælper dig til, at opfylde den grundlæggende og vigtige ting hos dig?

Selvværdstip Nr. 3

Lad være med at stole på din fornemmelse – ja det lyder lidt omvendt. Men hvis du har et dårligt selvværd, så kan du have en tendens til at finde de negative signaler andre sender dig. Du ser ikke de positive – for du forventer dem ikke. Det er trygt at få ret, for så bliver du ikke overrasket og skal forholde dig til noget nyt. Derfor skal du lære, at opfatte tingene på en ny måde og en start vil være at stoppe de automatiske tanker.

I stedet for at lave en lyn hurtigt slutning om at ”han griner af mig” skal du blive i stand til, at se det der rent faktisk sker. F.eks. ”Han løftede mundvigen i den ene side” og så tænke over hvilke andre betydninger det kunne have end at han grinede af dig. Det kan være der sad noget fast mellem tænderne, måske flirtede han, måske havde han et ja af smerte i maven, måske ….

Det er kræver øvelse, men når du har øvet dig vil du blive i stand til at se, de positive signaler du får fra andre og dermed vil det øge dit selvværd.

 

Styrk dit selvværd

Hos PigePotentiale afholder vi “Styrk dit selvværd”, hvor vi hjælper ung med at styrke deres selvværd. Læs mere om vores selvværdsbooster her.

Læs også Lisbeths indlæg om “De perfekte piger”, hvor hun skriver om selvværd hos unge piger.lisbethnlp - Selvvaerd

Lisbeth Lysdal er coach, NLP samtaleterapeut og Hypnoterapeut. Hun arbejder i sin praksis i Roskilde med mennesker i alle aldre og professioner. Selvværd indgår som en naturlig del af det arbejde, da mange af de problemer mennesker har ofte bunder i et dårligt eller lavt selvværd.

Du kan læse mere fra Lisbeth om selvværd her