Sådan var min eksamensangst
Mit navn er Stine, jeg er 25 år og er de næste par måneder, er jeg praktikant her hos pigepotentiale. Jeg er uddannet ergoterapeut og er pt. i gang med en coachuddannelse. I mit praktikforløb hos pigepotentiale, er jeg dumpet ind oveni deres forløb omkring eksamensangst, “Slip din eksamensangst og gå til eksamen med ro i maven“. Hvilket er et emne der har forfulgt mig igennem de sidste mange år, på vejen op af uddannelsesstigen. Hvorfor jeg også har fået lov til, at skrive dette blogindlæg til jer om, det at have eksamensangst. Så her er en lille del af min historie med eksamensangst.
Sådan var det op til eksamen
Når eksamenerne nærmede sig, mærkede jeg dag for dag, hvordan presset steg. Tankerne kræsede om eksamen og jeg kunne slet ikke holde fokus på andet. Tænkte kun på, hvordan lærer og sensor ville slagte mig under eksamen, hvordan de ville opdage, hvor dårligt forberedt jeg var, på trods af mange timers læsning, hvordan de ville finde frem til, alt det jeg ikke vidste noget om og hvordan de ville opdage, hvor dum og mindre begavet jeg i virkeligheden var. Jeg var så bange for, at de ville se igennem min ydre skal, bygget op af perfektionisme og en udstråling af at have styr tingene.
Tankerne begyndte allerede længe inden, selve eksamen skulle finde sted. For mit vedkomne, helt op til et par måneder inden selve dagen. Det startede gerne med, at en underviser fortalte om, hvad han/hun forventede af os til eksamen og hvordan den pågældende eksamen skulle foregå. Allerede bare ved snakken om eksamen, kunne jeg mærke panikken fra mine tanker forplante sig i kroppen på mig. Jeg begyndte at ryste og fik helt kolde hænder, mens tankerne stak af i alle mulige retninger. Dagene efter oplevede jeg, at vågne om natten og være fortabt i tanker, der kredsede om eksamen. Jeg have en fuldstændig overbevisning om, at jeg på ingen måde ville kunne klare den forestående eksamen.
Den sidste tid inden eksamen
Jo tættere jeg kom på eksamen, desto mindre søvn fik jeg og desto flere timer brugte jeg på at spekulere. Spekulere over, hvordan jeg ikke var dygtig nok og hvordan jeg ville ende som en stor fiasko.
Den sidste tid op til en eksamen oplevede jeg flere fysiske gener. Jeg sov kun et par timer hver nat, have ondt i maven og svært ved at spise. Hvilket betød, at når jeg nåede frem til eksamensdagen, var jeg enormt træt og afkræftet, både fysisk og psykisk. Hvilket ikke gav de bedst forudsætninger for, at gå ind og præstere bedst mulig. De sidste timer op til en mundtlig eksamen, kunne for mig føleles uendeligt lange. Hjertet hamrede, jeg frøs og svedte på samme tid. Jeg havde meget svært ved, at holde ud at være i min egen krop. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og havde allermest lyst til, at stikke stikke af.
Hvad så nu?
Jeg er nyuddannet og har derfor eksamen i frisk erindring. Jeg har hele vejen igennem min gymnasietid og min bacheloruddannelse, kæmpet med eksamensangst, særligt ved de mundtlige eksamener. Personligt er jeg meget perfektionistisk og det i kombination med, at vokse op i tidens præstationssamfund. Har for mig betydet, at jeg begyndte at stille alt for høje krav til mig selv. Hvilket udløste tanken om, at det næstbedste ikke var godt nok. Jeg hørte ofte sætningen om ”at så længe du gør dit bedste, så er der ingen der forventer mere af dig”, men hvad var mit bedste? Jeg vidste, at jeg tidligere havde fået top karakterer, dermed måtte det jo være mit bedste. Altså skulle jeg vel præstere til topkarakter igen og igen. Hvor igennem jeg fik skabt et alt for højt forventningspres på mig selv. Som blev nærmest ulideligt at leve op til.
Sidenhen har jeg fundet ud af, ”at det at gøre mit bedste” ikke altid handlede om, den karakter jeg endte ud med. Eller at jeg skulle være på niveau med det jeg tidligere havde præsteret. For så enkelt var livet ikke. Der var så meget andet, som også havde betydning for udfaldet af eksamen. Det kunne være små ting som, hvis jeg have trukket et andet spørgsmål, at faget ikke lige var mit bedste eller at der foregik andre ting i mit liv, som bare tog mit fokus på det daværende tidspunkt.
Er jeg kommet videre?
Jeg har igennem min seneste uddannelse arbejdet en del med, hvordan jeg bedst kunne håndtere min eksamensangst, ikke give den lov til blive altoverskyggende og have en invaliderende effekt på min hverdag. Det har for mig været en lang kamp, som jeg ville ønske jeg havde valgt at gå ind i noget tidligere, da jeg set i bakspejlet har brugt alt for meget tid på, at frygte eksamen uden grund. Min eksamensangst er ikke kurreret, men jeg har lært at håndtere den, lært strategier for hvordan jeg bedst kan være i det og stadig gå ind og præstere mit bedste til eksamen.
Til sommer skal jeg starte på en kandidatuddannelse. I den forbindelse har jeg da også haft mine bekymringer. Om hvorvidt jeg endnu engang er i stand til, at overkommer alle de eksamener, der nu engang hører med. Men jeg har besluttet mig for, at tage styringen. Således at angsten for at gå til eksamen ikke får lov til, at bestemme hvilken retning mit liv skal tage.
Lider du måske af eksamensangst?
Er du også mere end bare lidt nervøs for eksamen og vil du ikke risikere, at angsten får betydning for, din evne til at præstere? Læs mere omkring det at have eksamensangst, samt hvad eksamensangst egentligt er i blogindlægget “Hvad er eksamensangst”.
Kan du nikke genkendende til en eller flere af tingene i blogindlægget, så er der hjælp at hente ved PigePotentiale”Slip din eksamensangst – og gå til eksamen med ro i maven” og kom godt i gang med, at arbejde med din eksamensangst inden den vokser sig endnu større. For jeg kan af egen erfaring fortælle dig, at den ikke går over med tiden eller forsvinder af sig selv.