Hvordan er det egentlig at være censor?

Hvordan er det egentlig at være censor?

Af Bente Wonsild, Pigepotentialecoach i København.

Eksamenstid – hvad laver en censor egentlig?

Når din datter skal til eksamen, møder hun en ny person udover sin sædvanlige underviser, nemlig censoren. 

Eksamen i dag handler om at vise, hvad man kan i det pågældende fag. Det gælder uanset, om formen er skriftlig eller mundtlig (evt. på baggrund af skriftlig aflevering). Det er eksaminators opgave, at få eleven eller den studerende til at vise, hvor meget de kan – ikke, hvad de ikke kan!

Censors rolle er, at sikre at alt går retfærdigt til og at alle eksaminander behandles lige.

Censor er faktisk elevens eller den studerendes garant for, at eksaminator opfører sig ordentligt og ikke på nogen måde laver forskelsbehandling i eksamenssituationen.

For at blive censor skal man have et grundigt kendskab til det pågældende studie og aktuelle fag, som der eksamineres i. Man kan have det kendskab, enten fordi man selv underviser eller gennem sit arbejde. Her kan det være at man arbejder med problematikker, som er relevante i faget.

Man ansøger om at blive censor og bliver beskikket (altså godkendt) af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er regler for, hvor ofte man må censurere sammen med den enkelte underviser. Det er der for at der ikke opstår en uhensigtsmæssig sammenspisthed. Censorkorpset skal også være med til at sikre, at studerende vurderes ens på samme uddannelse hos forskellige udbydere.

I folkeskolen og gymnasiet er censoren altid en anden lærer, som evt. kommer fra en anden skole.

Censor skal også forberede sig til eksamen.

Når jeg, som censor, forbereder mig til en eksamen, så læser jeg op på studieordningen. Så jeg er helt sikker på at kende pensum og vide, hvad den studerende forventes at have læst og lært. Mit fokus ligger også på at vide præcist, hvordan eksamen skal foregå og hvad, der ligger til grund for karaktergivningen: ”Hvad er det, den studerende skal levere til eksamen?”. Det er et element, som jeg desværre oplever, at mange elever eller studerende ikke selv har gjort sig klart.

På selve dagen til den mundtlige eksamen, møder jeg op i god tid, hilser på eksaminator, afstemmer forventninger til eksamensplanen. Hvis der fx er sat 30 min. af pr. studerende, hvordan skal de så fordeles, så vi når det hele: blive kaldt ind, hilse, tilkoble pc, præsentere sit emne, dialog om emnet, afslutte med at få alle ejendele med ud, evaluere, kalde ind igen, afgive karakter og feedback – næste…

Under eksamenen er jeg tidsholder og giver tegn, hvis den studerende er ved at overskride sin tid i sin præsentation. Jeg tager noter: Hvad spørger eksaminator om, og hvad svarer den studerende. Jeg noterer start- , slut- og mellemtider. Jeg noterer karakter og hovedpunkterne i feedbacken til den studerende. Det skal alt sammen bruges ved en evt. klagebehandling, som heldigvis er sjældent forekommende.

Jeg har også lov til at stille spørgsmål under eksamen. Om jeg gør det afhænger af mange ting. Den ikke så sikre elev eller studerende bliver ofte endnu mere usikker, hvis jeg stiller spørgsmål, fordi jeg uvægerligt kommer til at stille spørgsmålene lidt anderledes, end de er vant til. Så det undlader jeg som oftest.

Hvis jeg oplever, at en studerende er meget nervøs, så opfordrer jeg til at trække vejret, drikke noget vand og forbinde sig med kroppen.

Jeg vil meget gerne opnå, at særligt den studerende får en positiv oplevelse at bygge videre på til næste eksamen.

Når din datter skal til eksamen, så stå klar til at hjælpe

Her er, hvad du kan tale med din datter om som konkret forberedelse til eksamen:

Hjælp din datter med at sætte sig ind i formkravene til din eksamen.

Skal det skriftlige arbejde kun præsenteres eller forventes det, at det perspektiveres, dvs. foreslå alternative løsningsmetoder eller skitsere hvilke tiltag, der ligger foran en?

Skal der kun præsenteres løsninger, eller skal teoriapparatet også inddrages?

Eksamen handler oftest om at kunne vise, hvad man har lært og hvordan det kan bruges i virkeligheden. Se bort fra at eksaminator og censor kender teorien, nu skal eksaminanden vise, at hun også kan den og at hun ved, hvordan den skal bruges.

Hvis din datter ikke kan huske det præcise svar på et spørgsmål, så skal hun sige, hvad hun kan huske, for så dukker der ofte noget mere op og så kan eksaminator hjælpe hende videre.

Hun skal øve sig i at bruge fagets fagtermer, vær specifik – sig f.eks. “addere” i stedet for “plusse” osv.

Og så skal din datter huske på, at eksamensresultatet kun er et øjebliksbillede. Det er ikke hele sandheden om hende!

Gennemgå også gerne Pigepotentiales materiale om eksamen. Der er nemlig mange gode tips og tricks både for den, der kæmper med eksamensangst og for den, der bare vil blive lidt mere sikker.

 

Indlægget er skrevet af Bente Wonsild, som er Pigepotentiale coach i København Ø.

Bente har to coachuddannelser, en handlingsorienteret og en forståelsesorienteret.

Du kan læse mere om Bente og coaching i København Ø her.

Hvad er eksamensangst?

Hvad er eksamensangst?

Hvad er eksamensangst?

Hvad er eksamensangst egentligt, og hvordan skelner man imellem sund nervøsitet og decideret angst? Når vi taler om eksamensangst, er det vigtigt at skelne mellem almindelig, sund nervøsitet og regulær angst.

 

Nervøsitet er en helt almindelig sund reaktion, når man skal præstere noget ekstra.   Faktisk kan nervøsitet være med til at forbedre vores indsats og give os et bedre resultat, da nervøsitet skærper vores sanser, og gør os parate til at præstere. Angst står i skærende kontrast til nervøsitet.

 

Angst er hæmmende og sætter din hjerne i flugttilstand, der gør det vanskeligt for dig at forberede dig, så du kan præstere, når det gælder. Det er en helt grundlæggende reaktion, der starter din krybdyrshjerne, Amygdala. En reaktion, der giver fuldstændig mening, hvis du virkelig var i fare. En eksamenssituation er dog ikke en situation, hvor du reelt skal kæmpe for at overleve, hvorfor angsten kan føles irrationel og skamfuld. Netop fordi du egentligt godt kan se, at du ikke står i en livstruende situation.

 

Dette gør dog ikke angsten mindre virkelig eller mindre invaliderende.

 

Når du lider af eksamensangst, ved du helt sikkert, hvor energikrævende og opslidende det hele tiden er at fokusere sin energi på at “komme væk” fra situationen. Du kender sikkert også de fysiske symptomer, der slår følgeskab med eksamensangsten:

  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnløshed
  • Tør i munden
  • Mavepine
  • Kvalme
  • Kolde hænder
  • Hjertebanken
  • Tendens til at svede mere
  • Hovedpine
  • Rystende hænder

For nogle er eksamen så angstprovokerende, at det påvirker deres indsats i den daglige undervisning. Læser du med som forældre kan du i dette blogindlæg læse om, hvad du kan gøre for din teenager i eksamens tiden.

Eksamen-angst-stress

Fanget i en hvirvelvind

 

Ida H. er en helt almindelig pige, der går i 2. g. Hun har lige siden 9. klasse i folkeskolen haft udfordringer med eksamensangst.

Her kan du læse Idas personlige historie om at have eksamensangst.

 

Jeg oplevede første gang eksamensangst til danskeksamen i 9. klasse. Jeg havde tidligere haft “prøveeksamen”, som skulle klæder os på til den rigtige eksamen, og det følte jeg egentligt ikke noget stort pres ved. Men det ændrede sig, da jeg skulle til den rigtige afgangseksamen – den eksamen, der virkelig gjaldt noget.

 

 

Det startede da vi fik vores eksamensdatoer

 

Jeg begyndte at ligge vågen til langt ud på natten, mens tankerne bare myldrede rundt i hovedet på mig. Jeg havde helt vildt svært ved at planlægge min tid og min eksamenslæsning. Jeg var hele tiden optaget af “hvad nu hvis..”- tanker. For jeg var overbevist om at jeg ville dumpe eller begå frygtelige fejl.

 

På selve eksamensdagen var jeg helt færdig – jeg rystede, frøs og svedte på samme tid og følte overhovedet ikke, at jeg kunne huske noget som helst. Det var en rigtig træls oplevelse, som faktisk har fulgt med mig lige siden. Og det er som om at angsten for eksamen bare har vokset sig større.

 

Jeg følte mig fanget i en hvirvelvind af negative tanker om mig selv, som jeg bare ikke kunne slippe ud af. Når angsten meldte sig, havde jeg allermest lyst til bare at gemme mig langt væk.

 

Men med den rette hjælp, er jeg heldigvis kommet et skridt videre – jeg ved, at min angst for eksamen er irrationel, og jeg tror på, at jeg kan klare det!

Hjælp din teenager i tiden op til eksamen

Hjælp din teenager i tiden op til eksamen

Lider din teenager af eksamensangst?

Tiden for eksamenerne nærmer sig. Du har måske endda mærket de første nervøse stresssymptomer fra din teenager her op til de skriftlige eksamener. Her kan du få nogle tips til hvordan du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen.

Den næste tid frem til sommerferien, er for mange teenagere enormt stressende. Det er nemlig her, de skal vise hvad de kan, når det virkelig gælder.

Som forælder til en teenager kan det virke underligt, hvor højt de går op i deres karakter. Det kan til tider nærmest virke som liv eller død for dem.

Mange teenagerne opbygger i deres hoveder, et enormt forventningspres til dem selv. For en del af dem bliver presset så stort, at de ender med fysiske symptomer, som ondt i maven, kvalme, rysten i kroppen og søvnproblemer mv. Læs meget mere om hvad eksamensangst er her.

Du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen

Som forældre kan du gå ind og støtte din teenager, således at eksamen bliver en god oplevelse ved at skabe en positiv tilgang til det. Du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen ved, at sikre at de er velforberedte til den forestående prøve. Således at de har styr på hvilke fag de skal op i hvornår og hvor stort pensum er. Hjælp dem med, at få lavet en realistisk læseplan, som de har mulighed for at overholde. Men husk, at de også skal have tid til fritid. Og snak med din teenager om, at eksamen ikke skal ses som en dårlig ting, men som en mulighed. En mulighed for at vise hvor dygtige de er. Oplever du at din teenanger har svær eksamensangst, er der hjælp at hente.

Lone som er coach hos Pigepotentiale kom med følgende udsagn: “Forældre skal tage presset af deres børns skuldre og stole på, at deres børn gør deres bedste.” Et udsagn jeg som ung ikke kunne være mere enig i.

Personligt var mine forældre lidt for gode til, at spørge hvor meget jeg havde nået, at lave i løbet af dagen. Hvilket for mig skabte et pres ift. hvad jeg BURDE have nået, men måske ikke helt havde nået. 

Det fik mig ofte til at føle, at jeg ikke havde gjort nok og ikke var velforberedt inden eksamen. Hvorfor jeg ofte gik ind til eksamen, med tanken om, at jeg kunne have ydet mere og at jeg derfor havde sat mig selv op til at blive en fiasko. 

Teenageren gør sit bedste

Uanset hvem vi er, så gør vi hver især, altid det bedste vi nu kan. Og “Når man gør sit bedste, er det godt nok – også til eksamen” – citat Lone fra pigepotentiale. Snak derfor også med jeres teenanger om forventninger. Hvad forventer teenageren af sig selv sig selv, hvad forventer mor og far, samt hvad forventer skolen og klassekammeraterne.

Mange forskellige parter har forventninger til teenageren, hvilket er med til at skabe et stort pres. Særligt hvis forventningerne er usagte. For som menneske har vi alle en tendens til, at gå selv og definere disse forventninger. Hvor vi ofte skyder andres forventninger til os, til at være højere end de egentlig er.

Husk også de unge på, at “Der findes ikke fiasko, kun læring – også til eksamen” – citat Lone fra pigepotentiale. Fortæl også den unge, at der faktisk ikke er nogen som ændre deres syn på dem ud fra udfaldet af en eksamen. Eksamen er kun et øjebliksbillede, og resultatet af den siger ikke noget om den unge som person.

Slutteligt skal en eksamen altid “fejres”, uanset resultatet. Det behøver ikke at være store fejringer, det kan blot være rosende ord. Som fx “vi er stolte af dig” og “du har virkelig arbejdet hårdt for det her”. For at minde teenageren om, at de virkelig har ydet og at de skal være stole af sig selv. Mind også teenageren om, at holde pause fra læsningen resten af dagen efter en eksamen. Det har de fortjent.

Vi udbyder også kurser til afhjælp af eksamensangst dem finder du her 

Sådan var min eksamensangst

Sådan var min eksamensangst

Sådan var min eksamensangst

Mit navn er Stine, jeg er 25 år og er de næste par måneder, er jeg praktikant her hos pigepotentiale. Jeg er uddannet ergoterapeut og er pt. i gang med en coachuddannelse. I mit praktikforløb hos pigepotentiale, er jeg dumpet ind oveni deres forløb omkring eksamensangst, “Slip din eksamensangst og gå til eksamen med ro i maven“. Hvilket er et emne der har forfulgt mig igennem de sidste mange år, på vejen op af uddannelsesstigen. Hvorfor jeg også har fået lov til, at skrive dette blogindlæg til jer om, det at have eksamensangst. Så her er en lille del af min historie med eksamensangst.

 

Sådan var det op til eksamen

Når eksamenerne nærmede sig, mærkede jeg dag for dag, hvordan presset steg. Tankerne kræsede om eksamen og jeg kunne slet ikke holde fokus på andet. Tænkte kun på, hvordan lærer og sensor ville slagte mig under eksamen, hvordan de ville opdage, hvor dårligt forberedt jeg var, på trods af mange timers læsning, hvordan de ville finde frem til, alt det jeg ikke vidste noget om og hvordan de ville opdage, hvor dum og mindre begavet jeg i virkeligheden var. Jeg var så bange for, at de ville se igennem min ydre skal, bygget op af perfektionisme og en udstråling af at have styr tingene.

Tankerne begyndte allerede længe inden, selve eksamen skulle finde sted. For mit vedkomne, helt op til et par måneder inden selve dagen. Det startede gerne med, at en underviser fortalte om, hvad han/hun forventede af os til eksamen og hvordan den pågældende eksamen skulle foregå. Allerede bare ved snakken om eksamen, kunne jeg mærke panikken fra mine tanker forplante sig i kroppen på mig. Jeg begyndte at ryste og fik helt kolde hænder, mens tankerne stak af i alle mulige retninger. Dagene efter oplevede jeg, at vågne om natten og være fortabt i tanker, der kredsede om eksamen. Jeg have en fuldstændig overbevisning om, at jeg på ingen måde ville kunne klare den forestående eksamen.

 

Den sidste tid inden eksamen

Jo tættere jeg kom på eksamen, desto mindre søvn fik jeg og desto flere timer brugte jeg på at spekulere. Spekulere over, hvordan jeg ikke var dygtig nok og hvordan jeg ville ende som en stor fiasko.

Den sidste tid op til en eksamen oplevede jeg flere fysiske gener. Jeg sov kun et par timer hver nat, have ondt i maven og svært ved at spise. Hvilket betød, at når jeg nåede frem til eksamensdagen, var jeg enormt træt og afkræftet, både fysisk og psykisk. Hvilket ikke gav de bedst forudsætninger for, at gå ind og præstere bedst mulig. De sidste timer op til en mundtlig eksamen, kunne for mig føleles uendeligt lange. Hjertet hamrede, jeg frøs og svedte på samme tid. Jeg havde meget svært ved, at holde ud at være i min egen krop. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og havde allermest lyst til, at stikke stikke af.

 

Hvad så nu?

Jeg er nyuddannet og har derfor eksamen i frisk erindring. Jeg har hele vejen igennem min gymnasietid og min bacheloruddannelse, kæmpet med eksamensangst, særligt ved de mundtlige eksamener. Personligt er jeg meget perfektionistisk og det i kombination med, at  vokse op i tidens præstationssamfund. Har for mig betydet, at jeg begyndte at stille alt for høje krav til mig selv. Hvilket udløste tanken om, at det næstbedste ikke var godt nok. Jeg hørte ofte sætningen om ”at så længe du gør dit bedste, så er der ingen der forventer mere af dig”, men hvad var mit bedste? Jeg vidste, at jeg tidligere havde fået top karakterer, dermed måtte det jo være mit bedste. Altså skulle jeg vel præstere til topkarakter igen og igen. Hvor igennem jeg fik skabt et alt for højt forventningspres på mig selv. Som blev nærmest ulideligt at leve op til.

Sidenhen har jeg fundet ud af, ”at det at gøre mit bedste” ikke altid handlede om, den karakter jeg endte ud med. Eller at jeg skulle være på niveau med det jeg tidligere havde præsteret. For så enkelt var livet ikke. Der var så meget andet, som også havde betydning for udfaldet af eksamen. Det kunne være små ting som, hvis jeg have trukket et andet spørgsmål, at faget ikke lige var mit bedste eller at der foregik andre ting i mit liv, som bare tog mit fokus på det daværende tidspunkt.

 

Er jeg kommet videre?

Jeg har igennem min seneste uddannelse arbejdet en del med, hvordan jeg bedst kunne håndtere min eksamensangst, ikke give den lov til blive altoverskyggende og have en invaliderende effekt på min hverdag. Det har for mig været en lang kamp, som jeg ville ønske jeg havde valgt at gå ind i noget tidligere, da jeg set i bakspejlet har brugt alt for meget tid på, at frygte eksamen uden grund. Min eksamensangst er ikke kurreret, men jeg har lært at håndtere den, lært strategier for hvordan jeg bedst kan være i det og stadig gå ind og præstere mit bedste til eksamen.

Til sommer skal jeg starte på en kandidatuddannelse. I den forbindelse har jeg da også haft mine bekymringer. Om hvorvidt jeg endnu engang er i stand til, at overkommer alle de eksamener, der nu engang hører med. Men jeg har besluttet mig for, at tage styringen. Således at angsten for at gå til eksamen ikke får lov til, at bestemme hvilken retning mit liv skal tage.

 

Lider du måske af eksamensangst?

Er du også mere end bare lidt nervøs for eksamen og vil du ikke risikere, at angsten får betydning for, din evne til at præstere? Læs mere omkring det at have eksamensangst, samt hvad eksamensangst egentligt er i blogindlægget “Hvad er eksamensangst”.

Kan du nikke genkendende til en eller flere af tingene i blogindlægget, så er der hjælp at hente ved PigePotentiale”Slip din eksamensangst – og gå til eksamen med ro i maven” og kom godt i gang med, at arbejde med din eksamensangst inden den vokser sig endnu større. For jeg kan af egen erfaring fortælle dig, at den ikke går over med tiden eller forsvinder af sig selv.