Af Bente Wonsild, Pigepotentialecoach i København.
Eksamenstid – hvad laver en censor egentlig?
Når din datter skal til eksamen, møder hun en ny person udover sin sædvanlige underviser, nemlig censoren.
Eksamen i dag handler om at vise, hvad man kan i det pågældende fag. Det gælder uanset, om formen er skriftlig eller mundtlig (evt. på baggrund af skriftlig aflevering). Det er eksaminators opgave, at få eleven eller den studerende til at vise, hvor meget de kan – ikke, hvad de ikke kan!
Censors rolle er, at sikre at alt går retfærdigt til og at alle eksaminander behandles lige.
Censor er faktisk elevens eller den studerendes garant for, at eksaminator opfører sig ordentligt og ikke på nogen måde laver forskelsbehandling i eksamenssituationen.
For at blive censor skal man have et grundigt kendskab til det pågældende studie og aktuelle fag, som der eksamineres i. Man kan have det kendskab, enten fordi man selv underviser eller gennem sit arbejde. Her kan det være at man arbejder med problematikker, som er relevante i faget.
Man ansøger om at blive censor og bliver beskikket (altså godkendt) af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er regler for, hvor ofte man må censurere sammen med den enkelte underviser. Det er der for at der ikke opstår en uhensigtsmæssig sammenspisthed. Censorkorpset skal også være med til at sikre, at studerende vurderes ens på samme uddannelse hos forskellige udbydere.
I folkeskolen og gymnasiet er censoren altid en anden lærer, som evt. kommer fra en anden skole.
Censor skal også forberede sig til eksamen.
Når jeg, som censor, forbereder mig til en eksamen, så læser jeg op på studieordningen. Så jeg er helt sikker på at kende pensum og vide, hvad den studerende forventes at have læst og lært. Mit fokus ligger også på at vide præcist, hvordan eksamen skal foregå og hvad, der ligger til grund for karaktergivningen: ”Hvad er det, den studerende skal levere til eksamen?”. Det er et element, som jeg desværre oplever, at mange elever eller studerende ikke selv har gjort sig klart.
På selve dagen til den mundtlige eksamen, møder jeg op i god tid, hilser på eksaminator, afstemmer forventninger til eksamensplanen. Hvis der fx er sat 30 min. af pr. studerende, hvordan skal de så fordeles, så vi når det hele: blive kaldt ind, hilse, tilkoble pc, præsentere sit emne, dialog om emnet, afslutte med at få alle ejendele med ud, evaluere, kalde ind igen, afgive karakter og feedback – næste…
Under eksamenen er jeg tidsholder og giver tegn, hvis den studerende er ved at overskride sin tid i sin præsentation. Jeg tager noter: Hvad spørger eksaminator om, og hvad svarer den studerende. Jeg noterer start- , slut- og mellemtider. Jeg noterer karakter og hovedpunkterne i feedbacken til den studerende. Det skal alt sammen bruges ved en evt. klagebehandling, som heldigvis er sjældent forekommende.
Jeg har også lov til at stille spørgsmål under eksamen. Om jeg gør det afhænger af mange ting. Den ikke så sikre elev eller studerende bliver ofte endnu mere usikker, hvis jeg stiller spørgsmål, fordi jeg uvægerligt kommer til at stille spørgsmålene lidt anderledes, end de er vant til. Så det undlader jeg som oftest.
Hvis jeg oplever, at en studerende er meget nervøs, så opfordrer jeg til at trække vejret, drikke noget vand og forbinde sig med kroppen.
Jeg vil meget gerne opnå, at særligt den studerende får en positiv oplevelse at bygge videre på til næste eksamen.
Når din datter skal til eksamen, så stå klar til at hjælpe
Her er, hvad du kan tale med din datter om som konkret forberedelse til eksamen:
Hjælp din datter med at sætte sig ind i formkravene til din eksamen.
Skal det skriftlige arbejde kun præsenteres eller forventes det, at det perspektiveres, dvs. foreslå alternative løsningsmetoder eller skitsere hvilke tiltag, der ligger foran en?
Skal der kun præsenteres løsninger, eller skal teoriapparatet også inddrages?
Eksamen handler oftest om at kunne vise, hvad man har lært og hvordan det kan bruges i virkeligheden. Se bort fra at eksaminator og censor kender teorien, nu skal eksaminanden vise, at hun også kan den og at hun ved, hvordan den skal bruges.
Hvis din datter ikke kan huske det præcise svar på et spørgsmål, så skal hun sige, hvad hun kan huske, for så dukker der ofte noget mere op og så kan eksaminator hjælpe hende videre.
Hun skal øve sig i at bruge fagets fagtermer, vær specifik – sig f.eks. “addere” i stedet for “plusse” osv.
Og så skal din datter huske på, at eksamensresultatet kun er et øjebliksbillede. Det er ikke hele sandheden om hende!
Gennemgå også gerne Pigepotentiales materiale om eksamen. Der er nemlig mange gode tips og tricks både for den, der kæmper med eksamensangst og for den, der bare vil blive lidt mere sikker.