Julen er forventningernes tid – på godt og ondt.

Ninna Rosendahl Madsen er coach i Pigepotentiale, og i dag er hun dagens blogger. Ninna har skrevet et indlæg om forventninger i denne søde juletid og giver nogle gode råd til, hvordan du får indfriet dine forventinger og undgår skuffelser.

Ninna er uddannet Life & Business Coach, og relationspraktiker. Som relationspraktiker har Ninna fokus på relationer mellem mennesker. Herunder samspillet mellem børn og forældre.

Ninna har fokus på at øge selvværdet hos sine klienter, så de opnår en bedre relation til sig selv og derved også til andre.

Du kan læse mere om Ninna, hvis du klikker lige her!

Julen er forventningernes tid – på godt og ondt.

Julen er forventningernes tid – på godt og ondt… Julen er også hjerternes fest. Således lyder en gammel sætning der beskriver julen. I hvert fald julen som den ser ud for nogle. Og i eventyrene.

Forventninger skabes af det vi tror kommer til at ske, og vil således være noget vi ikke ved med sikkerhed. Vores forventninger er blandet med erfaring, håb, frygt og gamle historier. Alligevel er der mange af os som baserer vores hverdag på forventninger.

Når vi skal noget andet end vi plejer, og når vores hverdag forandres i større eller mindre grad, går vores tanker i gang med at skabe forventninger. Disse kan være positive eller negative.

December er en tid hvor der er meget som er anderledes end det er resten af året. Og selve julen er en tid hvor langt de fleste af os har et helt andet program end ellers. Med alt der dejlige det indebære – og alt det svære det kan føre med sig. Det er som regel ikke enten/eller, men et godt mix. Medmindre vi virkelig har gjort en indsats for at få det vi virkelig ville, og taget konsekvenserne heraf.  Har du det, behøver du faktisk ikke at læse videre.

Over tid opbygger vi en erfaring der fortæller, hvad sandsynligheden er for at noget bestemt sker på et bestemt tidspunkt. Dette er ofte faktabaserede oplysninger, som for eksempel de daglige rutiner i hverdagen. Over tid oplever vi også situationer, der giver os forhåbninger og ønsker om bestemte ting. Disse er ikke faktabaseret, men stammer fra håb, drømme, ønsker og til dels også erfaringer. Dette kan være hvordan vores fødselsdag bliver, hvad vi laver i december, hvilken stemning der er i vores hjem m.v.

Det er disse, sidst beskrevet, vi kan justere på, så de får mest positiv effekt i vores liv.

Lad os sige at du glæder dig rigtig meget til juleaften og tænker nogle bestemte tanker om, hvad der kommer til at gøre den helt perfekt.

Alt det gode du selv kan gøre og har indflydelse på, skal du holde fast i.

De dele der involvere andre og kræver en bestemt adfærd af dem, skal du være opmærksom på. Hvis vi sætter forventninger for højt, risikerer vi at blive skuffede. Sætter vi dem for lavt, går noget af forventningens glæde af. Sommetider bruger vi endda tid på at bekymre os unødigt på forhånd.

For høje forventninger kan være, at det skal hyggeligt på en bestemt måde som andre mennesker skal sørge for. Hvad andre mennesker gør og byder ind med er dog helt ude af din kontrol. Du kan skabe hygge som du kan lide, men at forvente, at de andre gør det du tænker, er nok at håbe på for meget. Det ville være dejligt, hvis de gjorde, men chancen herfor er ikke stor.

Så, vil du bruge energi på at håbe på det?

For lave forventninger kan være at du regner med, måske forventer, at nogle andre kommer op at skændes. Det er heller ikke noget du kan styre. Måske har du oplevet det før og har dermed en erfaring med det. Men at bruge energi på at frygte det, når du ikke ved om det kommer til at ske, er spild af tid og godt humør.

For at få en jul (og livet generelt) som du gerne vil have, så kig på det, du selv kan gøre og som gør dig glad.

Ta’ det med ind i samværet med andre, og glæd dig over det som går godt. På den måde passer du på dig selv, hvis du mange gange har oplevet at have nogle håb, der slet ikke blev indfriet. Din glæde og ægthed vil helt sikkert smitte.

Sådan undgår du skuffelser

Du får her en par eksempler på hvad du kan have indflydelse på, så dine forventninger måske bliver indfriet:

• Sig højt hvad du gerne vil og ønsker, for at få en god december/juleaften/andet. (Ellers kan ingen jo hjælpe med at få det opfyldt)
• Bidrag med det som er vigtigt for dig (medbring de småkager du elsker, vælg den bordherre du kan lide, ønsk den sang du vil høre osv)
• Beslut dig for at se det gode i dem du er sammen med.
• Involver en fortrolig i det som bekymre dig – det er godt at sige højt og få det talt igennem.
• Hvis noget er fuldstændig umuligt for dig, så vælg det fra.

Rigtig glædelig jul.

Bedstemors “feel-good” – karameller hører sig julen til.

Opskriften har været i min familie igennem generationer, og det har altid været en del af vores jul at lave vores egne karameller.

Der er et eller andet tilfredsstillende ved at producere sit eget juleguf. Karamellerne smager af jul, dufter af jul og det er en god hyggestund at lave dem.

At lave karameller har altid været forbundet med hygge og forventning. Som barn var det næsten uudholdeligt at vente på, at karamelmassen havde kogt længe nok til at blive klar til prøvesmagning. Men, når den så endelig var klar, var det himmelsk at smage – og julen var endelig rigtigt i gang.

Det tager tid at lave karameller selv, så har du ikke tiden, er det ikke et projekt, du skal kaste dig ud i. Men har du tid og overskud, kan dette være et rigtig godt bud på en hyggelig juleaktivitet.

Vi deler opskriften med dig her – rigtig god fornøjelse!

Julearrangement i klassen… Ja, tak – det er, for mange forældre også en del af decemberstress. Og afhængigt af klasserådets ambitionsniveau, kan man som forældre blive udsat for lidt af hvert.

Vi hører fra tid til anden om klasser som indbyder til julearrangement i klassen, hvor man bl.a. skal medbringe:

• En ret til fælles buffet
• Saks, lim og papir til juleklip
• Kager til kagebord
• Gaver til pakkeleg
• 100 kr. til klassekassen

Derudover er der en lille egenbetaling på 30 kr. for deltagelse i julearrangementet. Og selvfølgelig også billige priser på kaffe, te og kage…

Yes – for nogle familier er dette bare for meget økonomi og for lidt hygge!

Men børnene vil med, og vi ved jo også at en klasses trivsel også afhænger af forældrenes engagement. Så julehygge i skolen til overpris, kan være vanskelig at komme udenom.

Du kan dog godt hjælpe dig selv, og gøre både tanken om – og prisen på arrangementet – mere overkommelig. Ja, faktisk kan det helt gå hen og blive helt hyggeligt.

Julearrangement i klassen – stressfrit og på lavbudget

Vi reducerer prisen, og tiden, du skal bruge på at blive klar til julearrangement i klassen med disse gode råd:

Retten til fællesbuffet:

• 500 g leverpostej til kr. 8,50
• 170 g. champignon på glas til kr. 4,50.

På dagen luner du leverpostejen. Champignon rister du på en pande og placerer dem sammen med leverpostejen.

Samlet madbudget: 13 kr.

Småkager – det er da noget man bager selv?

Nej, hvis du ikke kan overskue eller gider julebageriet, så lad være.

Køb i stedet 500 g pebernødder til 9,50.

Gaver til pakkeleg

Her kan du gå på jagt i dine gemmer. Vi har næsten alle sammen en dåse majs eller et ubrugt kortspil liggende. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Du behøver ikke stæse rundt i Tiger-butikken eller Søstrene Migræne for at finde på pakkelegsgenialiteter. Mindre kan sagtens gøre det.

Og så er det faktisk ret sjovt at se deltagerne i en pakkeleg, kæmpe bravt for, hvad de ikke ved blot er en pakke tun…

Måske kan nogle af disse gode råd, lette presset lidt.

Når alt kommer til alt er det vigtigste, at børnene har en hyggelig dag med deres kammerater.

Og børnene har meget lidt fokus på om maden på buffetten er Hell’s Kitchen værdig eller om småkagerne er tryllet frem af Blomsterberg.