Kvartvejskrisen

Kvartvejskrisen

Mit navn er Rosa Gerdes og er social media praktikant hos Pigepotentialet.dk.

Da Bente, Coach i pigepotentiale, tilbød mig at skrive et blogindlæg om kvartvejskrisen, var den ny for mig.

Jeg har bedt Bente om at supplere med sin store viden om dette emne: Kvartvejskrisen.

Jeg passer måske ikke aldersmæssigt til kvartvejskrisen og mine bekymringer er nok også nogle andre, men jeg har nu fået øjnene op for, at jeg også har en masse tanker, følelser og handlinger der skal gøres noget ved.

Nederst i indlægget er et link til en podcast fra Fries Before Guys, som du kan bruge til yderligere refleksion.

 

Du har det da godt ik?

Du har en følelse i maven om, at du burde have det godt.

Det er gået efter bogen. Du har været fokuseret. Pludselig står du dér. Du kan ikke finde hjem til din egen identitet. Dit selværd er i bund. Du er i vildrede. Din identitet er i vildrede.

Hvem er du? Hvad laver du her?

Spørgsmålene kommer væltende på et helt uventet tidspunkt. Når det udefra ser helt perfekt ud. Det burde være perfekt. Det føles bare ikke sådan….inden i.

Er dét kvartvejskrisen?

Overhalet inden om

Du kender du det måske. Du er trådt ind i voksenlivet. Skole og uddannelse, måske er du tæt på det er klare det. Er du færdig? Det kan være det første job er på vej.

Men det er som om du føler dig overhalet.

De andre kører det bare for. De er i gang med uddannelser, er måske kommet langt. Har nogen fået jobs? Det kan være der er venner som har faste kærester. Nogen bor måske sammen. Måske et par stykker har fået børn. Nogen taler måske om det.

WHAT! Hvor blev du li af i kapløbet?

Det gik ellers lige så godt. Du løb med. Uddannelsen kørte. Måske har du suppleret uddannelsen med noget erfaring inden for området. Der har været tjek på det. Men du kan nu mærke, der mangler noget inden i.

Har du haft lidt FOMO (Fear Of Missing Out). Skulle ikke gå glip af noget. Tiden gik hen over hovedet på dig.

Du kan sagtens nå at være med. Det hele er bare så uoverskueligt lige nu.

Hvad så nu?

Jeg har talt med coach Bente Brandstrup, fra Pigepotentiale, om kvartvejskrisen. Bente kender til unge i denne krise og fortæller om hvad de unge kan tænke:

Kvartvejskrisen er en identitetskrise som mange unge kan komme i. Tit tror de unge, jeg taler med 1:1 (én til én), de er den eneste i verden som har det, sådan som de har det. Men der er andre som har det præcis lige sådan.

På mine pige workshops opdager de i fællesskab, de ikke er alene.

Det er vigtigt at tale om det med en ven/veninde, forældre eller en professionel. Som kan hjælpe én videre med sine tanker.

Bente Brandstrup

Coach

Nyt Fenomen – Nye krav

Forventningerne du som ung kan have til dig selv, kan være nogle du ikke kan indfri eller du føler du burde opnå noget mere eller andet.

Men er kvartvejskrisen et nyt fenomen? Her får vi en forklaring:

Kvartvejskrisen er et forholdsvis nyt fenomen som unge i 20’erne kan komme i. De unge i dag er ramlet ind i en identitetskrise som tidligere generationer er blevet forskånet. Vi kender til midtvejskrisen senere i livet som, om handler nogle af de samme spørgsmål.

Var det den rigtige vej vi tog?

Krisen i 20’erne kalder vi kvartlivskrisen, spørgsmålene kommer typisk når du er færdig med uddannelse og du bliver i tvivl.

Er du på rette vej?

Bente Brandstrup

Coach

Forældrene er indblandet

Før i tiden var det nemmere at acceptere, det ikke var ens egen skyld, hvis det ikke gik. Tit havde forældrene et erhverv som de mente de unge skulle efterleve. Og sådan blev det bare. Hvis livet var surt og det ikke kørte på skinner, kunne den unge skyde skylden på andre end dem selv, som en trøst.

Nu til dags er der mange valg du kan tage. Det er bare at vælge. Det lyder da godt ik? Eller hvad mener Bente?

Overgangen til voksenlivet… det er svært at blive voksen. Der er mange og til tider svære valg at træffe og det er ikke altid for det gode.

Du føler måske, at de valg du tager, bliver der hold øje med. Hvor godt du klare dine valg. Hvis det ikke går som planlagt kan du takke dig selv.

Det kan være hårdt. Især hvis du som ung ikke ved, hvordan du kommer videre, når du skal tage et vigtigt valg. Det kan blive for meget.

Bente Brandstrup

Coach

 

Hvordan kan det været kommet så vidt?

Bente forklare yderligere:

Forældrene har også en del af ansvaret. Ansvaret forældrene har er, at vise sine børn at livet ikke altid er rosen rødt. Har forældrene virkelig fået alt foræret? Har de haft udfordringer? Har de også oplevet at være kede af det?

Når det til tider er svært, skal forældrene tale om det, også med deres børn. For de svære valg og kriser forældrene kan stå i, kan børnene jo også komme i. Her ville det have været smart, at kende til, hvad man gør når det er svært.

Bente Brandstrup

Coach

Når det bliver til Kvartvejskrisen

Det behøver jo ikke ligefrem at være en krise, når du synes noget er svært vel? Hvor opstår forskellen og det går hen og bliver til en krise?

På vej til krisen er, når du ikke har det godt med dig selv og du prøver at skjule det for omverden. Det kan være svært at finde ud af hvad du vil.

Krisen opstår, når det bliver for svært at opretholde en facade, om hvor godt alting er. Du har det overhovedet ikke godt inden i. Du kan ikke finde ud af hvordan du kommer videre. Til sidst krakelerer facaden. Det er når vægtskålen tipper kan vi sige.

I en krisesituation, er det vigtigt at erkende det er svært. Men det er okay. Det er menneskeligt at synes livet er svært. Der er flere end dig som har det sådan.

En hjælpende hånd

Livet går engang imellem op og ned ad bakke. Vi har hørt det før. Det er svært at tage ind, hvis du er på vej ned ad.

De andres liv ser jo så perfekte ud…. (ud fra hvad du hører og ser på Fb, Insta og Snappen i hvertfald). Det kører for dem.

Men hvis ingen taler om det, så er der ingen der ved, at andre kan have det lige som dig.

Når du accepterer det er svært, så er det nemmere at tale med andre om det. Tale med andre som også har det svært. Tale med dem du holder af. Du skal finde dig selv og du skal måske have et lille skub med på vejen.

Det kan også være du skal tale med en professionel, en som guider dig til at du kan træffe de valg du har brug for.

Bente fortæller yderligere:

Det er frem for alt vigtigt at du mærker godt efter inden i. Du skal hen til det som vil gøre dig glad. Dit selvværd skal have et boost. Du skal have mod til at kaste dig ud i livet igen. Skal du have hjælp på vejen, gør det ikke noget.

Frem for alt skal du lytte til dig selv og finde den vej du vil.

Bente Brandstrup

Coach

Der er også en fremtid til dig

Kvartvejskrisen er en overgang.

Over – gang…. en form for bro du skal passere.

Broen er på toppen af en stejl bakke. Når du har kæmpet dig til toppen og står dér. Er du blevet klogere på dig selv og måske også mere moden. Forhåbentlig kan du se mere klart og længere ud mod horisonten.

Hos nogen kan der være lidt skyet på toppen. Men skyer forsvinder. Så er det om at vandre over broen og ned på den anden side. For når skyerne forsvinder kan du se mere klart og det er altid nemmere og sjovere at gå ned ad bakke.

Der er selvfølgelig forskellige veje ned ad bakken. Det kan være du skal lidt tilbage for at komme videre frem. Det gør ikke noget.

Når du har fået overblikket, er det nemmere at træffe de rigtige valg.

 

Jeg håber du er blevet klogere, på hvad denne kvartvejskrise er for noget. Kriser skal tages alvorligt også selvom det “bare er de unge som har det svært”. Hvis det er en krise så har den ingen alder. Det skal tages alvorligt af andre, men også af en selv.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dit liv. Det kan være vi ender med at hjælpe andre over bakken en dag 😉

Her under er en podcast fra Fries Before Guys som er en podcast lavet af 2 unge piger i 20’erne, som taler om det at være ung, deres svære valg og forventninger til deres valg.

Privat uddannelsesvejledning

Privat uddannelsesvejledning

Er du i tvivl om hvilken uddannelse du skal vælge efter folkeskolen?

Privat uddannelsesvejledning er et tilbud, som dukker op flere og flere steder rundt i landet. Og det bliver mere og mere udbredt, efter at der blev skåret ned på den individuelle rådgivning i folkeskolen.

Selv har jeg arbejdet som vejleder siden år 2000, de seneste 4 år i min egen private praksis. Og jeg oplever, at unge i dag er langt mere presset af valget, end man var tidligere. Der er langt mere fokus på at opnå succes, og der er en tendens til at ”alt er muligt”, og ”hvis ikke det går dig godt – så er det din egen skyld”.

Det lægger et kæmpe pres på de unges skuldre, og jeg forstår godt, hvis du frygter valget, og gerne vil have individuel vejledning med udgangspunkt i dine ønsker. Kommer du til mig, så lover jeg, at jeg lytter til hvad det er du går og tænker på. Og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig, med at træffe et valg som du har det godt med.

Det har det vist sig, at sådan er der rigtig mange der har det. Og derfor bliver det også mere og mere almindeligt, at man modtager privat uddannelsesvejledning.

Fakta: Center for ungdomsforskning har gennemført en spørgeundersøgelse som viser at hver 5 elev i 8-9 klasse er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge

Uddannelsesparathedsvurdering

I 8. klasse bliver det vurderet, om du er uddannelsesparat. Uddannelsesparathedsvurderingen skal sikre, at ikke uddannelsesparate elever får den hjælp og støtte, som de har brug for, så de også kan blive uddannelsesparate.

Når du bliver uddannelsesparathedsvurderet så kigger man på 3 faktorer, som er:

  • Dine karakter
  • Dine personlige forudsætninger
  • Dine sociale forudsætninger

Hvis du vil vide mere om, hvad der ligger til grund for vurderingen, så kan du læse mere på uddannelsesguiden.

 

Fakta: For at komme på en erhvervsuddannelse skal man være erklæret uddannelsesparat og mindst have opnået karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik.

For at komme på gymnasiet skal man også være erklæret uddannelsesparat og have mindst 4 i gennemsnit i dine standpunktskarakterer – og fra 2019 ændres det til 5.

Hvem vælger privat uddannelsesvejledning?

Dem, der kommer til mig, er helt almindelige unge piger, som føler sig presset af at skulle vælge. Det er skræmmende at skulle træffe et valg, som har betydning for hele livet – det bliver til et stort og skræmmende valg – og du har helt sikkert hørt en masse om, at det er vigtigt, at du træffer det rigtige valg.

Ja, jeg kan godt forstå, hvis det stresser dig. Uddannelse er et vigtigt valg, og når alt er muligt – hvad pokker skal man så lige vælge?

Hvordan finder jeg den rigtige uddannelse?

Ja, det er slet ikke så let at svare på det spørgsmål, men jeg tror, at det handler om, at du skal lytte til din mavefornemmelse, og bruge din sunde fornuft. Mange af de unge, som jeg møder, de har faktisk en rigtig god indsigt i, hvilke muligheder de har, og de er også realistiske i forhold til hvad det er muligt. Men de fortæller også, at det er rart lige at komme forbi til en snak med en vejleder, inden de træffer den endelige beslutning. Og så er det, at jeg træder til med et tilbud om uddannelsescoaching.

Men hvad med uddannelsesloftet?

Uddannelsesloft har ingen betydning for dig, som skal i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelsesloftet gælder kun for de videregående uddannelser – altså de uddannelser du kan tage, efter du har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Hvis du har spørgsmål til hvordan privat individuel uddannelsesvejledning foregår, så er du velkommen til at kontakte mig – og du kan altid få en 20 min gratis afklarende samtale.

De bedste hilsner,

Bente Brandstrup, uddannelsesvejleder

 

pige coaching – sådan foregår det

Pige coaching er til helt almindelige piger, som har lyst til at tale med mig

Nogen gange kan det være rart at tale med en, som forholder sig neutralt til det du fortæller, en som er optaget af at hjælpe dig, til at finde ud af, hvad der er det bedste for dig.

Når du kommer til pige coaching hos mig, så kan det foregå enten i mine lokaler i Odense eller via Skype

Måske går du rundt og føler, at du er anderledes, og alle de andre piger har meget bedre styr på tingene end du har. Hvis du gør det, så kan jeg fortælle dig, at du er helt normal. Det er en følelse, som rigtig mange andre piger deler med dig. Ja faktisk er det stort set alle piger, som på et eller andet tidspunkt i teenage årene mærker den her tvivl. Men det er sjældent noget man fortæller til sine veninder, så hvis du går rundt og tænker, at det kun er dig, som har det sådan, så er det også helt normalt.

Pige coaching – hvordan?

Du kan bestille tid til pige coaching ved at ringe til mig, og bestille en tid, eller du kan sende mig en besked – via mail eller på sms.

Du behøver ikke have et bestemt emne eller et problem, for at bestille en tid hos mig. Nogen gange kan det være rart, bare at have en at tale med.

Jeg er sådan en der elsker hygge. Så hvis du kommer ind til mig på kontoret i Odense, så kan jeg godt lide, at vi sidder i sofagruppen. Jeg har også tændt lys, og du vil blive tilbudt en kop kaffe, te eller kakao. Hvis det foregår via Skype, så vil jeg foreslå, at du selv sørger for, at der er hyggeligt, der hvor du sidder.

Og hvis du syntes, at det er lidt svært – eller underligt – at skulle tale med en voksen, som du ikke kender, så er du velkommen til at få din mor eller far til at ringe til mig. Der er også mange, som kommer her, der har deres mor – eller en veninde med.

Hvem kommer til pige coaching

Pigerne som kommer til coaching hos mig, er helt almindelige piger, som har en periode i deres liv, hvor de går rundt og føler sig triste og måske også lidt anderledes end de andre piger.

Og hvis jeg tænker tilbage på nogen af de piger jeg har mødt, så er det:

✲ Piger som har følt sig udenfor i skolen

✲ Piger som har følt at de ikke har nogen venner

✲ Piger som tænker om sig selv, at de er mærkelig

✲ Piger som oplever at deres billeder ikke bliver liket

✲ Piger som har oplevet at få delt private billeder på nettet

✲ Piger som har været kede af at deres forældre er blevet skilt

✲ Piger som har været i tvivl om hvilken uddannelse de skulle vælge

Pige coaching er en fortrolig samtale

Det vi taler om, når du er hos mig, det bliver mellem os. Det er vigtigt for mig, at du ved, at her hos mig, kan du fortælle alt. Der er ikke noget, som er for pinligt – eller for mærkeligt.

Efter at have arbejdet med unge i over 20 år, så skal der meget til, for at jeg bliver overrasket – jeg har hørt det meste før – men ikke i din version eller med dine tanker, så dem vil jeg også gerne høre. Her hos mig, kan du trygt fortælle om dine tanker og følelser. Ja det er faktisk det, som det hele handler om. Og meget ofte, så er det det der skal til, for at du kan få det bedre.

Er du stadig i tvivl?

Hvis du er i tvivl om pige coaching er noget for dig, så er du velkommen til at skrive til mig og fortælle, at du er i tvivl. Så finder vi et tidspunkt til en – gratis – afklarende samtale.

Jeg glæder mig til at møde dig.

De bedste hilsner, Bente

Identitet – hvem er jeg?

Tema: Identitet – hvem er jeg

Bente er taget en tur til Lyngby til en samtale med Christina Bendix, som arbejder som diætist og mentor, hvilket hun har gjort i ca 10 år. De første par år arbejdede hun med kost og ernæring, og hjalp folk med at få balance i et kaotisk liv, hvor man spiser med sine følelser. Hun arbejder primært med unge, som har det svært med mad og sin egen krop, ved at rådgive dem, som en slags støtte til at få det bedre med sig selv, også uden det nødvendigvis handler om kost – men måske mere om identitet, og det store gennemgående tema er identitet – hvem er jeg. Hun har selv en fortid hvor hun var bulimiker fra 17 til 30 års alderen, og hjælper derfor også piger som lider af spiseforstyrrelse, hvilket også var grunden til at hun startede ud med interessen for at hjælpe andre.

Identitet - hvem er jeg

Christina kom ud af det ved hjælp fra professionel behandling, og har også haft en tid hvor hun overtrænede, og gik for meget op i sin sundhed, hvor man også ser at noget nyt og meget sundt kommer på mark
edet, og går så ud fra, at jo mere af det man spiser jo sundere er det, og sådan fungerer det altså ikke.

Identitet – hvem er jeg

Nu om dage har de unge piger meget høje krav om sig selv og forventer, at man altid skal se godt ud, have en kæreste og hvad der dertil medfølger at være teenager. Hvor de piger der klarer sig godt i skolen, ikke nødvendigvis kan se den succes som andre kan se. Derudover har de fleste også dårlig selvtillid, hvor Christina nævner, at hvis man snakker med den populære pige, og derefter med den ikke så populære pige, så er det stort set den samme historie og det samme spørgsmål der kommer frem, nemlig ”hvem er jeg?”.

Du kan læse mere om Christina Bendiix her

Og Bente som, udover arbejdet med unge, også arbejder med voksne, som har mistet deres job, kan samtidig fortælle, at hun oplever nøjagtig det samme. Om formiddag kan hun sidde og tale med en voksen, som har mistet sit job, hvor det også for dem handler rigtig meget om identitet – hvem er jeg, når jeg ikke længere har mit job og min titel? Og om eftermiddagen, så kan hun sidde og tale med en ung pige om fuldstændig det samme, hvad er min identitet – hvem er jeg?

Det gælder også for voksne

Christina arbejder også med voksne mennesker, og fortæller at situationen er præcis den samme ved voksne, som den er for unge, og at aldersgruppen går helt fra de 15-årige op til dem på 60, da det er et tema som følger de fleste det meste af livet. Men alle kan jo have en dårlig dag, og der skal man bare tænke at det går over i morgen, hvor der er en ny dag hvor man kan starte på en frisk, og det vigtigste er at snakke med nogen om hvordan man har det.

Desuden mener hun at det er en glimrende idé at se noget på Netflix som gør en glad, frem for at kigge på diverse billeder på de sociale medier, hvor man bliver ked af det, da man har en forventning om at dem på billedet aldrig har morgenhår, men derimod altid ser strålende ud, hvor hun til gengæld synes at det er modigt, af dem som tør skælde sig ud fra mængden og poste et billede hvor man ikke ligner en million, og fortæller at hun selv gjorde det, og følte sig ekstrem modig.

Vi skal holde op med at opdele vores mad i rigtig og forkert mad

Christina hjælper dem hun møder, med at få en bedre balance i et kaotisk spisemønster. Mange af dem der kommer til hende spiser på deres følelser, det kan være ked af det hed, træthed, stresset, og mange overspiser. Hun oplever, at man opdeler maden i ”rigtig” og ”forkert”, og der er rigtig mange skrøner om hvad der er rigtig og forkert mad, så hun bruger meget tid på af afmystificere. Der er ikke noget som er rigtig eller forkert, det handler om at få det i en god balance. Og finder man sin indre balance så kommer der også styr på det store dilemma: Identitet – hvem er jeg.

Du kan læse mere om Christinas arbejde her

Desuden skal man nå til det punkt i sit liv, hvor man er klar til at blive hjulpet, og for nogen lykkes det første gang og for andre måske først efter ti gange. Christina fortæller også, at hun fungerer som en slags støtteperson eller livline efter behandlingen, når man måske er på vej tilbage, og kommer hermed med et par gode råd til de unge og deres forældre, nemlig: ”Spis noget der holder dig mæt, til morgenmad, frokost og aftensmad, og noget indimellem, det er dét vores hjerne og krop har brug for”. Hvor rådet til forældrene er: ” Vær opmærksomme og nærværende, læg mærke til om der er en skiftende adfærd. Vær tilstede og undgå at komme med undskyldninger som ” jeg gør det i morgen”.

Du finder en oversigt over alle podcast lige her

Skoleskift – start på ungdomsuddannelse

Start på ungdomsuddannelse

Dagens podcast er indspillet i samarbejde med Rikke og Laura, og den handler om det med at skulle skifte skole, primært i forbindelse med starte på en ungdomsuddannelse.

Laura starter på HF i år, og hun glæder sig til at møde nye mennesker, nye fag og en ny skole. Men samtidig er det også lidt grænse overskridende, man skal finde ud af hvor man passer ind. Det er skræmmende for mange, at skulle sige farvel til det man kender. I folkeskolen har man gået med de samme i måske 9-10 år, og man kender hinanden rigtig godt, og det er der noget trygt og rart i.

Laura har prøvet det en gang før, da hun har gået et år på Social og Sundhedsskolen. Her startede hun direkte efter folkeskolen, og hun var mere genert dengang.

Rikke starter på 2 år på HF nu, men hun husker tydeligt hvordan det var sidste år, da hun skulle starte på HF. Hun oplevede det også som værende grænse overskridende, at skulle møde op på skolen, og det var ikke rart den første dag, at skulle gå ind til over 100 mennesker uden at kende nogen. Når Rikke kikker tilbage, så blev det hurtigt bedre. Og selvom introen kan være en udfordring, så er det rart bagefter, for så har man mødt de fleste.

Rikke boede i de første mange måneder hjemme hos hendes forældre og skulle pendle med tog. Det var ok, men efter hun er flyttet til Odense, så kan hun godt mærke, at det er nemmere, at engagere sig socialt når man bor i byen. Det kræver ikke så meget planlægning, og hun er nu uafhængig af om hendes forældre kan hente hende ved toget.

Rikke fortæller, at hun i år skal være ”tante” for de nye elever, og det glæder hun sig til. På hendes skole har de talt om at de skal være venlige og imødekommende overfor de nye elever. De vil svare venligt på alle spørgsmål, og være opmærksomme på om der er nogen af de nye som er udenfor. Og hvis der er det, så skal de tage sig lidt ekstra af dem, og prøve at få dem med ind i fællesskabet.

Laura fortæller, at der var rigtig mange som droppede ud sidste år. Nogen havde ikke lyst til at være der alligevel, eller det var ikke det de forventede. Laura mener, at der var rigtig mange – måske omkring 20 elever – der stoppede indenfor de første 14 dage. Nogen stoppede allerede efter en dag, og nogen var der måske kun for at få SU. Det kender Rikke også, dem har hun også mødt på HF.

Når man starter på en ny skole, så gør man sig rigtig umage i starten. Og det er både hvad angår hår, tøj makeup og hvordan man opfører sig. Det er vigtigt i starten, at man fremstår godt og perfekt. Det hele skal helst være perfekt, man skal se ud som om man er god og dygtig og har styr på det hele, og når så man har lært de andre lidt bedre at kende, så kan man begynde at slappe lidt mere af.

Laura og Rikke råder alle nye til at de bare skal være sig selv, og hvis man er lidt genert så hold lidt igen, og hold øje med de andre i flokken, og se hvor man eventuelt kan passe ind. Og hvis man kommer til at føle sig ensom, så kan man eventuelt finde nogen på et af de andre hold, som man kan lide. Eller snakke med sine lærere eller forældre om det – måske læreren kan lave noget gruppearbejde, så man kommer til at tale med nogen.

PigePotentiale – intro

PigePotentiale – intro

Dagens podcast er en introduktion til Podcasten Pigepotentiale. Pigepotentiale er en podcast til unge, om unge og den indspilles i samarbejde med unge. Dagens gæst er Michela på 16 år som bor i Søndersø. Hun har netop afsluttet 9. Klasse og starter på Gymnasiet efter sommerferien.

Podcasten ender ud i en samtale om hvordan man som ung ofte er styret af lyst og et ønske om at høre til i en gruppe. Man vil gerne være ligesom de andre, og det kan være svært at sige nej, også til noget man måske ikke har lyst til. Det handler blandt andet også om at finde sig selv, og man prøver sig selv af og finder sin egen identitet ved at være ude og være sammen med nogen forskellige. Det kan være svært at melde sig ud af en gruppe, også selvom man ikke har lyst til at være med længere, så det kræver rigtig meget styrke at sige nej, og ofte er man bange for at blive alene, hvis man tager afstand fra gruppen.