Privat uddannelsesvejledning

Privat uddannelsesvejledning

Er du i tvivl om hvilken uddannelse du skal vælge efter folkeskolen?

Privat uddannelsesvejledning er et tilbud, som dukker op flere og flere steder rundt i landet. Og det bliver mere og mere udbredt, efter at der blev skåret ned på den individuelle rådgivning i folkeskolen.

Selv har jeg arbejdet som vejleder siden år 2000, de seneste 4 år i min egen private praksis. Og jeg oplever, at unge i dag er langt mere presset af valget, end man var tidligere. Der er langt mere fokus på at opnå succes, og der er en tendens til at ”alt er muligt”, og ”hvis ikke det går dig godt – så er det din egen skyld”.

Det lægger et kæmpe pres på de unges skuldre, og jeg forstår godt, hvis du frygter valget, og gerne vil have individuel vejledning med udgangspunkt i dine ønsker. Kommer du til mig, så lover jeg, at jeg lytter til hvad det er du går og tænker på. Og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig, med at træffe et valg som du har det godt med.

Det har det vist sig, at sådan er der rigtig mange der har det. Og derfor bliver det også mere og mere almindeligt, at man modtager privat uddannelsesvejledning.

Fakta: Center for ungdomsforskning har gennemført en spørgeundersøgelse som viser at hver 5 elev i 8-9 klasse er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge

Uddannelsesparathedsvurdering

I 8. klasse bliver det vurderet, om du er uddannelsesparat. Uddannelsesparathedsvurderingen skal sikre, at ikke uddannelsesparate elever får den hjælp og støtte, som de har brug for, så de også kan blive uddannelsesparate.

Når du bliver uddannelsesparathedsvurderet så kigger man på 3 faktorer, som er:

  • Dine karakter
  • Dine personlige forudsætninger
  • Dine sociale forudsætninger

Hvis du vil vide mere om, hvad der ligger til grund for vurderingen, så kan du læse mere på uddannelsesguiden.

 

Fakta: For at komme på en erhvervsuddannelse skal man være erklæret uddannelsesparat og mindst have opnået karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik.

For at komme på gymnasiet skal man også være erklæret uddannelsesparat og have mindst 4 i gennemsnit i dine standpunktskarakterer – og fra 2019 ændres det til 5.

Hvem vælger privat uddannelsesvejledning?

Dem, der kommer til mig, er helt almindelige unge piger, som føler sig presset af at skulle vælge. Det er skræmmende at skulle træffe et valg, som har betydning for hele livet – det bliver til et stort og skræmmende valg – og du har helt sikkert hørt en masse om, at det er vigtigt, at du træffer det rigtige valg.

Ja, jeg kan godt forstå, hvis det stresser dig. Uddannelse er et vigtigt valg, og når alt er muligt – hvad pokker skal man så lige vælge?

Hvordan finder jeg den rigtige uddannelse?

Ja, det er slet ikke så let at svare på det spørgsmål, men jeg tror, at det handler om, at du skal lytte til din mavefornemmelse, og bruge din sunde fornuft. Mange af de unge, som jeg møder, de har faktisk en rigtig god indsigt i, hvilke muligheder de har, og de er også realistiske i forhold til hvad det er muligt. Men de fortæller også, at det er rart lige at komme forbi til en snak med en vejleder, inden de træffer den endelige beslutning. Og så er det, at jeg træder til med et tilbud om uddannelsescoaching.

Men hvad med uddannelsesloftet?

Uddannelsesloft har ingen betydning for dig, som skal i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelsesloftet gælder kun for de videregående uddannelser – altså de uddannelser du kan tage, efter du har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Hvis du har spørgsmål til hvordan privat individuel uddannelsesvejledning foregår, så er du velkommen til at kontakte mig – og du kan altid få en 20 min gratis afklarende samtale.

De bedste hilsner,

Bente Brandstrup, uddannelsesvejleder

 

Skoleskift – start på ungdomsuddannelse

Start på ungdomsuddannelse

Dagens podcast er indspillet i samarbejde med Rikke og Laura, og den handler om det med at skulle skifte skole, primært i forbindelse med starte på en ungdomsuddannelse.

Laura starter på HF i år, og hun glæder sig til at møde nye mennesker, nye fag og en ny skole. Men samtidig er det også lidt grænse overskridende, man skal finde ud af hvor man passer ind. Det er skræmmende for mange, at skulle sige farvel til det man kender. I folkeskolen har man gået med de samme i måske 9-10 år, og man kender hinanden rigtig godt, og det er der noget trygt og rart i.

Laura har prøvet det en gang før, da hun har gået et år på Social og Sundhedsskolen. Her startede hun direkte efter folkeskolen, og hun var mere genert dengang.

Rikke starter på 2 år på HF nu, men hun husker tydeligt hvordan det var sidste år, da hun skulle starte på HF. Hun oplevede det også som værende grænse overskridende, at skulle møde op på skolen, og det var ikke rart den første dag, at skulle gå ind til over 100 mennesker uden at kende nogen. Når Rikke kikker tilbage, så blev det hurtigt bedre. Og selvom introen kan være en udfordring, så er det rart bagefter, for så har man mødt de fleste.

Rikke boede i de første mange måneder hjemme hos hendes forældre og skulle pendle med tog. Det var ok, men efter hun er flyttet til Odense, så kan hun godt mærke, at det er nemmere, at engagere sig socialt når man bor i byen. Det kræver ikke så meget planlægning, og hun er nu uafhængig af om hendes forældre kan hente hende ved toget.

Rikke fortæller, at hun i år skal være ”tante” for de nye elever, og det glæder hun sig til. På hendes skole har de talt om at de skal være venlige og imødekommende overfor de nye elever. De vil svare venligt på alle spørgsmål, og være opmærksomme på om der er nogen af de nye som er udenfor. Og hvis der er det, så skal de tage sig lidt ekstra af dem, og prøve at få dem med ind i fællesskabet.

Laura fortæller, at der var rigtig mange som droppede ud sidste år. Nogen havde ikke lyst til at være der alligevel, eller det var ikke det de forventede. Laura mener, at der var rigtig mange – måske omkring 20 elever – der stoppede indenfor de første 14 dage. Nogen stoppede allerede efter en dag, og nogen var der måske kun for at få SU. Det kender Rikke også, dem har hun også mødt på HF.

Når man starter på en ny skole, så gør man sig rigtig umage i starten. Og det er både hvad angår hår, tøj makeup og hvordan man opfører sig. Det er vigtigt i starten, at man fremstår godt og perfekt. Det hele skal helst være perfekt, man skal se ud som om man er god og dygtig og har styr på det hele, og når så man har lært de andre lidt bedre at kende, så kan man begynde at slappe lidt mere af.

Laura og Rikke råder alle nye til at de bare skal være sig selv, og hvis man er lidt genert så hold lidt igen, og hold øje med de andre i flokken, og se hvor man eventuelt kan passe ind. Og hvis man kommer til at føle sig ensom, så kan man eventuelt finde nogen på et af de andre hold, som man kan lide. Eller snakke med sine lærere eller forældre om det – måske læreren kan lave noget gruppearbejde, så man kommer til at tale med nogen.

Ungdomsuddannelse – har du styr på alle forkortelserne?

Ungdomsuddannelse – har du styr på alle forkortelserne?

Kender du en ung, som skal i gang med en ungdomsuddannelse?

Indlægget herunder er fra 2016 – det betyder, at der kan være ændringer i forhold til det skrevne. Jeg kan henvise til www.ug.dk. Uddannelsesguiden (I daglig tale UG) opdateres af undervisningsministeriet, og vil blive opdateret løbende.

Og bliver du forvirret over alle de forkortelser, man bruger i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse? Så fortvivl ikke jeg har lavet en oversigt til dig. (mere…)

Optagelseskrav til ungdomsuddannelserne

Optagelseskrav til ungdomsuddannelserne

Optagelseskrav – til dig der vil videre efter folkeskolen

Uddannelsesparathedsvurdering (UPV), er det nye frække ord i Optagelseskrav til ungdomsuddannelserfolkeskolen, og som noget helt nyt, så skal alle elever i 8. 9. og 10. klasse uddannelsesparathedsvurderes.

Det er elevernes lærere, der skal vurdere, om de er uddannelsesparate. Og det er elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer, de vurderes på.

(mere…)

Uddannelsesparathedsvurdering

Uddannelsesparathedsvurdering

Uddannelsesparathedsvurdering

– i daglig tale forkortet til UPV er et nyt ord, du som forældre bør kende.uddannelsesparathedsvurdering

1. august 2014 trådte den nye vejledningsreform i kraft, og det betyder blandt andet, at en langt større del af ansvaret for at vejlede de unge, nu er overdraget til forældrene, ligesom det også i langt de fleste tilfælde nu er forældrenes ansvar, at de unge bliver tilmeldt til en ungdomsuddannelse. (mere…)

Find din efterskole – skal du på efterskole?

Så er der igen åbent hus på alle landets efterskoler.

Nogle skoler er fyldt op, men tag det roligt, du kan stadig nå det.

Find din efterskole. Der er masser af ledige pladser rundt omkring på flere af landets efterskoler, så der er Find din Efterskolehelt
sikkert også en til dig. Jeg bliver ofte spurgt til råds om hvordan man finder den bedste efterskole. Og min svar er altid: ”Det findes kun gode efterskoler, men det er ikke alle der er gode for dig”. Med det svar mener jeg, at alle de skoler der består, de har en målgruppe. Kunsten er så at finde den efterskole, der matcher dine interesser – du skal altså finde den efterskole, som er den bedste for dig. (mere…)