Pige coaching er til helt almindelige piger, som har lyst til at tale med mig
Nogen gange kan det være rart at tale med en, som forholder sig neutralt til det du fortæller, en som er optaget af at hjælpe dig, til at finde ud af, hvad der er det bedste for dig.
Når du kommer til pige coaching hos mig, så kan det foregå enten i mine lokaler i Odense eller via Skype
Måske går du rundt og føler, at du er anderledes, og alle de andre piger har meget bedre styr på tingene end du har. Hvis du gør det, så kan jeg fortælle dig, at du er helt normal. Det er en følelse, som rigtig mange andre piger deler med dig. Ja faktisk er det stort set alle piger, som på et eller andet tidspunkt i teenage årene mærker den her tvivl. Men det er sjældent noget man fortæller til sine veninder, så hvis du går rundt og tænker, at det kun er dig, som har det sådan, så er det også helt normalt.
Pige coaching – hvordan?
Du kan bestille tid til pige coaching ved at ringe til mig, og bestille en tid, eller du kan sende mig en besked – via mail eller på sms.
Du behøver ikke have et bestemt emne eller et problem, for at bestille en tid hos mig. Nogen gange kan det være rart, bare at have en at tale med.
Jeg er sådan en der elsker hygge. Så hvis du kommer ind til mig på kontoret i Odense, så kan jeg godt lide, at vi sidder i sofagruppen. Jeg har også tændt lys, og du vil blive tilbudt en kop kaffe, te eller kakao. Hvis det foregår via Skype, så vil jeg foreslå, at du selv sørger for, at der er hyggeligt, der hvor du sidder.
Og hvis du syntes, at det er lidt svært – eller underligt – at skulle tale med en voksen, som du ikke kender, så er du velkommen til at få din mor eller far til at ringe til mig. Der er også mange, som kommer her, der har deres mor – eller en veninde med.
Hvem kommer til pige coaching
Pigerne som kommer til coaching hos mig, er helt almindelige piger, som har en periode i deres liv, hvor de går rundt og føler sig triste og måske også lidt anderledes end de andre piger.
Og hvis jeg tænker tilbage på nogen af de piger jeg har mødt, så er det:
✲ Piger som har følt sig udenfor i skolen
✲ Piger som har følt at de ikke har nogen venner
✲ Piger som tænker om sig selv, at de er mærkelig
✲ Piger som oplever at deres billeder ikke bliver liket
✲ Piger som har oplevet at få delt private billeder på nettet
✲ Piger som har været kede af at deres forældre er blevet skilt
✲ Piger som har været i tvivl om hvilken uddannelse de skulle vælge
Pige coaching er en fortrolig samtale
Det vi taler om, når du er hos mig, det bliver mellem os. Det er vigtigt for mig, at du ved, at her hos mig, kan du fortælle alt. Der er ikke noget, som er for pinligt – eller for mærkeligt.
Efter at have arbejdet med unge i over 20 år, så skal der meget til, for at jeg bliver overrasket – jeg har hørt det meste før – men ikke i din version eller med dine tanker, så dem vil jeg også gerne høre. Her hos mig, kan du trygt fortælle om dine tanker og følelser. Ja det er faktisk det, som det hele handler om. Og meget ofte, så er det det der skal til, for at du kan få det bedre.
Er du stadig i tvivl?
Hvis du er i tvivl om pige coaching er noget for dig, så er du velkommen til at skrive til mig og fortælle, at du er i tvivl. Så finder vi et tidspunkt til en – gratis – afklarende samtale.
Jeg glæder mig til at møde dig.
De bedste hilsner, Bente
Hej. Hvem er damen på billedet? Er meget nysgerrig.
Hej,
Det er mig Bente, som er indehaver af Pigepotentiale 🙂
mvh Bente