Giver du din teenager lavt selvværd?

Giver du din teenager lavt selvværd?

Giver du din teenager lavt selvværd?

coach i Randers5 grunde til, at du som forældre giver din teenager lavt selvværd

– og 9 måder, du kan gøre det godt igen!

 

Blogindlæg af Lisa Løvschall, Pigepotentiale coach i Langå/Randers

Uanset, hvordan vi end vender og drejer vores rolle som forældre, er vi en afgørende faktor for, om vores teenagers selvværd ligger i den lave (eller høje) ende af skalaen. Hvis vores teenagers selvværd er lavt, har forældre indimellem en tendens til at fokusere på ”de forkerte” årsager til, hvorfor…

Lavt selvværd handler ikke om, at du skælder ud… medmindre det er den eneste form for kommunikation, du har med din teenager!

Det handler heller ikke om, at du serverer burger og pomfritter til aftensmad… medmindre jeres daglige brød ikke bliver udsat for mere variation!

Men handler det så om, at min teenager spiller computer eller ser TV? Næ, det gør det ikke… medmindre det er hver dag i alle deres vågne timer

Og det handler altså heller ikke om, at din teenager ikke får 1:1 tid sammen med dig… medmindre det er hver dag, det ikke sker!

Typisk fokuserer vi meget på de ydre faktorer, når vi gerne vil højne vores teenagers selvværd. For eksempel kan vi stirre os blinde på:

  • hvad samfundet siger, vi skal gøre.
  • hvad alle de andre siger er ”det rigtige”

Vi kommer til at sidestille vores teenagers trivsel med at de får klaret deres skolearbejde, sport, fritidsarbejde, ryddet op på værelset og i øvrigt bruger deres tid ”fornuftigt”.

Vi glemmer, at det slet ikke er det, trivsel og godt selvværd handler om.

Men, hvad er det så det hele handler om – hvad er det, der går galt?

I mit virke som coach møder jeg rigtig mange teenagere med lavt selvværd.

De 5 hyppigste grunde til at forældre kommer til at give deres teenagere lavt selvværd, er:

  1. at de putter deres teenager i den forkerte kasse
  2. at de ikke lader deres teenager være – og blive til – sig selv
  3. at de ikke kommunikerer med deres teenager
  4. at de ikke anerkender deres teenager for indsats eller følelse, men kun for resultater
  5. at deres teenager ikke føler sig elsket præcis som de er – med alt, hvad det indebærer.

Vores tanker om vores teenager, afspejler sig direkte i måde vi ser dem på, som igen giver sig udslag i, hvordan vi kommunikere med dem. Vi kan komme til at putte dem i kasser, der er med til at forme deres teenagers måde at tænke om sig selv.

Hvilken kasse putter du din teenager i?

  • ”vil-altid-bestemme”- kassen
  • ”har-ingen-mening”- kassen
  • ”er – altid- asocial”- kassen
  • ”er-altid-utaknemmelig” – kassen
  • ”skal-altid-kravle-på-væggen” – kassen
  • ”gør aldrig som jeg siger/hører ikke efter” – kassen
  • ”er altid flabet/svarer igen” – kassen
  • ”kan-ikke-koncentrere-sig”- kassen
  • ”har-ikke-respekt-for-mig”- kassen

… Eller nøjes du bare med drenge- og pigekassen? Drenge skal være vilde og må ikke græde. Piger skal være stille – og må ikke være for meget.

Uanset hvilken kasse du har puttet din teenager ned i, så fortvivl ikke. Du er bare et menneske. Og det er det, vi gør: Vi putter mennesker i kasser – ikke af ond vilje, men simpelthen fordi det hjælper os til at navigere i verden. Vi er ikke fri for putte mennesker i kasser og skabe system – heller ikke selvom det handler om vores egne teenagere.

Hvis du gerne vil forbedre dit forhold til din teenager og hjælpe med at fremelske bedre selvværd og mere selvtillid, får du her 9 gode og gratis råd med på vejen.

9 måder du kan gøre det godt igen:

  1. Luk din teenager ud af kassen.
  2. Accepter, at din teenager ikke er som dig, men er helt sig selv.
  3. Vær nysgerrig på, hvem din teenager er.
  4. Elsk din teenager, præcis som din teenager er.
  5. Drop at opdrage dit barn, som du selv er blevet opdraget.
  6. Vær nysgerrig og åben over for andre måder at være på end den, du kender.
  7. Forstå, at dit barn ikke er ude på at gøre dit liv vanskeligt.
  8. Vær en studerende i din teenagers liv. Og du vil lære en masse om din teenagers værdier.

Nummer 9 er for nogle forældre den sværeste. Og er du ikke klar endnu, er det også ok!

Men når du bliver klar, så er det faktisk det første, du skal gøre…

  1. Erkend, at du ikke vidste bedre. Og gør så noget ved det. Det er aldrig for sent!

Synes du opgaven er for svær at stå alene med, kan du altid ringe til en af os fra Pigepotentiale. Vi arbejder dagligt med selvværdsproblematikker og kan også hjælpe dig med at hjælpe din teenager!

Lisa Løvschall, Coach i Pigepotentiale.

Se mere om Lisa og hvad hun tilbyder

Læs om vores “Selvværdsbooster” som hjælper unge til et bedre selvværd. Vil du læse mere omkring selvværd, så læs vores forskellige blogindlæg f.eks. “Selvkærlighed før kærlighed”, “En positiv indre dialog” eller “Tro på dig selv – hvad forhindre dig”

Alt det du skal vide om lukkede grupper på Facebook

Alt det du skal vide om lukkede grupper på Facebook

Alt du bør vide om lukkede grupper på Facebook

Der findes massevis af lukkede grupper på Facebook, som de unge tager aktivt del i. Har du taget en snak med din datter om, hvordan det er hensigtsmæssigt at agere i den digitale verden? Både for at undgå at tage del i digital mobning eller selv blive udsat for det. Har du ikke allerede åbnet op for emnet, bør du overveje, om det er på tide at gøre det.

I dette indlæg vil vi oplyse dig om de lukkede grupper, der florerer på nettet og primært på Facebook. Hvad vil det sige, at et forum er lukket? Hvem styrer indholdet? Få svar på dine spørgsmål og bliv bedre klædt på til at tage den nødvendige snak med din datter.

Hvad er en lukket gruppe?

En lukket gruppe er ikke offentligt og dermed ikke tilgængeligt for alle. En af de mest brugte kanaler blandt de unge er Facebook-grupper. En lukket gruppe på Facebook er hemmelig i den forstand, at alt dens indhold kun kan ses af gruppens medlemmer. Kun godkendte medlemmer har altså adgang til indholdet.

Hvad der foregår i en lukket gruppe, har kun brugerne selv kendskab til. Og det er ikke alle, der kan få adgang til en lukket Facebook-gruppe. Du skal inviteres og godkendes for at blive en del af fællesskabet. Der sidder altså en eller flere administratorer og vurderer, om du må få adgang til gruppens indhold. Er det en gruppe for unge, er der ikke stor sandsynlighed for, at du som voksen vil blive tildelt adgang.

Hvem kan oprette en lukket gruppe på Facebook?

Alle brugere på Facebook kan oprette en lukket gruppe. Når du har oprettet en gruppe, sidder du selv som administrator. Det giver dig mulighed for at invitere dine venner til gruppen og eventuelt opfordre dem til at sprede budskabet til deres venner.

Det er dig som administrator, der vælger, hvem der må være med i gruppen. Du skal godkende hvert enkelt medlem. Det er også dig som administrator, der er herre over indholdet. Du bestemmer selv hvilket indhold, der er tilladt, og er der upassende indhold, kan du slette det fra gruppen. Er du blot medlem af gruppen, kan du ikke slette indhold.

Eksempel på et lukket forum: Offensimentum

Et meget aktuelt eksempel på et af de lukkede grupper på Facebook er Offensimentum. Det har fået meget opmærksomhed i medierne den seneste tid på grund af sit upassende indhold, og gruppen er nu blevet lukket ned af Facebook.

Voksne var forment adgang til Facebook-gruppen, der slog sig på ‘offensiv humor’. Fællesskabet er bygget op omkring en negativ tone, hvor der bliver delt offensivt indhold. Det kan bestå af indhold som nøgenbilleder, grov humor eller opslag, hvor folk bliver hængt ud.

Efter gruppen har lavet koordineret chikane mod en journalist og blogger, har Facebook slået ned på gruppen og lukket den ned. Mere end 100.000 børn og unge har været en del af gruppen, inden den blev lukket ned. Gruppen har eksisteret i flere år.

Hvor stort er omfanget af lukkede grupper på Facebook?

Der florerer et hav af lukkede og hemmelige grupper på Facebook. Din datter er med stor sandsynlighed allerede blevet inviteret til at deltage i en eller flere lukkede grupper og er måske også allerede blevet medlem.

Langt de fleste grupper eller fora er helt uskyldige. Det kan være en lukket gruppe, hvor en klasse deler information med hinanden eller en gruppe for den lokale fodboldforening. Men der findes altså også rigtig mange grove af slagsen, hvor der hersker en ubehagelig tone.

Her kan det give flere likes at ydmyge andre, og det får desværre mange unge til at hoppe med på vognen. Uden at tænke over, hvilken konsekvens det har for dem, som det går ud over.

Mens de lukkede grupper kan være super anvendelige til at dele information med andre med samme interesse, kan de desværre også nemt bruges til at mobbe eller til at udstille andre på de sociale medier.

Hvilke former for grupper findes der?

Som vi har været inde på tidligere, findes der et væld af forskellige lukkede grupper på Facebook. Der findes alt fra uskyldige grupper fra det lokale fitnesscenter til lukkede grupper, der går på at advare om ekskærester og rangordne andre på deres udseende. I en gruppe kan de enkelte medlemmer dele indhold, poste billeder og videoer med hinanden, og de kan i princippet skrive præcis, hvad de lyster.

Lukkede grupper kan findes via en søgning på Facebook, mens de såkaldte hemmelige grupper ikke kan søges frem. Dem kan du kun finde frem eller tilgå, hvis du modtager en invitation til at blive medlem.

Hvilke grupper er din datter med i?

Du kan ikke kontrollere, hvad din datter laver, når hun er online. Er hun med i en lukket gruppe, kan du ikke tilgå indholdet uden også selv at være medlem eller uden at have hendes log-in. Det bedste, du kan gøre, er derfor at tale med hende om, hvordan hun agerer på de digitale medier.

Tag en snak med din datter. Lyt til, hvordan hun opfatter de online spilleregler. Fortæl hende, hvordan du mener, at hun bør opføre sig, og hvad hun bør overveje, inden hun poster et billede eller et opslag. Dialog er det bedste skridt hen imod at sikre, at din datter har en hensynsfuld og fornuftig måde at agere på online.

Stil gode spørgsmål

Gå i dialog med din datter omkring Facebook-grupper. Hvilke grupper er hun medlem af? Hvilke er hun blevet inviteret til?

Hvor går hendes egen grænse i forhold til at blive udstillet? Hvor bør hun sætte en grænse for, hvad hun vil være tilskuer til? Mind hende om, at hun er med til at mobbe andre, hvis hun er stiltiende tilskuer, der morer sig over, at andre bliver udstillet på en uheldig måde.

Er tonen grov og voksne ikke velkomne i en lukket gruppe, er det formentlig en god ide at takke nej til en invitation til gruppen. Det kan tyde på, at der er en uhensigtsmæssig kultur, som det er usundt at være en del af.

Vil du læse mere om unge og deres adfærd på de sosiale medier, så kan du læse mere her:

Forældreguide til unge og sociale medier

God samtalelyst med din datter!

Kvartvejskrisen

Kvartvejskrisen

Mit navn er Rosa Gerdes og er social media praktikant hos Pigepotentialet.dk.

Da Bente, Coach i pigepotentiale, tilbød mig at skrive et blogindlæg om kvartvejskrisen, var den ny for mig.

Jeg har bedt Bente om at supplere med sin store viden om dette emne: Kvartvejskrisen.

Jeg passer måske ikke aldersmæssigt til kvartvejskrisen og mine bekymringer er nok også nogle andre, men jeg har nu fået øjnene op for, at jeg også har en masse tanker, følelser og handlinger der skal gøres noget ved.

Nederst i indlægget er et link til en podcast fra Fries Before Guys, som du kan bruge til yderligere refleksion.

 

Du har det da godt ik?

Du har en følelse i maven om, at du burde have det godt.

Det er gået efter bogen. Du har været fokuseret. Pludselig står du dér. Du kan ikke finde hjem til din egen identitet. Dit selværd er i bund. Du er i vildrede. Din identitet er i vildrede.

Hvem er du? Hvad laver du her?

Spørgsmålene kommer væltende på et helt uventet tidspunkt. Når det udefra ser helt perfekt ud. Det burde være perfekt. Det føles bare ikke sådan….inden i.

Er dét kvartvejskrisen?

Overhalet inden om

Du kender du det måske. Du er trådt ind i voksenlivet. Skole og uddannelse, måske er du tæt på det er klare det. Er du færdig? Det kan være det første job er på vej.

Men det er som om du føler dig overhalet.

De andre kører det bare for. De er i gang med uddannelser, er måske kommet langt. Har nogen fået jobs? Det kan være der er venner som har faste kærester. Nogen bor måske sammen. Måske et par stykker har fået børn. Nogen taler måske om det.

WHAT! Hvor blev du li af i kapløbet?

Det gik ellers lige så godt. Du løb med. Uddannelsen kørte. Måske har du suppleret uddannelsen med noget erfaring inden for området. Der har været tjek på det. Men du kan nu mærke, der mangler noget inden i.

Har du haft lidt FOMO (Fear Of Missing Out). Skulle ikke gå glip af noget. Tiden gik hen over hovedet på dig.

Du kan sagtens nå at være med. Det hele er bare så uoverskueligt lige nu.

Hvad så nu?

Jeg har talt med coach Bente Brandstrup, fra Pigepotentiale, om kvartvejskrisen. Bente kender til unge i denne krise og fortæller om hvad de unge kan tænke:

Kvartvejskrisen er en identitetskrise som mange unge kan komme i. Tit tror de unge, jeg taler med 1:1 (én til én), de er den eneste i verden som har det, sådan som de har det. Men der er andre som har det præcis lige sådan.

På mine pige workshops opdager de i fællesskab, de ikke er alene.

Det er vigtigt at tale om det med en ven/veninde, forældre eller en professionel. Som kan hjælpe én videre med sine tanker.

Bente Brandstrup

Coach

Nyt Fenomen – Nye krav

Forventningerne du som ung kan have til dig selv, kan være nogle du ikke kan indfri eller du føler du burde opnå noget mere eller andet.

Men er kvartvejskrisen et nyt fenomen? Her får vi en forklaring:

Kvartvejskrisen er et forholdsvis nyt fenomen som unge i 20’erne kan komme i. De unge i dag er ramlet ind i en identitetskrise som tidligere generationer er blevet forskånet. Vi kender til midtvejskrisen senere i livet som, om handler nogle af de samme spørgsmål.

Var det den rigtige vej vi tog?

Krisen i 20’erne kalder vi kvartlivskrisen, spørgsmålene kommer typisk når du er færdig med uddannelse og du bliver i tvivl.

Er du på rette vej?

Bente Brandstrup

Coach

Forældrene er indblandet

Før i tiden var det nemmere at acceptere, det ikke var ens egen skyld, hvis det ikke gik. Tit havde forældrene et erhverv som de mente de unge skulle efterleve. Og sådan blev det bare. Hvis livet var surt og det ikke kørte på skinner, kunne den unge skyde skylden på andre end dem selv, som en trøst.

Nu til dags er der mange valg du kan tage. Det er bare at vælge. Det lyder da godt ik? Eller hvad mener Bente?

Overgangen til voksenlivet… det er svært at blive voksen. Der er mange og til tider svære valg at træffe og det er ikke altid for det gode.

Du føler måske, at de valg du tager, bliver der hold øje med. Hvor godt du klare dine valg. Hvis det ikke går som planlagt kan du takke dig selv.

Det kan være hårdt. Især hvis du som ung ikke ved, hvordan du kommer videre, når du skal tage et vigtigt valg. Det kan blive for meget.

Bente Brandstrup

Coach

 

Hvordan kan det været kommet så vidt?

Bente forklare yderligere:

Forældrene har også en del af ansvaret. Ansvaret forældrene har er, at vise sine børn at livet ikke altid er rosen rødt. Har forældrene virkelig fået alt foræret? Har de haft udfordringer? Har de også oplevet at være kede af det?

Når det til tider er svært, skal forældrene tale om det, også med deres børn. For de svære valg og kriser forældrene kan stå i, kan børnene jo også komme i. Her ville det have været smart, at kende til, hvad man gør når det er svært.

Bente Brandstrup

Coach

Når det bliver til Kvartvejskrisen

Det behøver jo ikke ligefrem at være en krise, når du synes noget er svært vel? Hvor opstår forskellen og det går hen og bliver til en krise?

På vej til krisen er, når du ikke har det godt med dig selv og du prøver at skjule det for omverden. Det kan være svært at finde ud af hvad du vil.

Krisen opstår, når det bliver for svært at opretholde en facade, om hvor godt alting er. Du har det overhovedet ikke godt inden i. Du kan ikke finde ud af hvordan du kommer videre. Til sidst krakelerer facaden. Det er når vægtskålen tipper kan vi sige.

I en krisesituation, er det vigtigt at erkende det er svært. Men det er okay. Det er menneskeligt at synes livet er svært. Der er flere end dig som har det sådan.

En hjælpende hånd

Livet går engang imellem op og ned ad bakke. Vi har hørt det før. Det er svært at tage ind, hvis du er på vej ned ad.

De andres liv ser jo så perfekte ud…. (ud fra hvad du hører og ser på Fb, Insta og Snappen i hvertfald). Det kører for dem.

Men hvis ingen taler om det, så er der ingen der ved, at andre kan have det lige som dig.

Når du accepterer det er svært, så er det nemmere at tale med andre om det. Tale med andre som også har det svært. Tale med dem du holder af. Du skal finde dig selv og du skal måske have et lille skub med på vejen.

Det kan også være du skal tale med en professionel, en som guider dig til at du kan træffe de valg du har brug for.

Bente fortæller yderligere:

Det er frem for alt vigtigt at du mærker godt efter inden i. Du skal hen til det som vil gøre dig glad. Dit selvværd skal have et boost. Du skal have mod til at kaste dig ud i livet igen. Skal du have hjælp på vejen, gør det ikke noget.

Frem for alt skal du lytte til dig selv og finde den vej du vil.

Bente Brandstrup

Coach

Der er også en fremtid til dig

Kvartvejskrisen er en overgang.

Over – gang…. en form for bro du skal passere.

Broen er på toppen af en stejl bakke. Når du har kæmpet dig til toppen og står dér. Er du blevet klogere på dig selv og måske også mere moden. Forhåbentlig kan du se mere klart og længere ud mod horisonten.

Hos nogen kan der være lidt skyet på toppen. Men skyer forsvinder. Så er det om at vandre over broen og ned på den anden side. For når skyerne forsvinder kan du se mere klart og det er altid nemmere og sjovere at gå ned ad bakke.

Der er selvfølgelig forskellige veje ned ad bakken. Det kan være du skal lidt tilbage for at komme videre frem. Det gør ikke noget.

Når du har fået overblikket, er det nemmere at træffe de rigtige valg.

 

Jeg håber du er blevet klogere, på hvad denne kvartvejskrise er for noget. Kriser skal tages alvorligt også selvom det “bare er de unge som har det svært”. Hvis det er en krise så har den ingen alder. Det skal tages alvorligt af andre, men også af en selv.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dit liv. Det kan være vi ender med at hjælpe andre over bakken en dag 😉

Her under er en podcast fra Fries Before Guys som er en podcast lavet af 2 unge piger i 20’erne, som taler om det at være ung, deres svære valg og forventninger til deres valg.

Privat uddannelsesvejledning

Privat uddannelsesvejledning

Er du i tvivl om hvilken uddannelse du skal vælge efter folkeskolen?

Privat uddannelsesvejledning er et tilbud, som dukker op flere og flere steder rundt i landet. Og det bliver mere og mere udbredt, efter at der blev skåret ned på den individuelle rådgivning i folkeskolen.

Selv har jeg arbejdet som vejleder siden år 2000, de seneste 4 år i min egen private praksis. Og jeg oplever, at unge i dag er langt mere presset af valget, end man var tidligere. Der er langt mere fokus på at opnå succes, og der er en tendens til at ”alt er muligt”, og ”hvis ikke det går dig godt – så er det din egen skyld”.

Det lægger et kæmpe pres på de unges skuldre, og jeg forstår godt, hvis du frygter valget, og gerne vil have individuel vejledning med udgangspunkt i dine ønsker. Kommer du til mig, så lover jeg, at jeg lytter til hvad det er du går og tænker på. Og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig, med at træffe et valg som du har det godt med.

Det har det vist sig, at sådan er der rigtig mange der har det. Og derfor bliver det også mere og mere almindeligt, at man modtager privat uddannelsesvejledning.

Fakta: Center for ungdomsforskning har gennemført en spørgeundersøgelse som viser at hver 5 elev i 8-9 klasse er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge

Uddannelsesparathedsvurdering

I 8. klasse bliver det vurderet, om du er uddannelsesparat. Uddannelsesparathedsvurderingen skal sikre, at ikke uddannelsesparate elever får den hjælp og støtte, som de har brug for, så de også kan blive uddannelsesparate.

Når du bliver uddannelsesparathedsvurderet så kigger man på 3 faktorer, som er:

  • Dine karakter
  • Dine personlige forudsætninger
  • Dine sociale forudsætninger

Hvis du vil vide mere om, hvad der ligger til grund for vurderingen, så kan du læse mere på uddannelsesguiden.

 

Fakta: For at komme på en erhvervsuddannelse skal man være erklæret uddannelsesparat og mindst have opnået karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik.

For at komme på gymnasiet skal man også være erklæret uddannelsesparat og have mindst 4 i gennemsnit i dine standpunktskarakterer – og fra 2019 ændres det til 5.

Hvem vælger privat uddannelsesvejledning?

Dem, der kommer til mig, er helt almindelige unge piger, som føler sig presset af at skulle vælge. Det er skræmmende at skulle træffe et valg, som har betydning for hele livet – det bliver til et stort og skræmmende valg – og du har helt sikkert hørt en masse om, at det er vigtigt, at du træffer det rigtige valg.

Ja, jeg kan godt forstå, hvis det stresser dig. Uddannelse er et vigtigt valg, og når alt er muligt – hvad pokker skal man så lige vælge?

Hvordan finder jeg den rigtige uddannelse?

Ja, det er slet ikke så let at svare på det spørgsmål, men jeg tror, at det handler om, at du skal lytte til din mavefornemmelse, og bruge din sunde fornuft. Mange af de unge, som jeg møder, de har faktisk en rigtig god indsigt i, hvilke muligheder de har, og de er også realistiske i forhold til hvad det er muligt. Men de fortæller også, at det er rart lige at komme forbi til en snak med en vejleder, inden de træffer den endelige beslutning. Og så er det, at jeg træder til med et tilbud om uddannelsescoaching.

Men hvad med uddannelsesloftet?

Uddannelsesloft har ingen betydning for dig, som skal i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelsesloftet gælder kun for de videregående uddannelser – altså de uddannelser du kan tage, efter du har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Hvis du har spørgsmål til hvordan privat individuel uddannelsesvejledning foregår, så er du velkommen til at kontakte mig – og du kan altid få en 20 min gratis afklarende samtale.

De bedste hilsner,

Bente Brandstrup, uddannelsesvejleder

 

pige coaching – sådan foregår det

Pige coaching er til helt almindelige piger, som har lyst til at tale med mig

Nogen gange kan det være rart at tale med en, som forholder sig neutralt til det du fortæller, en som er optaget af at hjælpe dig, til at finde ud af, hvad der er det bedste for dig.

Når du kommer til pige coaching hos mig, så kan det foregå enten i mine lokaler i Odense eller via Skype

Måske går du rundt og føler, at du er anderledes, og alle de andre piger har meget bedre styr på tingene end du har. Hvis du gør det, så kan jeg fortælle dig, at du er helt normal. Det er en følelse, som rigtig mange andre piger deler med dig. Ja faktisk er det stort set alle piger, som på et eller andet tidspunkt i teenage årene mærker den her tvivl. Men det er sjældent noget man fortæller til sine veninder, så hvis du går rundt og tænker, at det kun er dig, som har det sådan, så er det også helt normalt.

Pige coaching – hvordan?

Du kan bestille tid til pige coaching ved at ringe til mig, og bestille en tid, eller du kan sende mig en besked – via mail eller på sms.

Du behøver ikke have et bestemt emne eller et problem, for at bestille en tid hos mig. Nogen gange kan det være rart, bare at have en at tale med.

Jeg er sådan en der elsker hygge. Så hvis du kommer ind til mig på kontoret i Odense, så kan jeg godt lide, at vi sidder i sofagruppen. Jeg har også tændt lys, og du vil blive tilbudt en kop kaffe, te eller kakao. Hvis det foregår via Skype, så vil jeg foreslå, at du selv sørger for, at der er hyggeligt, der hvor du sidder.

Og hvis du syntes, at det er lidt svært – eller underligt – at skulle tale med en voksen, som du ikke kender, så er du velkommen til at få din mor eller far til at ringe til mig. Der er også mange, som kommer her, der har deres mor – eller en veninde med.

Hvem kommer til pige coaching

Pigerne som kommer til coaching hos mig, er helt almindelige piger, som har en periode i deres liv, hvor de går rundt og føler sig triste og måske også lidt anderledes end de andre piger.

Og hvis jeg tænker tilbage på nogen af de piger jeg har mødt, så er det:

✲ Piger som har følt sig udenfor i skolen

✲ Piger som har følt at de ikke har nogen venner

✲ Piger som tænker om sig selv, at de er mærkelig

✲ Piger som oplever at deres billeder ikke bliver liket

✲ Piger som har oplevet at få delt private billeder på nettet

✲ Piger som har været kede af at deres forældre er blevet skilt

✲ Piger som har været i tvivl om hvilken uddannelse de skulle vælge

Pige coaching er en fortrolig samtale

Det vi taler om, når du er hos mig, det bliver mellem os. Det er vigtigt for mig, at du ved, at her hos mig, kan du fortælle alt. Der er ikke noget, som er for pinligt – eller for mærkeligt.

Efter at have arbejdet med unge i over 20 år, så skal der meget til, for at jeg bliver overrasket – jeg har hørt det meste før – men ikke i din version eller med dine tanker, så dem vil jeg også gerne høre. Her hos mig, kan du trygt fortælle om dine tanker og følelser. Ja det er faktisk det, som det hele handler om. Og meget ofte, så er det det der skal til, for at du kan få det bedre.

Er du stadig i tvivl?

Hvis du er i tvivl om pige coaching er noget for dig, så er du velkommen til at skrive til mig og fortælle, at du er i tvivl. Så finder vi et tidspunkt til en – gratis – afklarende samtale.

Jeg glæder mig til at møde dig.

De bedste hilsner, Bente