Identitet – hvem er jeg?

Tema: Identitet – hvem er jeg

Bente er taget en tur til Lyngby til en samtale med Christina Bendix, som arbejder som diætist og mentor, hvilket hun har gjort i ca 10 år. De første par år arbejdede hun med kost og ernæring, og hjalp folk med at få balance i et kaotisk liv, hvor man spiser med sine følelser. Hun arbejder primært med unge, som har det svært med mad og sin egen krop, ved at rådgive dem, som en slags støtte til at få det bedre med sig selv, også uden det nødvendigvis handler om kost – men måske mere om identitet, og det store gennemgående tema er identitet – hvem er jeg. Hun har selv en fortid hvor hun var bulimiker fra 17 til 30 års alderen, og hjælper derfor også piger som lider af spiseforstyrrelse, hvilket også var grunden til at hun startede ud med interessen for at hjælpe andre.

Identitet - hvem er jeg

Christina kom ud af det ved hjælp fra professionel behandling, og har også haft en tid hvor hun overtrænede, og gik for meget op i sin sundhed, hvor man også ser at noget nyt og meget sundt kommer på mark
edet, og går så ud fra, at jo mere af det man spiser jo sundere er det, og sådan fungerer det altså ikke.

Identitet – hvem er jeg

Nu om dage har de unge piger meget høje krav om sig selv og forventer, at man altid skal se godt ud, have en kæreste og hvad der dertil medfølger at være teenager. Hvor de piger der klarer sig godt i skolen, ikke nødvendigvis kan se den succes som andre kan se. Derudover har de fleste også dårlig selvtillid, hvor Christina nævner, at hvis man snakker med den populære pige, og derefter med den ikke så populære pige, så er det stort set den samme historie og det samme spørgsmål der kommer frem, nemlig ”hvem er jeg?”.

Du kan læse mere om Christina Bendiix her

Og Bente som, udover arbejdet med unge, også arbejder med voksne, som har mistet deres job, kan samtidig fortælle, at hun oplever nøjagtig det samme. Om formiddag kan hun sidde og tale med en voksen, som har mistet sit job, hvor det også for dem handler rigtig meget om identitet – hvem er jeg, når jeg ikke længere har mit job og min titel? Og om eftermiddagen, så kan hun sidde og tale med en ung pige om fuldstændig det samme, hvad er min identitet – hvem er jeg?

Det gælder også for voksne

Christina arbejder også med voksne mennesker, og fortæller at situationen er præcis den samme ved voksne, som den er for unge, og at aldersgruppen går helt fra de 15-årige op til dem på 60, da det er et tema som følger de fleste det meste af livet. Men alle kan jo have en dårlig dag, og der skal man bare tænke at det går over i morgen, hvor der er en ny dag hvor man kan starte på en frisk, og det vigtigste er at snakke med nogen om hvordan man har det.

Desuden mener hun at det er en glimrende idé at se noget på Netflix som gør en glad, frem for at kigge på diverse billeder på de sociale medier, hvor man bliver ked af det, da man har en forventning om at dem på billedet aldrig har morgenhår, men derimod altid ser strålende ud, hvor hun til gengæld synes at det er modigt, af dem som tør skælde sig ud fra mængden og poste et billede hvor man ikke ligner en million, og fortæller at hun selv gjorde det, og følte sig ekstrem modig.

Vi skal holde op med at opdele vores mad i rigtig og forkert mad

Christina hjælper dem hun møder, med at få en bedre balance i et kaotisk spisemønster. Mange af dem der kommer til hende spiser på deres følelser, det kan være ked af det hed, træthed, stresset, og mange overspiser. Hun oplever, at man opdeler maden i ”rigtig” og ”forkert”, og der er rigtig mange skrøner om hvad der er rigtig og forkert mad, så hun bruger meget tid på af afmystificere. Der er ikke noget som er rigtig eller forkert, det handler om at få det i en god balance. Og finder man sin indre balance så kommer der også styr på det store dilemma: Identitet – hvem er jeg.

Du kan læse mere om Christinas arbejde her

Desuden skal man nå til det punkt i sit liv, hvor man er klar til at blive hjulpet, og for nogen lykkes det første gang og for andre måske først efter ti gange. Christina fortæller også, at hun fungerer som en slags støtteperson eller livline efter behandlingen, når man måske er på vej tilbage, og kommer hermed med et par gode råd til de unge og deres forældre, nemlig: ”Spis noget der holder dig mæt, til morgenmad, frokost og aftensmad, og noget indimellem, det er dét vores hjerne og krop har brug for”. Hvor rådet til forældrene er: ” Vær opmærksomme og nærværende, læg mærke til om der er en skiftende adfærd. Vær tilstede og undgå at komme med undskyldninger som ” jeg gør det i morgen”.

Du finder en oversigt over alle podcast lige her

Skoleskift – start på ungdomsuddannelse

Start på ungdomsuddannelse

Dagens podcast er indspillet i samarbejde med Rikke og Laura, og den handler om det med at skulle skifte skole, primært i forbindelse med starte på en ungdomsuddannelse.

Laura starter på HF i år, og hun glæder sig til at møde nye mennesker, nye fag og en ny skole. Men samtidig er det også lidt grænse overskridende, man skal finde ud af hvor man passer ind. Det er skræmmende for mange, at skulle sige farvel til det man kender. I folkeskolen har man gået med de samme i måske 9-10 år, og man kender hinanden rigtig godt, og det er der noget trygt og rart i.

Laura har prøvet det en gang før, da hun har gået et år på Social og Sundhedsskolen. Her startede hun direkte efter folkeskolen, og hun var mere genert dengang.

Rikke starter på 2 år på HF nu, men hun husker tydeligt hvordan det var sidste år, da hun skulle starte på HF. Hun oplevede det også som værende grænse overskridende, at skulle møde op på skolen, og det var ikke rart den første dag, at skulle gå ind til over 100 mennesker uden at kende nogen. Når Rikke kikker tilbage, så blev det hurtigt bedre. Og selvom introen kan være en udfordring, så er det rart bagefter, for så har man mødt de fleste.

Rikke boede i de første mange måneder hjemme hos hendes forældre og skulle pendle med tog. Det var ok, men efter hun er flyttet til Odense, så kan hun godt mærke, at det er nemmere, at engagere sig socialt når man bor i byen. Det kræver ikke så meget planlægning, og hun er nu uafhængig af om hendes forældre kan hente hende ved toget.

Rikke fortæller, at hun i år skal være ”tante” for de nye elever, og det glæder hun sig til. På hendes skole har de talt om at de skal være venlige og imødekommende overfor de nye elever. De vil svare venligt på alle spørgsmål, og være opmærksomme på om der er nogen af de nye som er udenfor. Og hvis der er det, så skal de tage sig lidt ekstra af dem, og prøve at få dem med ind i fællesskabet.

Laura fortæller, at der var rigtig mange som droppede ud sidste år. Nogen havde ikke lyst til at være der alligevel, eller det var ikke det de forventede. Laura mener, at der var rigtig mange – måske omkring 20 elever – der stoppede indenfor de første 14 dage. Nogen stoppede allerede efter en dag, og nogen var der måske kun for at få SU. Det kender Rikke også, dem har hun også mødt på HF.

Når man starter på en ny skole, så gør man sig rigtig umage i starten. Og det er både hvad angår hår, tøj makeup og hvordan man opfører sig. Det er vigtigt i starten, at man fremstår godt og perfekt. Det hele skal helst være perfekt, man skal se ud som om man er god og dygtig og har styr på det hele, og når så man har lært de andre lidt bedre at kende, så kan man begynde at slappe lidt mere af.

Laura og Rikke råder alle nye til at de bare skal være sig selv, og hvis man er lidt genert så hold lidt igen, og hold øje med de andre i flokken, og se hvor man eventuelt kan passe ind. Og hvis man kommer til at føle sig ensom, så kan man eventuelt finde nogen på et af de andre hold, som man kan lide. Eller snakke med sine lærere eller forældre om det – måske læreren kan lave noget gruppearbejde, så man kommer til at tale med nogen.

PigePotentiale – intro

PigePotentiale – intro

Dagens podcast er en introduktion til Podcasten Pigepotentiale. Pigepotentiale er en podcast til unge, om unge og den indspilles i samarbejde med unge. Dagens gæst er Michela på 16 år som bor i Søndersø. Hun har netop afsluttet 9. Klasse og starter på Gymnasiet efter sommerferien.

Podcasten ender ud i en samtale om hvordan man som ung ofte er styret af lyst og et ønske om at høre til i en gruppe. Man vil gerne være ligesom de andre, og det kan være svært at sige nej, også til noget man måske ikke har lyst til. Det handler blandt andet også om at finde sig selv, og man prøver sig selv af og finder sin egen identitet ved at være ude og være sammen med nogen forskellige. Det kan være svært at melde sig ud af en gruppe, også selvom man ikke har lyst til at være med længere, så det kræver rigtig meget styrke at sige nej, og ofte er man bange for at blive alene, hvis man tager afstand fra gruppen.

Online coaching er en god mulighed i en travl hverdag

Online coaching er en god mulighed i en travl hverdag

Online coaching og online møder fylder mere og mere i Pigepotentiale. Det gør det selvfølgelig først og fremmest fordi det fungerer, og fordi det til tider kan være en rigtig god og fornuftig måde at mødes på.

Så hvis du er en af dem, som gerne vil til coach, men du har lidt svært ved at komme afsted, eller du bor langt fra en af os, så kan online coaching være noget for dig.

Måske er det transporten, der gør det svært – det kan være fordi du bor langt fra os, eller du har svært ved at afsætte den ekstra tid, som det tager at komme herhen. Eller måske er det fordi, at det du ønsker hjælp til noget, som det er svært for dig at tale om, og det vil være mere trygt for dig, at sidde hjemme hos dig selv.

Da jeg startede med online coaching, var det en smule svært og grænse overskridende for mig. Under hele min uddannelse som coach har vi talt om vigtigheden af, at have en god kontakt til den man coacher – ligesom det er vigtigt, at kunne se kropssproget og jeg havde svært ved se, hvordan jeg skulle forene det med online coaching. (mere…)