Mandelgaven – sjov for hele familien

Mandelgaven – sjov for hele familien

Mandelgaven – sjov for hele familien

Mandelgaven skal være sjov for hele familien…

Hjemme hos os, er det oftest mors lod i livet at få styr på mandelgaven.

Gaverne under træet er én ting, men når snakken falder på mandelgaven er det pludselig noget helt andet. Mandelgaven skal man vinde, og man skal kæmpe en brav kamp for at få den.

Og ved julebordet i min familie foregår kampen i et sandt virvar af risalamande, kirsebærsovs og halvstore mandelstykker. Skålen bliver vendt og drejet. Det kunne jo være, at man kunne opdage mandlen, og vinde ved første skefuld. Vi slår terninger om, hvem der skal starte med at tage. Og mens vi spiser, bliver der delt rundhåndet ud af kærlige drillerier og forsøg på at snyde hinanden.

Der er i det hele taget en glad stemning af konkurrence, når vi når til juledesserten.

Det er en sjov og hyggelig tradition.

Men indimellem kan jeg godt have lidt svært at svinge mig op til at spise 2. portion risalamande, når jeg godt ved at gaven – for 4. år i træk – er en flad æske chokolade…

 

Mandelgaven – en overraskelse for alle

For at gøre det lidt mere interessant, har jeg i mange år, benyttet mig af at få en veninde, en kollega, et familiemedlem, som jeg ikke skal holde jul med til at købe mandelgaven for mig.

Jeg giver blot et pengebeløb til den venlige sjæl, som vil påtage sig opgaven, og modtager herefter en mandelgave – indpakket og klar til jul. Der er frit slag for gaveindkøberen. Det eneste krav er, at gaven skal kunne bringe glæde hos både børn og voksne.

Gennem årene er vi blevet beriget med hjemmelavede nisser, sjove spil, gode bøger og meget andet.

Idéen er go’, fordi gaven på denne måde er en overraskelse for os alle!

Vil du alligevel helst gerne købe mandelgaven selv, men mangler inspiration, kan du finde gode idéer rundt omkring på nettet – kast eksempelvis et blik på juleri.dk

Julen er forventningernes tid – på godt og ondt.

Julen er forventningernes tid – på godt og ondt.

Julen er forventningernes tid - på godt og ondt. Ninna Rosendahl Madsen - Coach i Ballerup

Julen er forventningernes tid – på godt og ondt.

Ninna Rosendahl Madsen er coach i Pigepotentiale, og i dag er hun dagens blogger. Ninna har skrevet et indlæg om forventninger i denne søde juletid og giver nogle gode råd til, hvordan du får indfriet dine forventinger og undgår skuffelser.

Ninna er uddannet Life & Business Coach, og relationspraktiker. Som relationspraktiker har Ninna fokus på relationer mellem mennesker. Herunder samspillet mellem børn og forældre.

Ninna har fokus på at øge selvværdet hos sine klienter, så de opnår en bedre relation til sig selv og derved også til andre.

Du kan læse mere om Ninna, hvis du klikker lige her!

Julen er forventningernes tid – på godt og ondt.

Julen er forventningernes tid – på godt og ondt… Julen er også hjerternes fest. Således lyder en gammel sætning der beskriver julen. I hvert fald julen som den ser ud for nogle. Og i eventyrene.

Forventninger skabes af det vi tror kommer til at ske, og vil således være noget vi ikke ved med sikkerhed. Vores forventninger er blandet med erfaring, håb, frygt og gamle historier. Alligevel er der mange af os som baserer vores hverdag på forventninger.

Når vi skal noget andet end vi plejer, og når vores hverdag forandres i større eller mindre grad, går vores tanker i gang med at skabe forventninger. Disse kan være positive eller negative.

December er en tid hvor der er meget som er anderledes end det er resten af året. Og selve julen er en tid hvor langt de fleste af os har et helt andet program end ellers. Med alt der dejlige det indebære – og alt det svære det kan føre med sig. Det er som regel ikke enten/eller, men et godt mix. Medmindre vi virkelig har gjort en indsats for at få det vi virkelig ville, og taget konsekvenserne heraf.  Har du det, behøver du faktisk ikke at læse videre.

Over tid opbygger vi en erfaring der fortæller, hvad sandsynligheden er for at noget bestemt sker på et bestemt tidspunkt. Dette er ofte faktabaserede oplysninger, som for eksempel de daglige rutiner i hverdagen. Over tid oplever vi også situationer, der giver os forhåbninger og ønsker om bestemte ting. Disse er ikke faktabaseret, men stammer fra håb, drømme, ønsker og til dels også erfaringer. Dette kan være hvordan vores fødselsdag bliver, hvad vi laver i december, hvilken stemning der er i vores hjem m.v.

Det er disse, sidst beskrevet, vi kan justere på, så de får mest positiv effekt i vores liv.

Lad os sige at du glæder dig rigtig meget til juleaften og tænker nogle bestemte tanker om, hvad der kommer til at gøre den helt perfekt.

 

Alt det gode du selv kan gøre og har indflydelse på, skal du holde fast i.

 

De dele der involvere andre og kræver en bestemt adfærd af dem, skal du være opmærksom på. Hvis vi sætter forventninger for højt, risikerer vi at blive skuffede. Sætter vi dem for lavt, går noget af forventningens glæde af. Sommetider bruger vi endda tid på at bekymre os unødigt på forhånd.

For høje forventninger kan være, at det skal hyggeligt på en bestemt måde som andre mennesker skal sørge for. Hvad andre mennesker gør og byder ind med er dog helt ude af din kontrol. Du kan skabe hygge som du kan lide, men at forvente, at de andre gør det du tænker, er nok at håbe på for meget. Det ville være dejligt, hvis de gjorde, men chancen herfor er ikke stor.

Så, vil du bruge energi på at håbe på det?

For lave forventninger kan være at du regner med, måske forventer, at nogle andre kommer op at skændes. Det er heller ikke noget du kan styre. Måske har du oplevet det før og har dermed en erfaring med det. Men at bruge energi på at frygte det, når du ikke ved om det kommer til at ske, er spild af tid og godt humør.

For at få en jul (og livet generelt) som du gerne vil have, så kig på det, du selv kan gøre og som gør dig glad.

Ta’ det med ind i samværet med andre, og glæd dig over det som går godt. På den måde passer du på dig selv, hvis du mange gange har oplevet at have nogle håb, der slet ikke blev indfriet. Din glæde og ægthed vil helt sikkert smitte.

 

Sådan undgår du skuffelser

Du får her en par eksempler på hvad du kan have indflydelse på, så dine forventninger måske bliver indfriet:

  • Sig højt hvad du gerne vil og ønsker, for at få en god december/juleaften/andet. (Ellers kan ingen jo hjælpe med at få det opfyldt)
  • Bidrag med det som er vigtigt for dig (medbring de småkager du elsker, vælg den bordherre du kan lide, ønsk den sang du vil høre osv)
  • Beslut dig for at se det gode i dem du er sammen med.
  • Involver en fortrolig i det som bekymre dig – det er godt at sige højt og få det talt igennem.
  • Hvis noget er fuldstændig umuligt for dig, så vælg det fra.

Rigtig glædelig jul.

Opskrift på Bedstemors feel-good-karameller

Opskrift på Bedstemors feel-good-karameller

Bedstemors “feel-good” – karameller hører sig julen til.

Opskriften har været i min familie igennem generationer, og det har altid været en del af vores jul at lave vores egne karameller.

Der er et eller andet tilfredsstillende ved at producere sit eget juleguf. Karamellerne smager af jul, dufter af jul og det er en god hyggestund at lave dem.

At lave karameller har altid været forbundet med hygge og forventning. Som barn var det næsten uudholdeligt at vente på, at karamelmassen havde kogt længe nok til at blive klar til prøvesmagning. Men, når den så endelig var klar, var det himmelsk at smage – og julen var endelig rigtigt i gang.

Det tager tid at lave karameller selv, så har du ikke tiden, er det ikke et projekt, du skal kaste dig ud i. Men har du tid og overskud, kan dette være et rigtig godt bud på en hyggelig juleaktivitet.

Vi deler opskriften med dig her – rigtig god fornøjelse!

 

Opskrift på feel-good-karameller

Dette skal du bruge:

2 ½ kop fløde (Ja, rigtig piskefløde)

1½ kop sukker

1½ kop sirup

1 knivspids salt

4 spsk. smør

2 tsk. vaniljesukker

karameller - opskrift - pigepotentiale.dk

Sådan gør du:

Bland vanilje, salt, sukker, sirup og 1 kop fløde i en gryde. Bring massen i kog under omrøring. Imens du rører rund, hælder du resten af fløde i. Tricket her, er at hælde fløden i så langsomt, at massen ikke på noget tidspunkt stopper med at koge!

Så er det bare med at røre, mens massen koger.

Indimellem tester du massen. Tag lidt karamelmasse på en teske og put det i koldt vand. Når massen danner en blød kugle, tilsættes smør. Herefter koges massen lidt igen. Test evt. på samme måde, som nævnt ovenfor. Og når konsistensen er passende, skal massen hældes over i en bradepande.

Husk at beklæde bradepanden med bagepapir.

Når massen er størknet, skærer du karamellerne ud i den ønskede form.

Karamelmassen skal hverken være for blød eller for hård. Bliver den for hård, kan den være næsten umulig at skære ud. Så, det er en god idé at holde lidt øje med massen, når først den er hældt over i bradepanden.

Karamellerne kan fint opbevares i køleskabet – og så smager de forrygende til en kop varm kaffe eller kakao.

Mums!

karameller - opskrift - pigepotentiale.dk
karameller - opskrift - pigepotentiale.dk
Julearrangement i klassen

Julearrangement i klassen

Julearrangement i klassen… Ja, tak – det er, for mange forældre også en del af decemberstress. Og afhængigt af klasserådets ambitionsniveau, kan man som forældre blive udsat for lidt af hvert.

Vi hører fra tid til anden om klasser som indbyder til julearrangement i klassen, hvor man bl.a. skal medbringe:

  • En ret til fælles buffet
  • Saks, lim og papir til juleklip
  • Kager til kagebord
  • Gaver til pakkeleg
  • 100 kr. til klassekassen

Derudover er der en lille egenbetaling på 30 kr. for deltagelse i julearrangementet. Og selvfølgelig også billige priser på kaffe, te og kage…

Yes – for nogle familier er dette bare for meget økonomi og for lidt hygge!

Men børnene vil med, og vi ved jo også at en klasses trivsel også afhænger af forældrenes engagement. Så julehygge i skolen til overpris, kan være vanskelig at komme udenom.

Du kan dog godt hjælpe dig selv, og gøre både tanken om – og prisen på arrangementet – mere overkommelig. Ja, faktisk kan det helt gå hen og blive helt hyggeligt.

 

Julearrangement i klassen – stressfrit og på lavbudget

Vi reducerer prisen, og tiden, du skal bruge på at blive klar til julearrangement i klassen med disse gode råd:

Retten til fællesbuffet:

  • 500 g leverpostej til kr. 8,50
  • 170 g. champignon på glas til kr. 4,50.

På dagen luner du leverpostejen. Champignon rister du på en pande og placerer dem sammen med leverpostejen.

Samlet madbudget: 13 kr.

 

Småkager – det er da noget man bager selv?

Nej, hvis du ikke kan overskue eller gider julebageriet, så lad være.

Køb i stedet 500 g pebernødder til 9,50.

 

Gaver til pakkeleg

Her kan du gå på jagt i dine gemmer. Vi har næsten alle sammen en dåse majs eller et ubrugt kortspil liggende. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Du behøver ikke stæse rundt i Tiger-butikken eller Søstrene Migræne for at finde på pakkelegsgenialiteter. Mindre kan sagtens gøre det.

Og så er det faktisk ret sjovt at se deltagerne i en pakkeleg, kæmpe bravt for, hvad de ikke ved blot er en pakke tun…

Måske kan nogle af disse gode råd, lette presset lidt.

Når alt kommer til alt er det vigtigste, at børnene har en hyggelig dag med deres kammerater.

Og børnene har meget lidt fokus på om maden på buffetten er Hell’s Kitchen værdig eller om småkagerne er tryllet frem af Blomsterberg.

Julegave til mor

Julegave til mor

Julegave til mor… Det er ikke altid supernemt at finde en gave til sin mor. Tit vil vi bare gerne give hende hele verden. Men det er bare alt for dyrt!

Julegave til mor er et emne, der godt kan give en teenager lidt hovedpine, og afføde en ultrakort samtale à la denne her:

Hvad giver du din mor i julegave? Ikke noget, for jeg har ingen penge…

Lyder det bekendt?

Men du behøver ikke være frustreret over, at du ikke kan give din mor den dyreste gave. Det er ofte ikke engang den bedste gave at give.

Du kan faktisk godt give din mor en fantastisk gave, selvom du er 14 år, og fattig som en kirkemus!

Lad dig inspirere af disse gode gaveidéer, der ikke koster ret meget mere end en klejne – eller den tid, du ligger i den!

  • Giv et gavekort til tid og hygge (½ times hyggesnak over en kop te, hver torsdag i 3 måneder, når mor kommer hjem fra arbejde)
  • Giv et årskort til gode gerninger og samvær (En god gerning pr. måned: f.eks. at skovle sne i januar, bage fastelavnsboller i februar, klippe gækkebreve i marts – og find selv på flere…)
  • Giv et gavekort på rengøring (f.eks. 1 times rengøring om ugen i hele januar – denne gave vil stensikkert gøre lykke i en travl hverdag)

Find selv på flere gode idéer. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.

Indpakning kan godt være sjov!

Indpakningen kan sagtens være en del af gaven. Både som sjov og for at forlænge glæden ved gaven.

Vælger du at bruge gavekortideen, kan du jo altid lave lidt sjov ud af indpakningen. Skriv for eksempel din gave ned på et sødt kort, og pak kortet ind i den største kasse, du kan finde.

Kassen kan du eventuelt fylde med avispapir. Så gaven virker mere kompakt end den er. Det er sjældent at mors gave, er den største under træet, så det vil helt sikkert få hende til at trække på smilebåndet.

Vælger du, at julegaven til din mor skal være en årskalender med 12 gode gerninger og samvær, er det en sjov gimmick at lave 12 konvolutter med gavekortene i. Hæng konvolutterne på en snor. Så vil din mor hver dag blive mindet om, at hun får en gave om måneden.

Rigtig god fornøjelse med at finde på en sjov og fantastisk julegave til mor!

Psssst… Mor – gaveidéerne har kan også bruges fra dig til din teenager.