Min datter har stress – hvad gør jeg?

Hvis du går rundt med en tanke der hedder “Min datter har stress”, så er der stor sandsynlighed for at du har ret – vi ved nemlig at 1/3 af alle unge oplever under deres opvækst følelsen af stress.

Pigepotentiale coach i Aarhus, Lise Steinmüller, har skrevet et blogindlæg om hvad du kan gøre, hvis du går rundt med en mistanke om, at din datter har stress.

Hvad kan jeg gøre, hvis min datter har stress?

Prøv at vise overskud og rummelighed. Vis din omsorg og lyt til din datter.

Måske har du selv erfaringer med stress som du kan fortælle om?

Støt din datter i at søge hjælp og vær til rådighed i nuet og i kontakt med din hende. Du skal fortsat stille krav til din datter, for på den måde kan du viser at familien er der, hvor man kan søge hjælp og tryghed og at familien holder sammen. Søg evt. også selv hjælp. Det kan være hårdt at bo sammen med en teenager, som har stress. Hold fast i at dit barn har stress og ikke er stresset. Din datter er ikke lidelsen, men har den. Sig ikke: Min stressede datter eller min datter er stresset. Brug i stedet: Min datter med stress eller Min datter har stress Det er vigtigt at italesætte det der sker omkring din datter. Tal om tankemylder, som hun måske oplever. Tal om hvad der sker i kroppen og hvordan det går socialt. Tal også om sund og regelmæssig kost, motion og frisk luft. Alt for mange, der har stress, lukker sig inde og drikker energidrik og spiser chip etc. Hjælp med at sætte realistiske mål.

Det vi skal nå til når en person har stress, er at få stoppet

  • de negative tanker
  • undvigelserne og undgåelse

Så når det spidser til, så kan du opfordre til

  • at gå en tur (sammen)
  • nærvær og afslapning
  • at få tømt tankerne
  • at høre musik, for at danse og synge til eller slappe af til

Selvom din datter føler sig belastet er det ikke sikkert at hun har stress, måske er hun overbelastet eller på anden måde i ubalance. Hjælp hende med at stoppe op og mærke efter, ”hvad er det, der presser lige nu?”

Hvad kan vi gøre ved stress, overbelastning og tegn på ubalance?

Du og din familie kan selv arbejde med det eller I kontakte fagfolk, som er vant til at støtte i udviklingen frem til et liv uden stress. Som professionelle vil vi …

  • Italesætte dine datters symptomer
  • Få hende til at beskrive det ubehag hun føler
  • Vælge det rette ”værktøj” sammen med hende og lære hende at bruge det.

Værktøjerne kan fx være …

  • afspændingsøvelse
  • åndedrætsøvelser
  • Meditation,
  • Nærvær og afslapning
  • ”Tøm tankerne” opgaver
  • Arbejde med at anerkende sig selv og arbejde med selvbillede
  • Musik
  • Skrive opgaver

Måske har du nu fået bekræftet tanken “min datter har stress”? Hvis det er tilfældet, så er du velkommen til at kontakte os, for at få afklaret om det er en af vores Pigepotentiale coaches, der skal hjælpe din datter.

Vi tilbyder blandt andet et stressforløb for unge

 

Indlægget er skrevet af Lise Marie Steinmüller, som er Pigepotentiale coach i Aarhus.

Lise har skrevet mere om stress i indlægget “Har min datter stress”.

Og du kan læse mere om Lise og coaching i Aarhus her