Vi skal turde tale om kroppen
Mit navn er Vika og jeg er praktikant hos pigepotentiale de næste 2 måneder.
Udover at have levet og lært i 27 år, læser jeg i øjeblikket til serviceøkonom. Og jeg har skrevet 4 blogindlæg, hvor jeg vil fortælle meget mere om mit liv og mine oplevelser som ung pige, med et skrøbeligt selvværd og et udfordret syn på min egen og andres kroppe. Vi er nemlig nået til UGE SEX og i år er temaet #Krop, hvor sex & samfund (og mange flere!), stiller skarpt på kropsnormer, kropsbevidsthed og kropsglæde.
Det kan tit og ofte være svært at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er nok også grunden til at jeg altid har været vild med citater og derfor vil mine indlæg ofte blive afsluttet med et af mine yndlings citater.
Tør du tale om den?
Hvornår har du sidst talt om noget, der var svært for dig? Hvilken følelse fik du, efter at have åbnet op? Må jeg gætte? For så vil mit svar være: lettet. De fleste af os er fuldt ud klar over at man ofte ender ud med et positivt resultat. Efter at have snakket om noget af det der kan være svært at fortælle andre. Men alligevel går mange af os også rundt med 
noget vi ikke har delt med andre. Måske fordi der er risiko for at det vil åbne op for tårekanalerne eller måske fordi vi frygter at blive dømt.
De egentlige grunde kan være mange, men de har alle sammen det til fælles, at frygten for konsekvenserne af at åbne op, overskygger vores logik. For vores logik ved jo godt at slutresultatet højst sandsynligt vil være positivt. I nogle situationer føler vi os heldigvis trygge nok til at turde overskue frygten og jagte lettelsen. Og med alderens mange erfaringer, skulle vi gerne blive bedre og bedre til at turde snakke om det. For vi SKAL turde tale om kroppen!
Det er sårbart
Men som ung pige, kan det være SÅ grænseoverskridende og sårbart, at det er alt for uoverskueligt at skulle åbne op omkring. Men tit og ofte kan man med de rette virkemidler, få lukket op for posen med de svære ting og derved lette skulderne for det unge menneske lidt.
Min egen tid i folkeskolen, som teenagepige, var på mange måder udfordrende. Med 7 klasse, kom også en masse nye tanker og følelser omkring mit eget og andres udseende. De populære piger i klassen var begyndt at gå med makeup, så det skulle jeg jo også. Den allerhøjeste mode var på et tidspunkt korte bluser, der viste lidt mave. Og der sku’ altså ikke meget til, for bukserne var i forvejen meget lavtaljede.
Til min store frustration dengang, men til min store forståelse nu, blev jeg ofte bedt om at fjerne noget af min makeup og skifte bluse af mine forældre. Dengang kunne jeg ikke se at de var andet end strenge. I dag takker jeg dem, for at have tænkt over de signaler jeg sendte ud via mit udseende. Og for at de turde tale lidt om kroppen.
Jeg var aldrig pæn nok
Desværre ændrede det ikke på at jeg på mange måder følte mig utilstrækkelig i mine teenageår. Jeg var aldrig pæn nok! Nogle gange sammenlignede jeg mig selv med de andre og flottere piger i klassen. Andre gange var det popstjernerne der hang hjemme på væggen, der blev målt udseende med. Men hvilken chance havde min 14-årige krop mod færdigudviklet og photoshoppede kvinder? Absolut ingen. Og som jeg blev mere og mere bevidst om min krop og dens funktioner, blev jeg også gradvist mere og mere usikker på mig selv og mit eget værd.
At der i min klasse også var en flok drenge der satte dagsordenen på mange måder, gjorde det svært ikke at ligge under for ”hold kæft og vær smuk” mentaliteten. Det var også med til at jeg og de andre piger i klassen, fandt ud, at der kun var én måde af få drengenes opmærksomhed på. Vi sku helst være så flotte som muligt og ikke sige noget irriterende. Det lyder nok også ligeså naivt som det var, men det var den virkelighed vi befandt os i.
Tankemønstre kan ændres
Heldigvis har jeg med årene aflært mig den negative kropsbevidsthed, jeg fik tillært mig i teenageårene. Det kræver hårdt arbejde indefra, og der skal omlægges tankemønstre og nedlægges overbevisninger, som ikke styrker kropsglæden. Selvom man lærer meget af at kæmpe kampe og kommer stærkere ud på den anden side, ville jeg ønske at nogen havde turde taget bladet fra munden og snakket om de ting der gjorde det svært at være ung teenagepige. Nogen skulle have fortalt os at vi ikke skulle måle os selv, igennem drengenes øjne. At vi ikke behøvede at se ud som kvinderne i reklamerne og at vi gode nok som vi var. Vi manglede blot nogle, der turde tale om kroppen.
Det er heldigvis meget bedre nu
Jeg har endnu meget at lære og skal absolut ikke belære en masse mødre om hvordan man opdrager teenagepiger. Men ud fra mine egne erfaringer, kan jeg kun på det varmeste, råde alle forældre til at tale om kroppen, med deres børn. Vi har brug for nogle rollemodeller, der kan vise at det ikke er farligt at åbne op og snakke om de ting der er svære at gå rundt med alene. Og den bedste måde at få en teenagepige til at åbne sig op på, er at andre går forrest og viser vejen. Børn og unge kan lynhurtigt fornemme hvornår noget er tabuiseret, og de vil uden tvivl tage den viden med sig videre – bevidst som ubevidst.
Så lad os for åbnet op for nogle poser. Lad os få spurgt til de unges kropsbevidsthed og kropsglæde. Lad os blive stærkere af at få snakket om de ting, vi helst gerne vil flygte fra. Og lad os skabe nogle stærke unge mennesker, der ved hvilke mekanismer der er på spil, når de bliver usikre over deres egne kroppe. For vi SKAL turde tale om kroppen!
Brug denne uge til at få talt om kroppen – undskyldningen for at tage snakken er her allerede!
God fornøjelse 🙂
“Loving your body ONLY when it’s in perfect shape, is like loving your kids ONLY when they’re well-behaved”
Hos PigePotentiale afholder vi workshoppen “Styrk din selvtillid”, hvor vi hjælper dig til en hverdag med øget selvtillid og selvværd.
Læs også vores blogs “Mor hvorfor har jeg ikke store bryster?”, “Hvad så stankelben? Får du med nok?” eller “Hvad er kropsbevidsthed egentligt”.