Lyn intro til enneagrammet
Hvis ikke du kender enneagrammet, så vil jeg gerne give dig en kort introduktion. Enneagrammet er en meget gammel personlighedsbeskrivelse, som i dag bruges til personlig udvikling og til personaleledelse i en lang række virksomheder – både i det offentlige og i det private. Min egen rejse med enneagrammet startede for ca 10 år siden. Jeg var igang med en NLP uddannelse, og på det hold jeg gik på, var der rigtig mange, som var optaget af Enneagrammet. Jeg blev introduceret, og i forhold til min enneagramtype, så gav det rigtig god mening for mig, og jeg var solgt.
Ordet Enneagram stammer fra det græske ord Ennea, som betyder ni, og gram som er noget skrevet eller tegnet, og her henvises der til den ni-takkede figur som er omkranset af en cirkel. Kort fortalt så består enneagrammet af 9 personlighedstyper, som er forbundet på forskellig vis, og det giver en indsigt i den måde, folk tænker, føler og opfører sig.
De 9 personlighedstyper beskrives typisk med deres nummer, da det er den mest neutrale betegnelse. (mere…)