Heidi Valbjoern coach i Dronninglund

Maria Bernholdt Drizati er Pigepotentiale coach i Korsør

Erfaring

Jeg har i 10 år arbejdet som leder af unge mennesker, primært i rejsebranchen. Her fik jeg øjnene op for, hvad coaching kan gøre, og hvor stort behovet var blandt unge mennesker. Det kunne jeg ikke vende ryggen til, og valgte at supplere op med uddannelser indenfor coaching, stress, positiv psykologi, og sundhedspsykologi.

Min familie bestående af mand og to børn, valgte i 2022 at flytte til Korsør.

Som coach i Korsør brænder jeg for at hjælpe unge mennesker med at indse at de er gode nok lige som de er, og få øjnene op for det kæmpe potentiale, de hver især besidder.   

 

 

Sådan foregår coaching hos mig i Korsør

Som coach i pigepotentiale foregår mine coachingsessioner over telefonen, Zoom eller Whereby. Vi kan også mødes fysisk enten i form af en walk and talk eller hjemme hos dig. Inden vores første session aftaler vi rammerne for sessionen. Foregår den online, sender jeg dig forinden en mail med, hvordan det rent praktisk foregår, så du er klar på dagen for vores aftale.

Vores første session er til, for at vi kan lære hinanden at kende. Det er vigtigt for mig vi begge føler kemien er der, og at du føler dig tryg og har tillid til, at jeg er den rette coach for dig. Du er velkommen til at tage en af dine nærmeste med til den første halvdel af sessionen. Herefter håber jeg du føler dig tryg ved, at vi to taler sammen alene.

I den første session kommer vi ind på hvilke udfordringer, der har gjort, at du har valgt at opsøge mig. Vi får forventningsafstemt hvad vi skal have fokus på i et evt. forløb, og du går fra vores session med en oplevelse af, hvad det vil sige at blive coachet.

Vælger du efter første session at indgå en aftale om et forløb med mig, så tilpasser vi forløbet til der, hvor du står lige nu, og hvad du har behov for.

Brug ikke din enegeri på at bekymre dig – brug din engergi på at tro på dig selv

Uddannelse

I 2011 blev jeg i England færdig med en BA(Hons) Tourism & Leisure Management.

Siden da har jeg taget følgende uddannelser indenfor selvudviklingens verden:

  • Life & Business Coach, Stress Coach og Enneagram Coach – Sofia Manning
  • Madmentor – Marie Steenberger
  • EFT- og Tankefelt Terapeut – Mygind Institute
  • Positiv Psykologi Vejleder, Styrkekonsulent og Søvn Coach – AtWork

Nuværende virke

  • Pigepotentiale coach
  • Indehaver af MBD Potential – Coaching & Consulting
  • Tilknyttet Sofia Manning som coachtræner og konsulent.

Gratis afklarende samtale

Du er altid velkommen til at booke en gratis 30 min afklarende samtale inden opstart af et forløb.

Her kan du skrive direkte til Maria

Anden erfaring

Jeg er indehaver af MBD Potential – Coaching & Consulting. Her coacher jeg nuværende og tidligere udenlandsdanskere og deres familier i at finde hjem til sig selv, så de kan føle sig hjemme uanset, hvor i verden de bor. Derudover er jeg tilknyttet Sofia Manning som coachtræner og konsulent.

For mig er trivsel altafgørende. På egen krop, samt i mit arbejde med unge mennesker, har jeg oplevet hvordan mis-trivsel, perfektionisme og præstationsangst har ledt til handlingslammelse. Hvordan lavt selvværd, tankemylder og usikkerhed har taget form som en ond spiral, der ikke er til at komme ud af på egen hånd. Jeg har valgt at blive pigepotentiale coach fordi jeg tror at jo tidligere vi sætter ind, og hjælper dig og andre unge mennesker med at navigere i livet, når det er svært, jo mere vil i være i stand til at nyde jeres ungdom og jo stærkere vil I stå i jeres voksenliv. I et forløb med mig vil du lære at finde ro og hvile i dig selv. Du vil lære at verden står åben for dig, og at du har hvad der skal til, for at opnå det du gerne vil. Du vil lære at mærke efter, hvad der er det rigtige for dig, så du kan leve dit liv på dine præmisser og i dit tempo.